Er det overvurderet eller undervurderet at stå stille på rulletrappen?
En lytter vil gerne have svar på et af de vigtige spørgsmål i livet: Er det overvurderet eller undervurderet at stå stille på rulletrappen, eller skal man bevæge sig, så man kommer fremad? ’Arbejdstitel’ kender svaret.
Sponsoreret af Zalando
Der findes to slags mennesker i verden: Dem, der står stille på rulletrappen. Og dem, der siger nej tak til gratis trappetransport og bare gerne vil endnu hurtigere fremad.
Og uanset om du er den stillestående eller bevægelige type, er der stor sandsynlighed for, at du har kraftige holdninger om modpartens adfærd.
Det har podcasten ’Arbejdstitels’ faste lytter Christoffer noteret sig. Og i det seneste afsnit af programmet spørger han, om det egentlig er overvurderet eller undervurderet at stå stille på rulletrappen.
Det er til den ene vært Oliver Enné, han stiller spørgsmålet, og den anden vært Kristoffer Dahy Ernst svarer beredvilligt:
”Det er noget, mange mennesker har alt for stærke holdninger til. Det er en af de ting, man uberettiget bruger for meget krudt på at forholde sig til,” lægger Kristoffer fra land.
”Mmm, det kan jeg godt lide,” stemmer Oliver i for at anerkende Kristoffers synspunkt. Kristoffer fortsætter:
”Hvis nogen har lyst til at gå, så gør de det. Hvis nogen har lyst til at stå stille, så gør de det. Nogle har mere travlt end andre, og heldigvis synes jeg, når jeg selv tager rulletrappen et sted, at de fleste er gode til at stå stille i den ene side og at gå i den anden side.”
Han fortsætter, og nærmer sig en konklusion:
”Jeg vil sige: Hvis rulletrappen er London Underground-lang, hvor man er 10-15 etager nede under jorden, så er det meget fedt at lade sig føre op. Men hvis man har et ærinde og måske skal på kontoret eller til møde, og man ved, at hvis man går, øger man sandsynligheden for at nå et tog, som ikke lukker dørene, lige før man kommer, så synes jeg, man skal gå.”
Kristoffer taler sig frem til en beslutning:
”Jeg synes, det er undervurderet, hvis man har tiden til det. Hvis man bare lover ikke at kigge ned på sin telefon. Kig på de andre mennesker, der kører forbi dig, som var det en live biografoplevelse.”
Oliver stemmer i og supplerer:
”Den nu afdøde og i øvrigt meget kontroversielle personlighed Alisteir Crowley er kendt for vendingen ’do what thou wilt.’ Den tilgang kan jeg godt lide til emner, der kan dele vandene. Hvis I vil gå stille, stå stille eller gå: Gør hvad I vil. Der er ingen regler.”
Du kan lytte til det nye afsnit af 'Arbejdstitel', der handler om at finde sin stil, på alle podcastplatforme nu.
Se, hvad vi ellers skriver om: Arbejdstitel