Er det overvurderet eller undervurderet at medbringe sin egen keramikkop på en kaffebar?

Det svarer Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné på i denne særudgave af ’Arbejdstitel’. De to værter er nemlig dykket dybt i indbakken for at vende mange af de gode bud på det berygtede format ’Overvurderet/Undervurderet’, som vores trofaste lyttere har sendt ind.

Er det overvurderet eller undervurderet at medbringe sin egen keramikkop på en kaffebar?
Offentliggjort

Sponsoreret af HelloFresh

Ven af programmet Mathias Zanka Jørgensen vil i dette afsnit af ’Arbejdstitel’ vide, om det er overvurderet eller undervurderet at tage sin egen keramik-espressokop med til et sted, hvor de normalt kun serverer den i en to go-kop af pap.

”Hvis man var utilfreds med det porcelæn, de havde dernede, og derfor selv havde sin keramikkop med, så synes jeg, at det var overvurderet,” lægger Kristoffer ud.

”Men hvis man er et sted, hvor kaffen kun bliver lavet i papkrus, så synes jeg, det er meget fedt. Men det ligger vel i DNA’et for det sted, at det er et to go-sted?”

Oliver svarer:

”Der er mange steder i USA, hvor du, uanset om du er to stay or to go, så får du den bare i en papkop. Det må så også være tilfældet i Bruxelles, hvor Mathias bor og arbejder i dag.”

Kristoffer bliver kun mere sikker i sin pointe:

”Jamen så synes jeg, at det er meget fedt. Du siger jo på en måde. ’I skal se jer selv som mere end et to go-sted. I er et sted, man faktisk har lyst være. Hvis I ikke vil indse det og indkøbe noget ordentligt porcelæn at servere jeres kaffe i, så skal jeg nok hjælpe jer på vej. For nu tager jeg ophold, og jeg vil gerne have min kaffe i den her kop.’”

I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ vender Kristoffer og Oliver også, om kinakraven er overvurderet eller undervurderet, om det er stilfuldt at matche tøj med sin kæreste, og hvor de står på at sable champagne.

Programmet er bragt i samarbejde med HelloFresh og er ude på alle podcastplatforme nu.

Gå ind på hellofresh.dk/podcast og bruge koden ’arbejdstitel5’. Den giver op til 1.199 kroner i rabat og gratis fragt på de første fem måltidskasser. Du kan bruge koden, hvis det er mere end 12 måneder siden, du sidst har været kunde.

Se, hvad vi ellers skriver om: Arbejdstitel