En juveler guider: ”Sådan finder du den helt rigtige forlovelsesring”
Du har bestemt dig for at fri til dit livs kærlighed – fantastisk! Men nu slår det dig, hvor forbavsende lidt du faktisk ved om smykker og din kærestes smag i dem. Så hvordan finder du den perfekte forlovelsesring?
I et frieri er der jo egentlig to ja’er på spil. Et ”ja” til
dig og et til din forlovelsesring. Det første ”ja” er uden tvivl det vigtigste,
men den helt rigtige forlovelsesring spiller bestemt også en vigtig rolle i det
succesfulde frieri.
Og her kan faldgruberne som fremtidig frier hurtigt synes
uendelige. Hvordan sporer du dig ind på din udkårnes smag? Er der bestemte
regler for forlovelsesringe? Og det let akavede spørgsmål: Hvad er prislejet på
sådan en ring? Skal du afsætte en månedsløn eller mere, hvis du skal fri
som en gentleman?
Vi har spurgt Henriette Bieber, der til dagligt arbejder
hos Hartmann’s i
Bredgade, København. En juveler med speciale i klassiske diamantsmykker og med
mere end 25 års erfaring og ekspertise i at guide i valget af forlovelsesringe
til både kvinder og mænd.
Hvordan kan man spore sig ind på den helt rigtige
forlovelsesring, når ens viden om smykker - og sin kærestes smag i dem – er
meget lille?
”Først og fremmest handler det jo om at kaste et blik på
sin kommende partner. Er der noget stilmæssigt, som kendetegner hendes eller
hans stil? Det kan være helt konkret i forhold til de smykker hun bærer. Er hun
for eksempel til de meget enkle, underspillede smykker, eller mere til smykker
med noget volumen? Hvad, der også er meget op i tiden, er, at man tænker på, at
forlovelsesringen skal kunne kombineres med andre ringe og smykker, som
kæresten går med til dagligt.”
”Men det kan også være tøjstilen, der giver hints om,
hvad man skal gå efter i en forlovelsesring. Klæder kæresten sig meget
feminint, oplever vi ofte, at hun som regel foretrækker, at stenen på ringen er
mere synlig. Hører den udkårne derimod til den mere sporty type, så er vores
erfaring, at det ofte vil være den klassiske og mere enkle forlovelsesring, der
vil blive sat pris på. Men der er i grunden ingen regler, når man skal vælge
forlovelsesring – det, der er centralt er, at man kan mærke, at ringen er helt
rigtig til den person man elsker.”
Hvordan hjælper I hos Hartmann’s manden, der er på bar
bund, med at få en bedre ide om, hvilken ring han skal kigge efter?
”Er han helt på bar bund, starter vi helt simpelt.
Grundlæggende er der 4 elementer i en forlovelsesring, som vi bruger i
processen med at guide vores forlovelseskunder frem mod den endelige
beslutning: Design – metal – sten – pris.
Hos Hartmann’s har vi utrolig mange valgmuligheder, så
for at gøre det mere enkelt, viser vi indledningsvist nogle få ringdesigns til
kunden. Det handler om overblik og ro til at blive afklaret og sikker i sit
valg.
”Vi har netop re-designet vores forlovelsesunivers på
vores hjemmeside, så det er blevet meget lettere at få
overblik over valget af forlovelsesring”, siger Henriette. ”Vi har bl.a. lavet
en ringfinder som guider dig frem til dit ønskede design, og vi har gjort det
mere visuelt, så man kan se ringene på”. Det er altid godt at starte på vores
hjemmeside før man besøger os, til at blive mere afklaret omkring stil, design,
pris osv.
Vores mest populære forlovelsesringe falder i 3
designkategorier: Solitaireringen, Rosetringen og 3-stensringen. Hver ring
har sine unikke kendetegn og taler til hver sin type.
Skal ringen være med en enkeltstående diamant, der
stråler for sig selv, er der tale om en Solitairering – en ultraklassisk ring,
der fortæller historien om ”den eneste ene”.
I en rosetring er selve diamanten omkranset af mindre
diamanter og her kan stenen være rund, firkantet eller oval, hvilket kan give
den et mere romantisk, men stadig nutidigt look.
Er designet karakteriseret ved tre diamanter placeret ved
siden af hinanden, er ringen en såkaldt 3-stensring, ladet med den smukke
symbolik i foreningen af de tre diamanter; fortiden-nutiden-fremtiden.
Det kan være en stor hjælp at se de forskellige
ringdesigns på hjemmesiden. Det hjælper med at indsnævre valget i forhold til,
hvad kæresten måske vil kunne lide men også i forhold til, hvad kæresten
bestemt ikke vil kunne lide.”
” Farven på ringskinnen kommer også hurtigt i spil, for
den er jo toneangivende for helhedsindtrykket af forlovelsesringen, og her vil
den udkårne klart have en præference. Den spørger vi faktisk også ind til som
noget af det første. Et godt tip her er at finde ud af, om partnerens nuværende
ringe overvejende er i gulguld, hvidguld eller rosaguld. Er mange af
ringene i hvidguld, vil det oftest være ringe i den farve, som man skal
fokusere på. Men vi kan jo lave alle vores ringe i netop den farve, som
der ønskes. Her er det også godt at tage med i overvejelserne, om der skal være
sten ned langs siden af skinnen, eller om den skal være helt enkel og glat.”
Men der skal være sten på en forlovelsesring eller hvad?
”Jeg vil sige, at jeg aldrig har solgt en forlovelsesring
uden en sten – diamanten symboliserer noget evigt, og den smukke symbolik vil
de fleste gerne viderebringe.
Når man taler om sten, skal man desuden overveje farve,
størrelsen samt stenens form. Forlovelsesringe med klassiske hvide diamanter er
selvfølgelig de mest populære, men forlovelsesringe med f.eks. Argyle Pink
diamanter vinder også frem. Her er den lyserøde, feminine farve lig med
romantik og uendelig kærlighed, og disse diamanter fra den australske ørken er
tillige utroligt sjældne.
Vi håndplukker selv vores diamanter i Antwerpen, så hver
eneste diamant lever op til vores krav om kvalitet.”
Hartmann’s fører desuden forlovelsesringe med farvede
ædelsten som de unikke Grønlandske Rubiner samt Grønlandske Blå Safirer, der
bærer på en 3 mia. gammel historie fra de grønlandske klippeformationer.
Hvad skal man vælge, når det kommer til diamantens
størrelse – er det ”big is beautiful” eller ”less is more”?
”Diamantens størrelse måles i carat – jo
højere carat, jo større er stenen. Hvad kundens præference er, er meget
individuelt, dels pga. personlig smag og stil, men også pga. pris. Jo
højere carat, jo højere er prisen. Men det skal slås fast, at man kan
sagtens få en meget flot ring med en mindre carat. Her vil blandt andet
håndværket, f.eks. fatningen af stenen have en betydning. En af vores mest
populære forlovelsesringe er solitaireringen ”Copenhagen Star”.
Specielt for denne ring er det stjerneformede greb om diamanten, der giver den
fylde og som gør, at stenen synes større. ”Copenhagen Star” fås fra kr.
13.500,-”
”Også de diamanter, der er såkaldt ”Fancy Cut”, er slebet
på en sådan måde, at de optisk kan se ud af mere end en klassisk rund brillant
i samme størrelse. Her taler vi om bl.a. ovale, firkantede, dråbeformede og
hjerteformede diamanter.
Cushion-cut diamantringe med det pudeformede slib med
bløde runde hjørner og det ovale slib er meget populære, og det er der mange
grunde til. En ring med en cushion-cut diamant har stadig mange facetter,
så den glimter og har spil i sig ligesom en rund brillant. Ringen kan desuden
designes som en rosét, hvor der sidder mindre diamanter rundt om
centerstenen og eventuelt også ned langs siden på ringen. Og så er en Fancy Cut
diamant cirka 30% billigere end den runde diamant i samme carat-størrelse.
Og så er der jo lige detaljen omkring prisen. Gælder den
uskrevne regel om, at ringen skal koste en månedsløn, hvis man vil fri som en
ægte gentleman?
”Nej, bestemt ikke. Det afhænger af dine valg og
dine ønsker, så du går fra vores forretning med følelsen af, at du har valgt
den helt rigtige ring.
Men det er altid en god ide, at man fra start har gjort
sig tanker om et ca. budget, inden man går ud og kigger på forlovelsesringe.
Hos os begynder forlovelsesringe med diamanter fra kr. 12.500,- kroner for en
Solitairering – altså en helt klassisk forlovelsesring med en enkelt diamant.”
Her kan du se et udvalg af forlovelsesringe fra Hartmann’s.
Jeg kan godt lide, at alt er up in the open. De sjoveste mennesker er dem, der kan finde ud af at læse en simpel situation. Og det er der bekymrende mange, der ikke kan.