Rom er overrendt af turister og madfælder. Så hvor går man hen, hvis man gerne vil have en god oplevelse i den italienske hovedstad?

Det svarer Eva Ravnbøl på i det nye afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’.

Offentliggjort

Sponsoreret af Jalm&B. 

Er der én dansker, der kender Rom – og ikke mindst byens madscene – bedre end de fleste, så er det journalist Eva Ravnbøl. 

Hun har boet i byen i snart 40 år og har meget skarpe holdninger til det, der ligger på hendes tallerken. 

I årtier har hun genbesøgt en særlig restaurant i byen, som hun har holdt hemmelig, så den ikke blev overrendt af offentligheden, men nu er det utænkelige sket: Den er lukket. 

Og spørgsmålet, der presser sig på, er, hvor hun nu skal gå hen for at finde et nyt og hjemligt stamsted?

I det nye afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’ besøger Martin Kongstad hende og får en rundvisning i byen, der nu er så overrendt af turister, at bagerier, slagtere og andre lokale butikker lukker til fordel for døgnåbne kiosker og dårlige restauranter, der laver smagløs mad, som egner sig godt til Instagram. 

Det kan du høre meget mere om i det nye afsnit af ’Bearnaise er dyrenes konge’, der er ude på alle podcastplatforme nu.