Fire stjerner: Dette sted må være byens bedste bud på tudebillig velsmag
Davide Laudato, der har rødder i Napoli, serverer nyfortolkede egnsretter fra mamas pastagryder på Jægersborggade. Det er enkel trattoriamad, hvor man får virkelig meget velsmag for pengene.
Paesàno betyder bonderøv eller bysbarn, og det er en betegnelse, mange italienere ofte bruger kærligt om folk fra samme by som dem selv, eller i det hele taget om noget oprindeligt eller folkeligt.
På restaurant Paesàno er det fattigmandskosten fra syditalienske Campania, der hentydes til, for chefkokken Davide Laudato kommer fra Napoli, og det er opgraderede og nyfortolkede egnsretter fra mamas pastagryder, som der bydes på i kælderen på københavnske Jægersborggade.
Her havde Laudato i et lille års tid den mere gourmetambitiøse Topicàl, men har nu lagt kursen om til Paesànos pastaretter til under 100 kr., hovedretter fra 150 kr. og en treretters menu til 195 kr., og på den måde skriver Paesàno sig ind i rækken af restauranter, der sænker priserne på god mad.
Annonse
Signaturretten er således en pasta med kartoffel til bare 95 kr. Selvom den bestemt smagte solidt med sine særdeles al dente cavatelli og stykker af kartoffel i en kartoffelsuppetyk sauce med masser af røget ricotta på toppen, så kan det også blive en anelse for bonderøvet til mig.
At Davide Laudato gudskelov ikke helt kan slippe sin gourmetfortids optagethed af detaljen, viste de hjemmesyltede auberginestrimler og oliven i vores antipasti misto (65 kr.), der også bød på fremragende surdejsbrød, som skulle dyppes i den cremede og næsten flydende stracchino-ost samt en særlig napolitansk udgave af de friterede riskugler arancini med fyld af ris og tomat og revet pecorino-ost på toppen.
Samt ikke mindst en friteret omgang lasagne med bucatini-pasta, der ikke er smagt bedre i et napolitansk gadekøkken.
Vi havde også for 105 kr. tilkøbt dagens forret, en kold carbonara, hvor guanciale-kæbesnitterne var skiftet ud med kejserhatte fra svampefarmen Bygaard og ”fettuccinen” (lavet af kejserhatfoden skåret i strimler og kogt i svampefond) svøbt i en svampecreme med masser af sort peber – og svampestøv på toppen.
Et umamimonster af en himmerigsmundfuld, hvis delikate detaljegrad tydeligt viste, at især i dagens retter får man uhyggeligt meget mere velsmag for pengene, end det lave prisniveau antyder.
Da vi delte alle retter – hvad Paesànos afslappede og uhøjtidelige atmosfære i de gamle Relæ-lokaler komplet med træbordene med de indbyggede skuffer, hvorfra man selv tager sit bestik, lægger op til – nuppede vi derfor for 220 kr. også dagens hovedret.
Annonse
Det viste sig at være et gensyn med en af retterne fra Topicàl-kortet – en arm af den store ottearmede blæksprutte marineret og grillet til perfektion. Smørmør og med en fantastisk smag – grillet i Paesànos pizzaovn sammen med kartoffelbåde og oliven. Wauwww!
Under 600 kr. spiste vi to hærdebrede mænd for – og vi kunne sagtens være blevet mætte for mindre.
Paesàno
Hvor meget velsmag kan man få for færrest mulige penge?
Napolitanske Davide Laudato viser vejen ved at omlægge gourmetambitiøse Topicàl til budgetvenlige Paesàno, der byder på bonderøvsretter fra Campanias fattigmandskøkken, men hans gourmetfortid skinner igennem i både detaljegraden og de velsmagende, fortættede retter, når der trylles med antipasti og umamimættede svampe-retter samt blæksprutte lige ud af pizzaovnen.
Paesànos tvistede trattoriamad er simpelthen byens bedste bud på tudebillig velsmag.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
