Adnan Al-Adhamis morgen er alt andet end rolig: ”Jeg løber rundt som en hovedløs høne”

JEG TRYKKER PÅ snoozeknappen, når min alarm ringer 7.15. Få minutter efter ringer min kærestes alarm, og så gør jeg det samme ved den. Begge telefoner ligger på min side af sengen. Vi kalder det område for ’Sili’, opkaldt efter Silicon Valley, fordi alle opladere og telefoner ligger der.

Når jeg har udsat vores alarmer tilstrækkeligt lang tid, siger vi godmorgen til hinanden, men vi bliver liggende i sengen og scroller hver især en halv times tid på vores telefoner. Så bliver klokken lige pludselig 8.30, og så bruger vi typisk fem minutter på at diskutere, hvem der skal gå først i bad. 

Jeg plejer som regel at vinde den diskussion, da jeg er meget hurtigere til at gøre mig klar end min kæreste, og så kan jeg scrolle fem minutter mere.

MIN VÆRSTE VANE om morgenen er vel, at jeg bliver liggende, efter min alarm har ringet. Jeg har en meget stresset morgen, hvor alt skal gå hurtigt. Der er ikke tid til at slappe af eller tage det roligt. Jeg prøver at udsætte dagen maksimalt, indtil jeg bliver nødt til at stå op. Og så bliver det hektisk. Jeg løber rundt som en hovedløs høne.

livsstil

Dennis Lindequist fra ’I hus til halsen’: ”Tanktoppen er blevet en del af mit image”

En god start på dagen er guld værd. Her fortæller tømrer, iværksætter og medvært på DR-programmet ’I hus til halsen’ Dennis Lindequist om sin morgenrutine.

DET ER SKIDEFEDT at dele garderobe bare ikke lige om morgenen. Ni ud af ti gange har min kæreste taget det tøj på, jeg godt kunne tænke mig, og så diskuterer vi altid, hvem der har førsteret til hvad.

Han ser altid pissesmart ud, så når han har taget noget tøj på, tænker jeg tit ’shit, det ville jeg også gerne have på’. Jeg kan ikke rigtig kopiere hans outfits dagen efter, fordi han sidder cirka 10 meter fra, hvor jeg sidder på arbejdet. Vi arbejder begge på P3, så der skal ligesom gå nogle dage, før jeg kan tage det samme på. Ellers lægger folk mærke til det.

Så selvom vi har dobbelt garderobe, så er der også mange ulemper forbundet med at være kæreste med en af samme køn og tøjstørrelse.

HVER FREDAG STÅR vi lidt tidligere op. Vi går forbi vores yndlingskaffebar, Orsa Coffee, som ligger på Vesterbrogade, og følges på arbejde. Jeg er vært på en podcast, der hedder ’Genvej’, som udkommer om fredagen, og den går vi så og lytter til på vejen. Det plejer at være ret hyggeligt.

Men de fleste dage plejer jeg at cykle alene på arbejde, fordi vi møder på forskellige tidspunkter. Jeg har faktisk ikke nogen cykel, så jeg lejer en Donkey Bike. Jeg fik stjålet min cykel for to år siden, og så har jeg ikke taget mig sammen til at købe en ny.

Det er superstressende, for jeg ved aldrig, om der holder en i nærheden. Jeg kan bedst lide at køre på en med el, så nogle gange kan jeg godt gå et kvarters tid rundt om blokken for at se, om jeg kan finde en.

De koster cirka 20 kroner om dagen at leje, og jeg lejer stort set en hver dag. Jeg har et regnestykke i hovedet, der siger, at hvis jeg havde taget metroen hver dag, havde det kostet cirka det samme. Faktisk er det billigere at leje cyklen.

Nogle vil så argumentere for, at det er billigere på sigt at købe en cykel, men jeg tror, at traumet fra, da jeg fik stjålet min cykel, stadig sidder i mig. Så er det lettere lige at leje en Donkey.

JEG KAN IKKE huske, hvornår jeg sidst har spist morgenmad. Jeg har simpelthen så svært ved at forstå, hvor folk får appetitten fra om morgenen. Det med, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, det er for mig at se verdens største scam. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være det vigtigste måltid, når jeg alligevel ikke er sulten før frokost.

Det har ikke noget at gøre med at faste. Jeg er bare overhovedet ikke sulten om morgenen, og jeg vil hellere bruge de ekstra minutter på at sove og scrolle på min telefon. Det giver mig mere værdi.

JEG ER ALDRIG nogensinde gået i seng tidligere end klokken 23. Jeg sidder ofte og ser fjernsyn, og jeg kan ikke falde i søvn uden at se noget. Min kæreste har det på samme måde.

Det er oftest mig, der vælger, hvad vi skal se. For tiden er det ’Spillet’, ’Paradise Hotel’, ’Løvens Hule’ og ’Kvindefængslet’. Vi ser også utrolig meget ’Mediearkivet’. Det er DR’s gamle arkivsystem, som jeg har på min arbejdscomputer. Så ser vi gamle politiske debatter tilbage fra 80’erne, 90’erne og 00’erne. Det er supermediterende at falde i søvn til. Det føles dejligt trygt af en eller anden grund.

JEG ER SÅ privilegeret, at der er et træningscenter ude på DR. Det skifter lidt, hvor meget jeg besøger det, men for tiden er det cirka tre gange om ugen og altid efter arbejde. Min kæreste arbejder nogle gange i weekenden, og så cykler jeg derud for at træne og så følges hjem med ham. Men jeg træner oftest alene og for det meste styrketræning.

Jeg er også medlem af SATS, men jeg tror, sidst jeg var der, var, da jeg fik stjålet min cykel. Så altså to år siden.

DET FØRSTE, JEG gør, når jeg møder, er at sige ’undskyld, jeg kommer for sent’. Vores mødetid er klokken ni, og jeg kommer typisk mellem ni og halv ti. Jeg får ros, hvis jeg møder til tiden eller kun kommer fem minutter for sent.

Til gengæld skal det understreges, at jeg lægger markant flere timer på mit arbejde, end jeg er ansat til. Jeg tager sjældent hjem, når de andre gør. Det varierer ret meget, men nogle gange er jeg først hjemme klokken syv om aftenen. Det er ikke, fordi jeg er produktiv hele dagen, men hvis jeg er i gang med noget, synes jeg, det er rart at få færdigt.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst er gået til tiden. Hvis jeg ved, at jeg skal optage dagen efter, kan jeg godt lide at vide, der er 100 procent styr på det, før jeg går hjem, så jeg ikke skal stresse om morgenen.

Der er de produktive timer af ens arbejdsdag og de mindre produktive, og dem har jeg svært ved at tælle med som arbejdstimer. Hvis min arbejdsgiver ikke har fået noget fra hånden, fordi jeg ikke kan sammensætte to tanker, så må jeg blive lidt længere, tænker jeg.

Jeg vil sige, jeg har en høj arbejdsmoral, bortset fra om morgenen, der er den gone. Men jeg gør det heller ikke for min arbejdsgivers skyld, men for min egen. Det er mig, der lægger ansigt til.