Andreas og Hans tog i ’Løvens Hule’, takkede nej til et milliontilbud – og blev klippet ud af programmet

Canairi har haft luft under vingerne lige siden, de med en succesfuld Kickstarter-kampagne fik rejst nok penge til at starte deres liv som iværksættere. Deres produkt er en indeklimamåler forklædt som en kanariefugl, og når den registrer en for høj CO2-værdi i hjemmet, ”dratter” den om. Når CO2-værdien igen når det af Sundhedsstyrelsen anbefalede niveau, ”liver” den atter op.

Deres design er prisvindende, de har modtaget investering fra Brand New Ventures, som er en dansk investeringsfond, og det var derfor med store forventninger, at de i august sidste år troppede op til optagelserne af den nuværende sæson af ’Løvens Hule’. Og det gik også godt. De fik løverne til at grine, de fik dem til at forhandle, og de fik dem til at blive stille med deres skepsis over for værdiansættelsen af deres firma.

De fik endda også et tilbud af Jacob Risgaard, der spekulerede i, om de kunne blive det største firma, der havde været med i programmets danske historie. Men de takkede nej og håbede i stedet, at reklameværdien i at blive set af så mange danskere, ville godtgøre deres besøg i det populære DR-program. Men sådan skulle det ikke gå. Deres optræden blev ikke vist i programmet, stærkt mod deres egen forventning.

Vi har mødt de to ejere, Hans Høite Augustenborg og Andreas Kofoed Sørensen.

På en skala fra ’vi har glemt, hvad vi hedder’ til ’vi har er rigtig godt produkt, det skal nok gå’, hvor nervøse var I lige inden, I gik ind i tv-studiet?

Andreas: ”Vi følte, vi havde styr på det. Vi havde gennemøvet vores pitch, og vores produkt er godt, men vi var nervøse, for vi ville ind og præstere. Produktionsteamet rådede os til at stå på tæerne, fordi det vist er sådan, at mange har en tendens til at stå på hælene, når de er nervøse, og det kan gøre, man besvimer på grund af noget med blodomløbet. Vi fik indtrykket af, at det var sket for andre deltagere både i tidligere sæsoner og i den nuværende.”

Hans: ”Jeg havde en second voice, der kørte inde i mit hoved, som sagde: ’Tænk nu, hvis jeg bare helt umotiveret kom til at svine nogle af løverne til.’ Jeg snublede også på nederste trin på trappen på vej ned til løverne, dog uden at falde. Jeg lagde ikke mærke til, om nogle af dem så det, for jeg var helt inde i mig selv.”

Andreas: ”Jeg lagde ikke engang mærke til det, og jeg gik lige bag dig.”

Hvor lang tid var I derinde?

Hans: ”Vi havde to minutter til vores pitch og fik at vide, at der var afsat 45 minutter til Q&A. Og hvis løverne ikke var interesseret, behøvede det ikke tage mere end fem minutter. Vores Q&A tog halvanden time. Jesper Buch blev udpeget som ordstyrer, og da han havde åbnet spørgerunden, kom spørgsmålene flyvende. Stiv kuling, må man sige.”

Andreas: ”Det svarer til at have seks censorer til en eksamen. Spørgsmålene er de samme som til et normalt investormøde, men det er klart, at den får lidt ekstra for kameraerne derinde.”

Man ser ofte deltagere i ’Løvens Hule’ skyde helt forbi i forhold til værdiansættelsen. Hvilke tanker havde I gjort jer i forhold til det?

Hans: ”Vi havde en plan om, at vi ville afgive fem procent for 800.000 kroner. Dagen inden optagelserne til ’Løvens Hule’ havde vi fået en investering fra en venture capital, der hedder Brand New Ventures, som havde købt til den værdiansættelse. Derfor følte vi, at vi havde markedets accept af den. Løverne var meget skeptiske omkring vores værdiansættelse, og vi fortalte dem om vores omsætning og de designpriser, vi har vundet, og de blev ved med at være uenige med os. Men vi havde gemt informationen om Brand New Ventures investering som et es i ærmet, og da vi sagde det, blev de helt stille. Så tog de deres notesbøger frem og regnede lidt frem og tilbage.”

Andreas: ”Christian Arnstedt havde været meget aggressiv i sine spørgsmål, og det lignede på ham, at han blev helt i tvivl om, hvorvidt han havde forstået det hele rigtigt.”

Hans: ”Der var et stemningsskifte derinde. De stejlede stadig over værdiansættelsen, men forhandlingen om den sluttede der.”

I var ude og søge investeringer før, I var med i ’Løvens Hule’. Er programmet noget, der vækker respekt i det virkelige investeringsmiljø?

Hans: ”Både ja og nej.”

Andreas: ”Investorerne ser det som en kommerciel mulighed, tror jeg.”

Hans: ”Inden vi var med, havde vi et møde med en mulig investor, der sagde, at de syntes, ’Løvens Hule’ var for småt til os, fordi den ekspertise og det netværk, løverne kunne tilbyde med en investering, ville begrænse sig til Danmarks grænser. Samtidig var der også nogle, der kunne se værdien i den gode, gratis reklame, det giver produktet.”

Andreas: ”Og løverne ved jo godt, det er enorm god reklame, så de modregner den værdi, det skaber, i deres bud og byder derfor mindre, end man kan få i en forhandling i et lukket rum. Vi snakkede også med nogle cases fra tidligere programmer, som sagde, vi skulle passe på. For selvom løverne siger, at de er hands on og kommer til at følge firmaet tæt, når de giver et tilbud, så bliver det også hverdag på et tidspunkt, deres engagement falder, og så har man allerede givet en stor del af firmaet væk til dem.”

I havde bedt om 800.000 kroner for 5 procent. Jacob Risgaard tilbød 1,6 millioner kroner for 10 procent. Hvorfor sagde I nej?

Hans: ”Han var jo virkelig begejstret og sagde, at det enten ville gå helt galt eller blive det største i ’Løvens Hules’ historie. Han var måske ikke den løve, vi til at starte med havde håbet på, men han havde gode kompetencer inden for logistik, hvilket vi søgte, og han lod til virkelig at forstå produktet. Men dagen før havde vi jo afgivet 10 procent af virksomheden til Brand New Ventures, og vi er i forvejen to, der deler firmaet, så vi ville ikke af med så meget. Men han ville heller ikke give sig, og vi overvejede hans tilbud og gik med til at afgive 7,5 procent, hvilket jo selvfølgelig ikke er så langt fra 10 procent, og det havde måske ikke gjort den store forskel lige nu, men…”

Andreas: ”Men man er i panik derinde, haha.”

Hans: ”Han ville ikke gå med til det. Det var vist også noget med nogle skattefordele, man får ved at eje over 10 procent af en virksomhed. Det har vi også hørt fra andre investorer uden for ’Løvens Hule’.”

Andreas: ”Han gav det som en begrundelse, og så brød produktionen ind og sagde, man ikke måtte snakke om politik og skatteregler derinde. Så han blev nødt til at give sit modbud igen uden at nævne skattereglerne, hvilket egentlig var hans hovedgrund.”

Hans: ”Det er måske også et godt råd til andre, der søger investeringer. Lad vær med at gå efter under 10 procent.”

I takkede nej til en investering. Hvad havde I ellers håbet at få med fra jeres deltagelse?

Andreas: ”At opmærksomheden, der følger med programmet, ville skabe en masse salg. Selvfølgelig er det kun i Danmark, men vi har snakket med nogle cases, som har været med i tidligere sæsoner, og de sagde, det var voldsomt hvor meget salg, det generede for dem. Og vi havde købt lager ind til det.”

Hans: ”Vi var med i et indslag hos TV 2 Kosmopol, bare en tre minutters reportage i midten af 19.30-nyhederne, og i løbet af de næste 10 minutter omsatte vi for 50.000 kroner.”

Andreas: ”Vi kan godt være ærlige og sige, vi har haft en gusten bagtanke med at være med i ’Løvens Hule’, og det drejer sig selvfølgelig om det kommercielle aspekt. Der er få måder, man kan nå to millioner danskere på, og ’Løvens Hule’ er en af dem.”

Hvordan havde I det lige bagefter, I havde takket nej?

Hans: ”Vi rystede. Vi var kommet ud til studiet fire timer før, programmet gik i gang og havde været inde i studiet i to timer i streg. Efter programmet mødte vi Tommy Ahlers uden for studiet, som sagde, vi måske skulle have sagt ja til Jacob Risgaard, men at vi havde gjort det godt, og han kunne godt forstå os i sidste ende. Det var rigtig rart, for vi var selvfølgelig lidt i tvivl om, hvorvidt vi havde dummet os.

Jeg tror, vi havde kunne have fået et godt samarbejde med Jacob Risgaard på grund af hans energi og hans netværk, men det havde kun været godt på den korte bane. På den lange bane vil vi gerne have en global forretning, og der er han måske ikke den rigtige.”

Andreas: ”Bagefter skulle vi ud til Brøndby Strand og aflevere en kanariefugl, vi havde lånt til optagelserne. Derefter kørte vi på tanken, købte cigaretter og et pølsehorn og kørte på Beach Club i Ishøj og fik et par fadøl. Og så slukkede hjernen.”

Hvordan har I det med, at jeres optræden i ’Løvens Hule’ ikke blev vist?

Hans: ”På baggrund af citerbare udsagn fra løverne, et højt investeringstilbud og god stemning i hulen, havde vi virkelig troet, at vi ville medvirke i programmet. Vi har indkøbt et stort produktlager, smurt hele marketingssetuppet, ansat customer supporter og forberedt annoncetekster som fx: ’De 10 procent, Risgaard ikke fik, får du i rabat.’

Derfor føltes det også som en våd klud i ansigtet, da vi fik at vide, at vi desværre ikke ville figurere på skærmen. Det var en kæmpe skuffelse og stadig noget, som vi lige skal komme os over. Med fare for at lyde bitre og selvovervurderende, undrer vi os lidt over fravalget af vores indslag i programmet, selvom der jo ikke er noget at gøre ved det. Heldigvis sker der masser af andre spændende ting i virksomheden, og nu kan vi fokusere 100 procent på forretningen uden at skulle få et sug i maven hver torsdag, når en ny episode lander.”