August Rosenbaum har et CV, der ville gøre mange håbefulde danske producere misundelige. Den 30-årige producer har lavet musik med Quadron, arrangeret strygere for MØ og spillet klaver på Rhyes anmelderroste album ’Woman’ fra 2013. Som 22-årig vandt han en Danish Music Award – den første af to. I 2014 blev han nomineret til årets musiker af de danske musikkritikere. Og så er han blevet udråbt som talentet, der skulle redde dansk jazz.
Alligevel har August Rosenbaum fristet en tilværelse i skyggerne af den danske musikscene. Et ubeskrevet blad for alle andre end dem, der virkelig har fingeren på pulsen i dansk musik. Det til trods for at han også har flere soloalbum på samvittigheden, senest ’VISTA’ der udkom i 2017. Forklaringen skal formentlig findes i, at hans musik indtil nu har befundet sig et sted i grænselandet mellem instrumental jazz og filmmusik. Ikke just noget man kan forvente at vælte hitlisterne med.
Men nu er August Rosenbaum endelig klar til at træde helt ud på kanten af scenen. Det begyndte så småt med ’VISTA’, som han producerede sammen med sin noget mere kendte ven Robin Hannibal, der – udover at være produceren bag Quadron og Rhyes første album – blandt andet har samarbejdet med navne som Kendrick Lamar og Calvin Harris.
Sidste sommer gav Rosenbaum så sin første solokoncert – nogensinde – på Heartland Festival. Og med sin single, der bærer titlen 'Should I Be Sorry Draft #1’, tager han skridtet videre: For første gang har August Rosenbaum valgt at stille sig bag mikrofonen og synge på en af sine egne sange.
Musikvideoen til nummeret har premiere i dag, og i den anledning har Euroman mødt Rosenbaum til en snak om at gå solo, om at være født ind i et hjem af musikere og om gamle kassettebånd med Joni Mitchell og Billy Joel.
Hvordan er din nye musikvideo blevet til?
”Min idé til videoen var at invitere folk med ind i ’i studiet’ og dele noget af den kreative proces, der foregår, før musikken er færdig. Derfor viser vi i videoen alle de instrumenter, knapper, ledninger og lag, der er med, når idéerne opstår, og musikken bliver lavet. Som publikum elsker jeg selv at se folk, som gør noget, de er gode til. Det kan være en maler, der stirrer på sit lærred, en danser der øver en bevægelse, eller en kok der skaber en ret. Det er intenst, når folk koncentrerer om det, de laver – og jeg ville gerne genskabe den intensitet i en video. Lige nu er jeg i gang med at lave et nyt soloalbum, og derfor bruger jeg hundredevis af timer alene i mit studie, eller sammen med min ven Robin (Hannibal, red.) som jeg laver musik med.”
Du har været en del af danske musikscene i mange år, men har meget af tiden produceret for andre og – set udefra – holdt dig lidt i baggrunden. Hvorfor valgte du at gå solo?
”Jeg har altid elsket at lave musik med andre, og jeg har også altid lavet musik selv. Jeg begyndte at spille klaver som meget ung, og jeg udgav mit første album da jeg var 20. Siden har jeg både lavet musik til film, ballet, danske og amerikanske pop-artister, kunstudstillinger – alt muligt. Jeg tror, at jeg er ret grådig, når det kommer til mit arbejde. Jeg vil gerne opleve det hele, og jeg elsker at skabe noget sammen med andre. Samtidig har jeg i lang tid kunne mærke, at jeg har brug for at lave mere af mit eget. Og for tiden fokuserer jeg udelukkende på at lave min musik. Det føles, som om tiden er rigtig nu til at lave noget nyt, som jeg kan dele med verden.”
Dit album ’VISTA’ fra 2017 var instrumentalt og inspireret af filmmusik, men i din nye video synger du selv for første gang. Hvorfor stiller du dig først bag mikrofonen nu?
”Klaveret er altid mit udgangspunkt, når jeg laver musik. Det har været en kæmpe del af mit liv, siden jeg var helt lille. Det er et håndværk, der er gået i arv i min familie, og som jeg er meget stolt af og har brugt mange år på at perfektionere. Derfor har jeg altid lavet instrumental musik og forsøgt at få følelser frem uden ord. Men samtidig har jeg lavet musik med sang til andre kunstnere så længe, at det nu føles naturligt at gøre det til en del af mit eget univers.”
Hvornår gik det op for dig, at du havde musikalsk talent?
”Jeg er vokset op i en familie, hvor alle spillede eller sang, og jeg har spillet klaver så længe jeg kan huske. Men jeg havde aldrig overvejet, at jeg havde ’talent’, før jeg som ni-årig fik at vide af min klaverlærer, at jeg var virkelig god til det. For mig var det bare en leg, som jeg elskede at bruge min tid på. Senere kan jeg huske, at jeg så min morfar, som var professionel pianist, optræde og tænke, at det også var dét, jeg ville bruge mit liv på – uden tvivl. Siden da har jeg faktisk ikke set mig tilbage.”
Hvad var din første musikalske oplevelse?
”De første kassettebånd, jeg kan huske, var med Joni Mitchell og Billy Joel. Dem hørte jeg, når jeg kørte i bil med mine forældre. Siden fik jeg krydret samlingen med Fugees’ ’The Score’ og Ace of Base. Jeg opdagede jazz, da jeg for første gang hørte Miles Davis ’Kind of Blue’ og Jan Johansson, en svensk pianist som stadig i dag er en af mine favoritter.”
Hvilke andre kunstnere er du inspireret af eller ser du op til?
”Jeg er fascineret af kunstnere, som ikke er til at sætte i bås. Inden for musik er det folk som David Byrne, Joni Mitchell, Miles Davis, Ryuichi Sakamoto, Ennio Morricone og Prince. Men jeg har heldigvis også en masse venner og familie, der inspirerer mig.”
Hvad kan vi forvente af August Rosenbaum i 2019?
”Mere ny musik. Dét tør jeg godt love.”
Her kan du se premiere på hans helt nye video til singlen 'Should I be sorry draft #1'.
Se, hvad vi ellers skriver om: Musik og Interview
