”Det er åbningsscenen, der holder mig vågen om natten lige nu”
I aften er Christopher vært til Zulu Awards i K.B. Hallen. Vi besøgte ham under generalprøven til en snak om premierenerver, værtserfaringer og balancen mellem at være artist og tv-vært.
DET ER EN ÆRE at få lov til at være vært for et arrangement som det her, der hylder musik, film, comedy og alle de ting, jeg elsker. Det tog mig meget kort tid at takke ja til muligheden. Også fordi der er en anden tid til det, når jeg ikke kan komme ud at spille koncerter. Onde tunger ville sige, at der er stadig ikke tid, fordi jeg lige er blevet far, men det passede lige ind på mirakuløs vis. Der er helt klart en entertainer inde i mig, der har været ved at visne en lille smule, men som nu bliver vækket til live.
Jeg glæder mig til åbningsscenen. Den har jeg virkelig brugt meget energi på. Det er show med show på, og det er lige, som jeg kan lide det. Det er så også åbningsscenen, der holder mig vågen om natten lige nu. Jeg skal springe fra to meters højde og lande på en pude, jeg skal synge, jeg skal danse, jeg skal huske en masse tekst, der er noget med nogle tonearter og sådan noget, så det fylder meget i mit hoved. Jeg glæder mig virkelig, til jeg er vel igennem de første to-tre punkter. Så begynder jeg at sænke skuldrene og nyde det.
Det gør det nok lidt sværere på nogle punkter, at der ikke er et stort publikum i år. Man får givet noget af en sal, der koger. Jeg ved, hvordan man skal være i et bifald og den slags, det har jeg prøvet før. Det er der en ro i for mig. Det bliver mere intimt, når der kun er 200 mennesker. Og der er også forskel på at spille for 200 fans og for de 200 bedste i branchen. Det gør helt sikkert, at presset bliver større.
Annonse
JEG HAR JO SMAGT på det at være vært før, fordi jeg var vært til Danish Music Awards med Anders Breinholt i 2015. Men det var noget helt andet, fordi jeg havde en helt anden erfaring at læne mig op ad, og jeg var kun 23 år. I forbindelse med værtskabet i år har jeg igen brugt Anders meget. Vi har især talt om, hvor vigtigt det er at tage én ting ad gangen. Det kan godt være, jeg skal springe i luften i punkt 18, men det skal jeg ikke tænke på, mens jeg holder min velkomsttale.
Jeg synes egentlig, jeg indtil videre har været i stand til at balancere det at være musiker og vært på en god måde. Jeg er jo musiker først og fremmest, men lige nu er vi et sted, hvor man ikke kan stå på de store scener og underholde folk, så det passer mig faktisk virkelig godt at skulle stå på den her scene netop i år. For alle musikere og musikelskere har det jo været et lorteår. For mig personligt har der så været nogle skjulte gaver i det, fordi jeg er blevet far og har haft mulighed for at være 100 procent tilstede i det.
DET ER HELT KLART mere krævende at være tv-vært end at spille en koncert. I hvert fald for mig. Det her svarer lidt til min første koncert. Der er nogle ting, jeg kan have styr på, men der kommer også til at være mange situationer, hvor jeg må freestyle mig ud af det. Fx når jeg skal tale med artister, skuespillere og komikere ved bordene. Der er mange, der godt kan finde på at smide en helt umulig bold til mig. Det må jeg bare håndtere, haha.
Jeg har fået virkelig god respons på, at jeg skal være vært, og det er næsten det, der gør mig mest nervøs. Om jeg kan leve op til folks forventninger. Jeg føler helt klart et pres, også fordi Dar Salim og Pilou Asbæk har løftet rollen så godt de sidste to år. Det er nogle tunge drenge, så det er fedt at være ham, der har den i år.
Zulu Awards sendes i aften søndag kl. 21.00 på TV 2 Zulu og TV 2 Play.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.