”Det er åbningsscenen, der holder mig vågen om natten lige nu”

DET ER EN ÆRE at få lov til at være vært for et arrangement som det her, der hylder musik, film, comedy og alle de ting, jeg elsker. Det tog mig meget kort tid at takke ja til muligheden. Også fordi der er en anden tid til det, når jeg ikke kan komme ud at spille koncerter. Onde tunger ville sige, at der er stadig ikke tid, fordi jeg lige er blevet far, men det passede lige ind på mirakuløs vis. Der er helt klart en entertainer inde i mig, der har været ved at visne en lille smule, men som nu bliver vækket til live.

Jeg glæder mig til åbningsscenen. Den har jeg virkelig brugt meget energi på. Det er show med show på, og det er lige, som jeg kan lide det. Det er så også åbningsscenen, der holder mig vågen om natten lige nu. Jeg skal springe fra to meters højde og lande på en pude, jeg skal synge, jeg skal danse, jeg skal huske en masse tekst, der er noget med nogle tonearter og sådan noget, så det fylder meget i mit hoved. Jeg glæder mig virkelig, til jeg er vel igennem de første to-tre punkter. Så begynder jeg at sænke skuldrene og nyde det.

Det gør det nok lidt sværere på nogle punkter, at der ikke er et stort publikum i år. Man får givet noget af en sal, der koger. Jeg ved, hvordan man skal være i et bifald og den slags, det har jeg prøvet før. Det er der en ro i for mig. Det bliver mere intimt, når der kun er 200 mennesker. Og der er også forskel på at spille for 200 fans og for de 200 bedste i branchen. Det gør helt sikkert, at presset bliver større.

JEG HAR JO SMAGT på det at være vært før, fordi jeg var vært til Danish Music Awards med Anders Breinholt i 2015. Men det var noget helt andet, fordi jeg havde en helt anden erfaring at læne mig op ad, og jeg var kun 23 år. I forbindelse med værtskabet i år har jeg igen brugt Anders meget. Vi har især talt om, hvor vigtigt det er at tage én ting ad gangen. Det kan godt være, jeg skal springe i luften i punkt 18, men det skal jeg ikke tænke på, mens jeg holder min velkomsttale.