Derfor skal du se 'Kunstnerkolonien på Bornholm'

Der var én ting, jeg for alt i verden ikke ville gå glip af i 1998, og det var ’Robinson Ekspeditionen’ på TV3. Det er jeg parat til at indrømme så mange år efter. Det skal til mit forsvar siges, at der dengang var tale om et nybrud inden for dansk tv-underholdning.

I programmet fulgte man en gruppe danskere, som forsøgte at overleve længst muligt på en tropeø. Fysisk og psykisk var det udmattende for deltagerne, som indgik alliancer på kryds og tværs og bekrigede hinanden med alskens midler. Der var gråd og tænders gnidsel, og der var sladder og falske venskaber.

’Robinson Ekspeditionen’ blev startskuddet til en springflod af reality-tv, som i forskellige variationer har undersøgt, hvad der sker, når en gruppe mennesker bringes sammen og udsættes for pres. Programmer som ’Robinson Ekspeditionen’, ’Big Brother’ og ’Paradise Hotel’ har skabt sit helt eget celebrity-kredsløb af mennesker, som ikke nødvendigvis er kendte for at have et særligt talent – de er snarere kendte for deres evne til at modellere og forstærke sider af deres personlighed til ære for kameraet.

De mest benyttede reality-deltagere har en instinktiv forståelse af tv-mediet. Deltagerne er klar over, at outreret opførsel giver genvalg til andre tv-programmer. Den helårsbrune reality-veteran Sidney Lee har i et interview fortalt, at han hurtigt indså, at kameraet elskede, når han talte med tyk amerikansk accent. På samme vis blev Amalie Szigethy kendt for sine særlige fortalelser i ’Paradise Hotel’. Om forholdet til sin mor sagde Amalie, at de var ’som kop og kande’, og sådan fortsatte det til seernes udelte begejstring.

Over kantinefrokoster på landets arbejdspladser kunne man more sig over, hvor tomhjernet Amalie tilsyneladende lød. Men lur mig, om den gode Amalie ikke nøje havde udtænkt sine sprogblomster hjemmefra, fordi hun vidste, at det var godt tv. Snart efter fik Amalie sit eget tv-show.

I dag forstår tv-seerne, at reality-tv skal tages med et gran salt. Der er tale om en ofte hårdt klippet konstrueret virkelighed, og de seneste år har der blandt seerne nok også indfundet sig en mæthedsfornemmelse over for programmer, hvor almindelige mennesker bekriger hinanden med sladder og løgne.

I stedet ser vi flere og flere tv-programmer, hvor deltagerne måske nok dyster mod hinanden, men stemningen er mere konstruktiv, ligesom programmerne i højere grad hylder mennesker, der har et særligt talent, som de har brugt år på at perfektionere. Vi ser det i ’Kunstnerkolonien’, som sidste år blev et hit på DR2.

Her fulgte vi seks af landets anerkendte kunstnere, som fik en udfordring: I to uger skulle de bo i Skagen og skabe kunst, akkurat som de berømmede skagensmalere gjorde det i slutningen af 1800-tallet. Tv-programmets drivkraft var at undersøge, hvordan en gruppe respekterede kunstnere arbejder med deres profession.

Nu får vi anden sæson af ’Kunstnerkolonien’ med seks nye deltagere – en af dem er Michael Kvium – som denne gang flytter til Bornholm for at skabe et kunstværk. Også her er friktion forventelig, når seks forskellige temperamenter bringes sammen. Alt andet ville være unaturligt. Men i det mindste er der ingen, der bliver stemt hjem med en grim smag i munden og en kniv i ryggen.

’Kunstnerkolonien på Bornholm’ har premiere på DR2 18. juli.