Derfor skal du se 'Kunstnerkolonien på Bornholm'

Der var én ting, jeg for alt i verden ikke ville gå glip af i 1998, og det var ’Robinson Ekspeditionen’ på TV3. Det er jeg parat til at indrømme så mange år efter. Det skal til mit forsvar siges, at der dengang var tale om et nybrud inden for dansk tv-underholdning.

I programmet fulgte man en gruppe danskere, som forsøgte at overleve længst muligt på en tropeø. Fysisk og psykisk var det udmattende for deltagerne, som indgik alliancer på kryds og tværs og bekrigede hinanden med alskens midler. Der var gråd og tænders gnidsel, og der var sladder og falske venskaber.

’Robinson Ekspeditionen’ blev startskuddet til en springflod af reality-tv, som i forskellige variationer har undersøgt, hvad der sker, når en gruppe mennesker bringes sammen og udsættes for pres. Programmer som ’Robinson Ekspeditionen’, ’Big Brother’ og ’Paradise Hotel’ har skabt sit helt eget celebrity-kredsløb af mennesker, som ikke nødvendigvis er kendte for at have et særligt talent – de er snarere kendte for deres evne til at modellere og forstærke sider af deres personlighed til ære for kameraet.

De mest benyttede reality-deltagere har en instinktiv forståelse af tv-mediet. Deltagerne er klar over, at outreret opførsel giver genvalg til andre tv-programmer. Den helårsbrune reality-veteran Sidney Lee har i et interview fortalt, at han hurtigt indså, at kameraet elskede, når han talte med tyk amerikansk accent. På samme vis blev Amalie Szigethy kendt for sine særlige fortalelser i ’Paradise Hotel’. Om forholdet til sin mor sagde Amalie, at de var ’som kop og kande’, og sådan fortsatte det til seernes udelte begejstring.