”Det er en meget flot plade. Jeg ved næsten ikke helt, hvor jeg skal starte”

Jonathan Bremer udgør den ene halvdel af jazzduoen Bremer/McCoy. Vi har spurgt ham, hvad han selv lytter til for tiden.

”Det er en meget flot plade. Jeg ved næsten ikke helt, hvor jeg skal starte”
Offentliggjort
a2159867610_10.jpg

Oilly Wallace

’Flowers of Your Youth’ (2023)

”Oilly Wallace er saxofonist. En saxofonist i verdensklasse. Han har altid været det unge stjernetalent. Jeg er så heldig at spille ret meget med ham, og han er en god ven. Han lavede for et år siden albummet ’Flowers of Your Youth’, hvor han også synger. Det er det første album, hvor han gør det. Jeg synes ikke, der er nogen, der synger som ham. Han lyder autodidakt på en rigtig fed og charmerende måde. Det er virkelig nogle gode sange. Og nogle ret vilde hornarrangementer og korarrangementer. Albummet indeholder en ret hip blanding af programmerede trommer, samtidig med at det er meget håndspillet. Han har produceret det sammen med Niels Bagge, bedre kendt som Vinnie Who. De er en rigtig god duo, de to. Det synes jeg, man kan høre på nogle af pladens 80’er-agtige synth- og trommeprogrammeringer, som klæder numrene rigtig godt.”

Feist_Let_It_Die_UK.jpg

Feist

’Let It Die’ (2004)

”Feist er en canadisk singer-songwriter, og det her er for mig at se hendes bedste album. Jeg får lyst til at sige, at det er indiepop, men det lyder også ret fesent at beskrive det sådan. Det er en ret sej plade. Hun har produceret det sammen med Chilly Gonzales, en pianist, som jeg synes, har lavet noget af det fedeste soloklavermusik i nyere tid. Han er lidt af et geni og spiller også keyboards på albummet. Det sjove ved Gonzales er, at han tidligere har udgivet rapplader. Efter min mening er han en fantastisk keyboardspiller, og det virker lidt, som om det hele er lidt for sjov. Det lyder, som om de har eksperimenteret meget. Numrene stikker i mange retninger, men der er nok rød tråd i sangskrivningen til, at det føles som en meget sammenhængende plade. Noget af det, der binder det hele sammen, er, at der er ret få elementer i produktionerne, som til gengæld lyder virkelig godt.”

Pharoah-Sanders-Floating-Points.jpg

Pharoah Sanders, Floating Points & London Symphony Orchestra

‘Promises’ (2021)

”Jeg står med vinylen i hånden. Det er en meget flot plade. Jeg ved næsten ikke helt, hvor jeg skal starte. Man kan sige, at det er musik, der er meget komponeret. Det ligger lidt i sagens natur, når det er med et symfoniorkester, men så improviserer Pharoah Sanders hen over det. Han er saxofonist og fløjtenist, men synger også lidt på pladen. Hans måde at spille på føles enormt umiddelbar; det er lige fra hjertet. En rigtig fed kontrast til det komponerede. Der er ni skæringer, men det hele er sammenhængende, så det føles som ét langt nummer. Det er et meget langt forløb, hvor der er en form og et gennemgående klavertema, men samtidig en udvikling i det. Man skal bare zoome ud for at kunne se det, fordi det sker over meget lang tid. Der er så mange flotte detaljer i orkestreringen. Og den måde, de bruger symfoniorkesteret på, er virkelig flot. Det føles, som om Pharoah Sanders er fri og bare skifter på feeling mellem saxofon og fløjte. Det er et meget stort og gennemført projekt. Meget inspirerende.”

Jonathan Bremer

(f. 1991) Musiker. Den ene halvdel af jazzduoen Bremer/McCoy sammen med pianisten Morten McCoy. De har sammen udgivet fem album, senest ’Natten’ fra 2021. Udkommer med nyt album til september. Bremer har desuden produceret for musikere såsom Peter Sommer, Coco O. og Marie Key.

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik