DET VAR HISTORISK, da Basim og alle de andre indtog scenen i DR Koncerthuset lørdag aften. Aldrig har det gået så dårligt for Danmark i Eurovision, som det gør lige nu. De sidste tre gange, sangkonkurrencen har været afholdt, er det ikke lykkedes Danmarks deltagere at komme videre fra semifinalen.
Man fristes til at tro, at det hele handler om, at Danmarks Radio ikke vil vinde Eurovision, og hvis det rent faktisk er det, der viser sig at være tilfældet, kan man så overhovedet bebrejde dem?
Sidst, Danmark vandt Eurovision, var i 2013, da den barfodede Emmelie de Forest sang sig ind i europæernes hjerter med sangen ’Only Teardrops’, og denne sejr ledte senere til en række dyre beslutninger. Nogle var rationelle (som fx ikke at afholde arrangementet i Herning), mens andre virkede mindre gennemtænkte (som fx at bygge en hel Eurovision-ø til formålet, der efter afholdelsen skulle jævnes med jorden igen).
De tidligere B&W-haller på Refshaleøen i København skulle igennem en større transformation, før de kunne benyttes som et koncertsted med plads til 11.000 sangglade europæere. Man regnede med, at den nødvendige ombygning ville koste 18 millioner kroner. Den endelig pris for ombygningen endte på lige omkring 90 millioner kroner, mens den samlede regning for hele molevitten endte på 334 millioner: Det var knap og nap 97 millioner mere, end hvad man havde budgetteret med.
For at gøre ondt værre endte 2014-udgaven med at være den næstdyreste Eurovision nogensinde, kun overgået af gas- og oliestaten Aserbajdsjan, der byggede en (permanent) arena op fra bunden til formålet. Til sammenligning kostede sangkonkurrencen i 2013 svenskerne omkring 153 millioner svenske kroner.
I tiden, der fulgte, var det danske landskab ikke ligefrem glade for den massive budgetoverskridning i et projekt, der var primært offentligt finansieret.
Lige siden denne skandale har Danmark klaret sig moderat dårligt til meget dårligt i sangkonkurrencen.
SIDEN 2013-SEJREN har Eurovision været afholdt ni gange. Af de ni gange er det blot lykkedes Danmark at gå videre fra semifinalen fire gange, og lige nu befinder vi os i en finaletørke af en størrelse, vi aldrig har oplevet før.
Det hele begyndte i 2021, da danskerne sendte duoen Fyr og Flamme afsted med det 1980’er-inspirerede nummer ’Øve os på hinanden’. I semifinalen fik sangen en 11. plads og nåede dermed akkurat ikke videre til finalen.
”Vi skulle have tænkt mere ud af boksen med dem,” siger DR’s mangeårige Eurovision-kommentator, Ole Tøpholm.
”Sidste år blev Europa blæst omkuld af den finske deltager Käärijä. Hvis vi havde været kreative med vores koreografi på samme alternative måde, som finnerne er kendte for at være det, så tror jeg også, at Fyr og Flamme var gået videre.”
Men ifølge Ole Tøpholm var der også andre problemer, der lå i vejen for duoen.
”Det var et retrobrag, der klarede sig godt her i landet, fordi vi har et romantisk forhold til 80’erne. Men det forhold har man ikke i samme omfang syd for Flensborg, og så må man jo bare erkende, at dansk er et meget lille sprogområde, så det havde været en fordel at stille op på engelsk,” fortæller han.
Året efter blev pigebandet Reddi sendt afsted til Italien med nummeret ’The Show’.
”Det år endte vi med at vælge den mindst ringe,” siger Eurovision-eksperten Simon Falk, der skriver om Eurovision for fanmedierne Wiwiblogs og Good Evening Europe.
”Jeg kan huske, at man tænkte, ’der er jo en af dem her, der skal vinde, men det kommer ikke til at gå alligevel’. Jeg havde ikke forventet en finaleplads til nogle af sangene,” siger Simon Falk.
Og det er Ole Tøpholm enig i:
”De gjorde det egentligt godt, men de kom ikke rigtigt ud over scenekanten. Jeg har tidligere sagt, at bandopstillingen var lidt for kedelig, men der viste Italien i 2021, at de kunne gøre det, uden det blev kedeligt. Men Danmark viste i 2022, at i nogle sammenhænge bliver det for kedeligt.”
I 2023 sendte fagjuryen den færøske Reiley afsted til Eurovision med sangen ’Breaking My Heart’. Havde det stået til seerne, skulle Nicklas Sonne have repræsenteret Danmark, men det gjorde det ikke, så det blev Reiley.
”Han kom heller ikke udover scenekanten, og så var der nogle vokalmæssige problemer,” siger Ole Tøpholm om sidste års vinder.
Men spørger man Simon Falk, var vokalen og tilstedeværelsen på scenen ikke sangerens eneste problemer.
”Problemet med Reiley var, at han ikke var godt nok forberedt til at begå sig i det cirkus, som Eurovision også er. Eurovision er ikke bare tre minutters optræden på scenen. Det handler lige så meget om at skabe opmærksomhed om sig selv, hvilket man gør ved at tage til pre-parties rundt omkring i Europa, snakke med pressen og svare godt for sig på rigtigt mange af de samme spørgsmål,” siger han.
MED EN SKANDALE, økonomiske problemer og skuffende resultater taget i betragtning, er der ét spørgsmål, der presser sig på:
Vil Danmarks Radio overhovedet vinde Eurovision-finalen?
Danmarks Radios Grand Prix-chef Erik Struve Hansen griner af spørgsmålet.
”Der kører jo den her konspirationsteori om, at vi med vilje prøver at klare os dårligt, og der skal jeg hilse helt inde fra midten af indercirklen og sige, at det altså ikke har noget på sig. Der er ikke noget, vi hellere vil, end at klare os godt i Eurovision,” siger han.
Har Danmarks Radio råd til at holde Eurovision?
”Vinder Danmark Eurovision, er det selvfølgelig Danmark Radios plan at afholde showet i 2025.”
Men for at Danmarks Radio skal have muligheden for at punge ud, vil det kræve, at en af Danmarks finalister besidder det nødvendige niveau til at tilegne sig en Eurovision-sejr. Og selvom både Simon Falk og Ole Tøpholm er enige om, at niveauet i år er højere end i fjor, er de også enige om, at en sejr ikke ligefrem er i sigtekornet.
”Man kommer ikke fra den ene dag til den anden og går fra bunden til toppen. Det første skridt i den rigtige retning er, at vi kommer med i finalen igen,” siger Simon Falk.
HVIS DANMARKS RADIO har ressourcerne og lysten til at vinde Eurovision, kan man undre sig over, at de længe har befundet sig så langt fra at gøre netop det.
”Overordnet kan man sige, at den musikstrategi, vi har kørt med i dansk regi de sidste mange år, fokuserede for meget på, hvad der ville fungere på den danske scene, og for lidt på, hvad der virker i Eurovision,” siger Erik Struve Hansen.
Tager man et kig på de sange, der har klaret sig godt i sangkonkurrencen de sidste år, ligner det ved første øjekast, at de ikke har noget til fælles. Og det er nemlig pointen: Det handler om at skille sig ud.
”Man kan ikke putte en fællesnævner på de sange, der har vundet de sidste par år. Der har været forskelligheder i vindersangene år efter år. Udgangspunktet er selvfølgelig popmusik, men det kan gå i alle mulige retninger derfra,” fortæller Ole Tøpholm.
Har Danmark eksperimenteret nok med de sange, der er blevet valgt til at deltage i sangkonkurrencen på det seneste?
”Jeg synes, at Reileys sang var ret eksperimenterende. Den var inspireret af K-pop og lavet af nogle rigtigt dygtige sangskrivere fra Norge. Men den var måske for anderledes i Eurovision-regi,” siger Erik Struve Hansen.
”Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik nogle sange, der skabte noget mere opmærksomhed. Men omvendt bliver man nødt til at sige, at danskerne ikke er kendt for at ville sende noget afsted, der har kant,” siger Simon Falk.
MAN SIGER, AT MAN skal lære fra de bedste, så lad os tage et kig på de sange, der har vundet Eurovision de sidste tre år.
Loreen – ’Tattoo’
Da den svenske popstjerne Loreen vandt i fjor, var det anden gang, hun vandt sangkonkurrencen. Første gang var i 2012, hvor hun stillede op med sangen ’Euphoria’, der efterfølgende blev et megahit.
Loreen blev valgt som Sveriges repræsentant ved Eurovision i 2023 efter en længere udvælgelsesproces. Sveriges nationale sangkonkurrence Melodifestivalen består af fem indledende runder, hvor der deltager seks kunstnere i hver. De to sange, der får flest stemmer, går direkte videre til den store finale, mens de to sange, der får henholdsvist anden- og tredjeflest stemmer, skal i omkamp, så der til sidst er en finale med 12 deltagende sange, der skal dyste om at blive sendt afsted til Eurovision.
”Den svenske maskine er velsmurt og velpoleret. Den kører fuldstændigt perfekt, og Loreen havde hele pakken med både god scenografi, energi, vokaler og en god sang. Og så er det klart, at det er farligt, når Sverige sender det største ikon, der har været i Eurovision de sidste 15 år, afsted igen,” siger Simon Falk.
Kalush Orchestra – ’Stefania’
79 dage efter Rusland invaderede Ukraine i 2022, vandt sidstnævnte Eurovision. Bag sejren stod Kalush Orchestra, der med sangen ’Stefania’ scorede 631 point, hvilket er det næsthøjeste antal point, en sang nogensinde har modtaget i Eurovision-finalen.
”Der er ikke nogen tvivl om, hvorfor Ukraine vandt i 2022, og det er sagt med al respekt. Men man skal også huske, at Kalush Orchestra ikke engang vandt Ukraines nationalfinale. De blev nummer to og blev valgt til at deltage i Eurovision, fordi der kom nogle historier frem om, at den egentlige vinder havde været på en ulovlig rejse til Krim-halvøen i 2015,” siger Simon Falk.
Måneskin – ’Zitti E Buoni’
I 2021 vandt Italien med bandet Måneskin, der deltog med den poppede rocksang ’Zitti E Buoni’.
”For det første gør det ikke noget i Eurovision at være fire unge mennesker, der ser lidt godt ud. Det har altid virket,” siger Simon Falk.
Noget andet, Eurovision-eksperten fremhæver, er det tøj, de fire italienere var iklædt.
”De havde en god styling, der var en del af et koncept, som de var meget tro mod. Stylingen gjorde, at de skilte sig mere ud.”
Simon Falk påpeger desuden, at selvom rocksange traditionelt ikke klarer sig godt i sangkonkurrencen, kan de sagtens gøre det, når der er noget catchy over dem.
”Der var noget ved omkvædet, som folk var glade for. Men jeg vil også sige, at jeg ikke er sikker på at den sang med en anden sanger havde klaret sig lige så godt. Det var Måneskin, der bar sangen,” siger han.
SÅ HVAD ER DET, Danmark skal gøre anderledes for at kunne genvinde Eurovision?
Lader man sig inspirere af de tre sidste års vindersangere, er der en række konkrete tiltag, man kan gøre.
Først og fremmest kan det anbefales at prioritere scenografien og sceneshowet højt.
”Hvis du havde spurgt mig for tyve år siden, hvad der var vigtigt for en god Eurovision-sang, havde jeg sagt noget med en halv tone op i sidste omkvæd og en vindmaskine ligesom den klassiske gamle ABBA-model, men den er ved at være lidt slidt. I dag er en god komposition vigtig, men det handler simpelthen i højere grad om hele sceneudtrykket. Vi ved, at seernes fokus ikke er, hvad det har været, så deres øjne skal udfordres. En god sang kan meget nemt blive ødelagt af et kedeligt show,” siger Ole Tøpholm.
SVENSKERNE ER DÅRLIGE TIL MANGE TING, men de er gode til Eurovision.
En af årsagerne til deres succes lader til at kunne tilskyndes Melodifestival-modellen, der trækker hundredtusindvis af seere uge efter uge og sikrer en kvalificeret udvælgelsesproces. Så hvorfor er der kun otte deltagere i Danmark, når Sverige har succes med at have så mange?
”Jeg har stor respekt for alt det, Sverige kan i Melodi Grand Prix-regi, men lige nu er vores Grand Prix-koncept en finale med otte deltagere. Det koster jo mange penge at have så mange delfinaler, som de har derovre, og jeg synes, det kunne være superskønt at udvide den danske konkurrence, men vi har valgt at bruge alle midler på at skabe en storslået aften, som den vi havde i lørdags i selskab med danskerne,” siger Erik Struve Hansen og påpeger, at der inden Dansk Melodi Grand Prix i år blev sendt et optaktsprogram.
Men ifølge Ole Tøpholm kan en af årsagerne til Danmarks manglende succes netop skyldes det faktum, at der blot deltager otte sange i konkurrencen.
”Det er klart, at når man kun har otte sange med, er det begrænset, hvor meget man kan lege med genrer. Så er man nærmest nødt til at holde sig til én musikalsk vinkel, der i år var den her radiovenlige P4-stil,” siger han.
ENDNU ET GODT TRICK i bogen er at bringe en gammel Eurovision-vinder tilbage til scenen.
I øjeblikket har vi tre nulevende Eurovision-vindere – de to Olsen-brødre og Emmelie de Forest, hvoraf kun den sidstnævnte stadig er aktiv. Siden sin sejr har Emmelie de Forest levet af musikken. Det ville derfor være oplagt at hive hende tilbage i showet. På trods af dette, er hun ikke blevet spurgt, fortæller hun:
”Men jeg ville heller ikke sige ja. Jeg synes, det er flot klaret af Loreen, men jeg synes, det er lidt farligt. Jeg har vundet én gang, jeg ville ikke kunne gøre det bedre, og man får ikke så meget ud af at deltage i Melodi Grand Prix.”
Mens Emmelie de Forest er afvisende overfor at deltage i det danske Melodi Grand Prix, er hun mere positivt stemt over for at deltage i et andet lands konkurrence. Danskeren er nemlig halv svensker og er før blevet tilbudt at deltage i den svenske konkurrence. Et tilbud, hun har taget til overvejelse:
”Selvom man ikke vinder det hele i Sverige, får man noget ud af det. Bare man er med i konkurrencen i Sverige, ender man jo med at få et radiohit, hvis man har en god sang. Det gør man slet ikke i Danmark,” uddyber hun.
VIL MAN VINDE Eurovision, er det ikke nok at skabe en god sang: Man skal skabe den gode Eurovision-sang.
”En hitsang i radioen, der lyder godt, når du kører på arbejde om morgenen, er ikke nødvendigvis det, som europæerne søger efter en lørdag aften,” siger Ole Tøpholm.
At skabe en god sang til Eurovision er heldigvis noget, Danmarks Radio siger, at de er begyndt at arbejde mere målrettet imod.
”Vi har lavet et kæmpe analytisk arbejde, hvor kræfter fra DR's musikstyring har analyseret på, hvad der har klaret sig godt igennem de sidste år. De har analyseret resultaterne af alle acts, der har været med i Eurovision, for at finde ud af, hvilken slags sange, der klarer sig godt. De har fundet ud af, at en kategori, som vi kalder hyperpop, er ekstremt effektiv,” siger Erik Struve Hansen.
Den type popsange, DR har døbt hyperpop, er sange med de helt store følelser, som man ikke er i tvivl om, hvad handler om.
”Det er ekstremt effektive popsange, som virker lige med det samme,” fortæller han.
I dette års udvælgelse af deltagere, som dækker over 600 indsendte sange, har DR haft begrebet hyperpop som et pejlemærke for at øge chancen for at opnå en god dansk placering.
DEN 17. FEBRUAR blev Dansk Melodi Grand Prix afholdt i DR Koncerthuset, hvor juryen (ikke seerne) gav Saba pointene til at blive den danske repræsentant ved Eurovision 2024.
Med sig til Sverige bringer hun hyperpop-sangen ’Sand’, masser af røg og et ikke-epilepsi-venligt lysshow: altså, meget Eurovision-venlige elementer.
Om disse delelementer er nok til en finaleplads, vil tiden vise, men i skrivende stund, hvor endnu ikke alle årets deltagere er fundet, spås Saba af bookmakerne til at have én procents chance for at vinde, mens Ukraine ligger til en førsteplads med 19 procents sandsynlighed. Sverige, der ikke engang har fundet en vinder endnu, spås en femteplads.
