”Det lyder fuldkommen vildt. Jeg hørte det første gang under et LSD-trip i sommer”

Nils Frahm

’Solo’ (2015)

”Nils Frahm er en virkelig dygtig pianist, og for mig er ’Solo’ det bedste af alle hans album. Pladen er instrumental og indspillet i en kirke i Tyskland. Alle numrene er improviserede. Det er bare ham, alene, i en stor sal, der lader fingrene tale, og det lyder fuldkommen vildt. Jeg hørte det første gang under et LSD-trip i sommer med min kæreste.

Vi lå med hver vores hovedtelefoner på og lyttede, og det var et smukt øjeblik og et vildt lydunivers at dykke ned i, fordi musikken var så levende. Siden har jeg lyttet en del til ’Solo’, for det er som at blive taget med på en lydmæssig rejse. Noget, jeg selv som musiker synes, er meget inspirerende.

Nils Frahm taler til en gennem musikken. Man kan høre alt, hvad han spiller og hver en fejl, han laver. Det er dejligt intenst og nærværende. Især er jeg vild med nummeret ’Wall’, fordi det er så følelsesladet, energisk og tonalt i sit udtryk.”

’Life of a DON’ (2021)

”Jeg hører aldrig musik for at blive inspireret i min egen musikalske proces. Faktisk undgår jeg at høre noget, når jeg skriver. For at holde fokus og lade min lyd komme inde fra mig selv fremfor gennem andre kunstnere.

I stedet bruger jeg mere musikken til at spejle mig selv og mine følelser i, og derfor har jeg lyttet rigtig meget til det her album. Lyden er trappet og poppet, og et par af numrene går rent ind hos mig hver gang. Jeg græder nærmest altid, når jeg hører ’Swangin’ On Westhaimer’.

Den handler om, at Don Toliver kører afsted og reflekterer over alt det, han og hans partner har været igennem på godt og ondt. Det er så ærligt og ægte. Samme følelse giver nummeret ’Double Standards’ mig. Her sætter han ord på, hvor svært han har ved at være den perfekte udgave af sig selv over for hende, han elsker.

Jeg befinder mig selv i en proces, hvor jeg prøver at undslippe følelsen af, at jeg skal bruge andres bekræftelse for at føle mig værdifuld. Det er inspirerende, at Don Toliver hviler så meget i sin musik og i, hvem han er, og samtidig tør at være sårbar og italesætte frygten for at miste det, der betyder noget for ham.

Han åbner også op om, hvordan han har prøvet at undslippe følelsen med sex, hash, alkohol og cigaretter, og den skrøbelige balance kan jeg spejle mig i. Jeg har også selv brugt de her distraktioner som en slags flugt og for at lede tankerne andetsteds, selvom jeg ved, at flugten blot skaber et mentalt tomrum.

Jeg arbejder meget med at konfrontere de dårlige mønstre, og der er Tolivers lyrik en god hjælp.”

’Stronger Than Pride’ (1988)

”Det er sjældent, at jeg bare hører enkelte tracks. Jeg lytter næsten kun til hele plader, og ’Stronger Than Pride’ er den plade, jeg har hørt allermest. Sade er så imponerende som vokalist og en af mine favoritkunstnere. Hun er så autentisk på det her album, at det føles som lyden af en veninde.

Det er, som om det hele er okay, at alting nok skal gå. Jeg bruger ofte musik på en terapeutisk måde. Når jeg er ængstelig eller opgivende, gør lyden af Sade mig rolig, og det gør det lettere at rumme de negative tanker og følelser, som indimellem kan presse sig på.

’Stronger Than Pride’ handler meget om kærlighed og om, at kærligheden er større end egoet. Det er en meget sund påmindelse for mig at få fra tid til anden.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik