Det meste af mit arbejde kommer fra underbevidstheden. Det er svært at sætte adresse på, hvordan ideerne opstår, og jeg tror også, man skal passe på med at undersøge det alt for nøje. Forfattere, der bliver for selvbevidste om deres metier, kan hurtigt gå døde i det.
I tilfældet med min nyeste bog kom idéen dog meget konkret fra en dokumentar, jeg så på Discovery, om Estoniaforliset, der i 1994 kostede 852 mennesker livet på overfarten mellem Tallinn og Stockholm. I dokumentaren fandt de nye oplysninger, der ikke harmonerede med den tidligere forklaring på, hvorfor skibet sank. Så det har jeg gravet mig ned i og forvandlet til en roman.
Fortællemæssigt er jeg er meget inspireret af spillefilm. Jeg starter med at skrive en detaljeret synopsis på engelsk, i programmet Final Draft, som er standarden blandt manuskriptforfattere i Hollywood.
Jeg har altid drømt om at blive manuskriptforfatter, og derfor er det lidt, som om, det er noget, jeg leger. At skrive på engelsk giver mig på en måde en større sproglig frihed.
I min synopsis får jeg styr på opbygningen, korte regibemærkninger, scener, placeringer og replikker. Det kan godt tage et halvt år at skrive den, og den kan komme op og fylde 150 sider. Den giver mig en form for sikkerhed for, at historien kan bære en hel roman. Man kan få nok så mange idéer, men man bliver nødt til at trykteste, om de kan stå distancen.
Når det arbejde er færdigt, transformerer jeg det ind til dansk prosa. Her bliver det hele mere forpligtende, og hvert et ord vejes på en guldvægt. Synopsen har jeg liggende ved siden af mig som rettesnor under udarbejdelsen.
Af og til skriver jeg om eftermiddagen, men ellers er det primært fra klokken 21 til klokken 01 om natten. Jeg begyndte at udgive romaner samtidig med, at jeg arbejdede som overlæge på Hvidovre Hospital, så dengang var jeg nødt til det, men de rutiner har jeg simpelthen bare taget med mig videre.
Jeg har altid været et B-menneske, jeg har aldrig kunnet lide at stå tidligt op. Om dagen er der tøj, der skal vaskes og opvaskemaskiner, der skal tømmes, og så har jeg en dårlig ryg, som jeg bruger meget tid på at træne – gerne fem gange om ugen.
Hjemme i vores køkken har vi et langbord. Det har jeg altid siddet og skrevet ved. Jeg skriver på min bærbare Samsung – ingen fancy, store skærme eller noget.
Hver dag forsøger jeg at skrive mellem 1.500 og 2.000 ord. Det svarer cirka til tre A4-sider. Nogle gange bliver det selvfølgelig ikke til så meget, fordi jeg skal slå en masse information op og sørge for, at alt bliver nedfældet korrekt.
Udover at jeg altid skal have en kop kaffe, inden jeg går i gang med at skrive, vil jeg helst ikke have for mange faste dogmer. Det kan godt blive begrænsende, synes jeg. Mit hoved kører allerede i døgndrift, når jeg er i gang med en bog, så der skal være plads til, at jeg kan være fleksibel og rykke på min intuition. Der kan godt poppe en idé op i mit hoved, mens jeg sover, som jeg så bliver nødt til at stå op og få eksekveret.
Af og til bliver jeg ramt af en skrive-blokade. Så gælder det om at udvide sin horisont, og i sådan et tilfælde kan jeg finde på at tage et webinar eller fx en masterclass for at få ny inspiration. Det kunne være med Aaron Sorkin eller Robert McKee, som begge har været store inspirationskilder for mig. Jeg læner mig også ofte op ad bogen ’The War of Art’ af Steven Pressfield, der netop handler om at overkomme kreative blokeringer.
Mens jeg skriver, kører der altid noget musik i baggrunden. Som regel bruger jeg YouTube, og så sætter jeg bare noget til at køre. Det er ikke så vigtigt, hvilken slags musik det er, for jeg behøver ikke tage stilling til det, og jeg tror ikke det afspejler sig i mine tekster. Det befolker bare det ensomme rum, som det jo af og til kan være at skrive.
Det vigtigste for mig er, at jeg har en historie, jeg er entusiastisk omkring, og så skal man være glad for sine figurer. Jeg plejer at sige, at den solide historie skal kunne udtrykkes på to linjer. Hvis den tørresnor er til stede, er det bare at begynde at hænge tøj op på den.
Blå bog
Steffen Jacobsen er født i 1956 og opvokset i Rødovre. Oprindeligt overlæge med speciale i ortopædkirurgi. Debuterede som forfatter i 2008 med ’Passageren’. Aktuel med spændingsromanen ’MS Estonia’, der er bind seks i Sander/Jensen-serien, der indledtes med ’Trofæ’ i 2013. Bor i Nordsjælland med sin kone, Charlotte Wieth-Klitgaard, en håndfuld sammenbragte børn og deres hund.
