”Jeg var nærmest ved at blive kvalt, da jeg hørte, hvad prisen på uret var”

Hvorfor interesserer du dig for ure?

”Jeg har elsket ure, siden jeg var barn og første gang lærte klokken. Der var en egoistisk fornøjelse forbundet med at kunne aflæse tiden selv uden hjælp fra andre. Jeg var glad for at have den slags viden på mit håndled. Man var herre over sin egen dag.

Jeg kunne også godt lide urenes æstetik og deres legesyge natur. Alt det har aldrig forladt mig.”

Hvad var dit første ’seriøse’ ur?

”Et Air King ref. 14000 med blå urskive. I 1991 arbejdede jeg som natportier på et hotel i løbet af sommeren for at kunne betale for det. Jeg har stadig kataloget fra dengang, forhandleren gav mig det sammen med uret.

Jeg har også datidens priser: 8.600 franske franc, hvilket er 1.300 euro. En Rolex Daytona ref. 16520 kostede cirka 2.700 euro og en ref. 16528 (i guld) kostede 15.580 euro.

Mit Air King forlod ikke mit håndled i årevis. Jeg beholdt det endda på, når jeg gik i bad. Jeg var vildt forelsket i uret og kunne kigge på det i timevis. Bevægelsen af sekundviseren fascinerede mig.

Jeg troede længe, at jeg havde det dyreste ur i verden, indtil jeg en dag så et ur i et magasin med en sort urskive, som jeg virkelig godt kunne lide. Det var med en gummirem, som jeg fandt superinteressant.

Det viste sig at være en Patek Philippe Aquanaut ref. 5065A. Jeg vidste ikke meget om det på daværende tidspunkt, men da jeg gik ind til Patek for at prøve det, blev jeg introduceret for en anden verden. Mit Air King ikke var det dyreste ur i verden.

Jeg var nærmest ved at blive kvalt, da jeg hørte, hvad prisen var på en Aquanaut: Omkring 10.000 euro (ca 75.000 kroner. I dag sælges uret for 400.000 kroner og opefter på Chrono24, red.).

Jeg opdagede også princippet om ventelister, som kun var på et par måneder dengang. Jeg købte ikke Aquanaut’en, men Laurent Drimille, der var direktør i Patek Philippes boutique i Paris, gav mig brochuren for den fremtidige Nautilus-serie. Det var her, at jeg blev forelsket i 5711’eren.

Måske var det held i uheld: Mit Air King blev stjålet under et indbrud, og det gjorde, at jeg begyndte at se mig om efter andre ure.”

Hvad er den røde tråd i din ursamling?

”Jeg betragter ikke mig selv som samler, da det i mine øjne involverer retningslinjer med nøje afkrydsede bokse. Det er ikke noget for mig. Jeg har aldrig haft lyst til den strenghed. Jeg hælder mere til en følelsesmæssig nydelse end et ønske om en sammenhængende helhed.

For mig er en ’ægte’ samler én, der beslutter sig for at eje forskellige varianter af samme model. Eller specialiserer sig i ét mærke. Min tilgang til urene er anderledes, og ofte går min fascination forud for min viden.

Det er for eksempel tilfældet med mit sidste køb: Et Ming 17.09. Hver gang, jeg så et billede på Instagram, blev jeg tiltrukket, da jeg ikke kendte mærket særlig godt. Det fik mig til at researche, og jeg lærte om mærkets oprindelse, modellerne, markedsføringen. Det køb svarer ikke til nogen retningslinje for mig: hverken i æstetik, i mærke eller i teknik. Det er bare et fantastisk ur lavet af en designer.

Jeg kan godt lide formen på urkassen, der er meget karakteristisk, princippet om laserindgraveret Super-Luminova under safirglasset, det utrolige guilloché-mønster og så urskivens bordeaux farve.

Det gemmer også på en interessant lille komplikation: Timeviseren kan bevæge sig frem i 1-times hop, uden at minutviseren bevæger sig. Det gør det hurtigt og nemt at ændre tidszoner. Det er også denne type innovation, der fik mig til at købe min Elégante fra F.P. Journe på et tidspunkt, hvor ingen andre interesserede sig for urene (modellen var F.P. Journes første kvartsur, red.).

Jeg måtte acceptere at skifte til kvarts, men det var kærlighed ved første blik. Også her gik følelser forud for viden. Når det er sagt, er verden ikke sort-hvid: En ’ægte samler’ forstår jo også at give frie tøjler til sine spontane følelser, ligesom jeg også forstår at være stringent. Min smag er bare aldrig holdt op med at udvikle sig.

Og da jeg heller ikke er typen, der akkumulerer ting, så har jeg ofte videresolgt ure, som jeg var blevet træt af for at få råd til at købe nyt.”

Du har ikke et favoritmærke?

”Nogle urmærker får mig til at drømme mere end andre, som Patek Philippe. Jeg har døbt min kat Patek, men jeg er desværre meget langt fra at kunne kaldes en samler af mærket.”

Hvor mange ure har du?

”Jeg har aldrig haft mange ure på samme tid, måske 15 men max 20. Jeg forstod hurtigt, at det at beholde ure, som jeg ikke brugte særlig meget, fratog mig muligheden for at købe ure, som jeg i højere grad ønskede for at udvikle min smag.

Der er også en masse sjov forbundet med jagten: At finde en sjælden årgang i usædvanlig god stand er en stor fornøjelse, der ofte forsvinder bagefter, når man ejer uret. I dag har jeg reduceret meget af min samling ved at skille mig af med de fleste af mine dress watches eller vintageure.”

Hvorfor var det lige dem, der røg?

”Med Covid har min livsstil ændret sig, ligesom den har gjort for mange andre mennesker. I dag er jeg sjældent klædt i skjorte og jakke. I sweatshirts eller T-shirts føles små vintageure ekstra små og de mister noget af deres pragt i mine øjne.

Måske hænger det også sammen med, at jeg har svært ved at se på uret alene: Når jeg har et ur på, ser jeg det med resten af mit outfit og min sindstilstand. Og mit sind i dag er mere på stranden og i solen.

Det var også sådan, at jeg fik mod til at købe min AP Diver ref. 15703ST, som jeg har længtes efter i årevis, men som ikke gav nogen mening på et kontor under en skjorte og jakkeærmer.”

Hvilket ur i din samling har den bedste historie?

”Måske mit Patek Philippe Nautilus ref. 5711. Når man ved, hvor svært, næsten umuligt, det har været i de senere år at få det ur fra Patek, og de vanvittige priser de går til i brugt stand, så morer det mig at tænke på, at modellen for 12 år siden ikke interesserede særligt mange mennesker (der var ventelister på 8 år på 5711’eren, der udgik af produktion i 2021, og i dag sælges det til lidt under en million kroner eller fire gange så meget som den vejledende udsalgspris, red.).

Jeg lod faktisk to 5711’ere passere, før jeg sagde ja til det tredje, som Patek tilbød mig. Jeg havde afvist de to første, fordi jeg gerne ville have det til at passe sammen med min fødselsdato, og de to, jeg fik tilbudt, først ankom for tidligt.

At sige nej to gange til en 5711’er lyder skørt i disse dage.”

Hvilket ur vil du aldrig sælge?

”Man skal aldrig sige aldrig.”

Har du et grail watch?

”Jeg prøver ikke at drømme om det umulige, men nyder det, jeg allerede besidder.”

Hvilket ur vil du anbefale til en nybegynder?

”Hvis det skal være et sportsur fra et kendt mærke, så fx Tudor Black Bay Fifty-Eight. Du får et kronometercertificeret urværk med 70-timers gangreserve, vandtæt til 200 meter, perfekte proportioner og en pris fra en anden æra, om end modellen desværre lige er steget (til 30.000 kroner, red.).

I de senere år har mange af de mest kendte urmærker ført en vanvittig prispolitik, hvilket har åbnet døren for mange unge micro-brands, der tilbyder meget interessante ure med en uovertruffen kombination af kvalitet, pris og fornøjelse: Furlan Mari, Baltic, BND, Ming Watches. ”

Hvad er det bedste og det værste ved at samle på ure?

”Det bedste er uden tvivl de møder, som urenes verden åbner for. Jeg har mange venner i dag, som jeg har mødt gennem ure. Det værste er, at ure er blevet genstand for spekulation, hvis værdi alle kender, og at tyverier og overfald er blevet et reelt problem.”

Du har en nærmest uhyggelig evne til at spotte urtrends og har opdaget flere ure under radaren, inden hypen ramte. Hvad bliver den næste?

”Det er virkelig svært at sige, hvad der vil ske, mens prisen falder så meget på brugtmarkedet, alt imens urmærkerne fortsætter med at øge priserne. Markedet er anderledes siden Covid.

Jeg tror, at det er bedre at fokusere på de mere ukendte modeller eller rimelige brands som Tudor. Skal jeg give ét råd, så er det, at man aldrig skal betale mere end udsalgsprisen for et ur, der stadig er i produktion.”