Uri blev stukket ned for øjnene af Helle. Hun råbte: 'Du dør ikke! Jeg elsker dig!'

Uri Løvevild Golman

Vi havde været tre uger i Gabon i det vestlige Afrika for at fotografere truede elefanter langs kysten. Optagelserne skulle bruges i ’Vores vilde verden’, en naturdokumentarserie på TV 2. Det havde været en god tur. Den 16. december 2017, dagen inden vi skulle rejse hjem, stod vi på et kunstmarked i hovedstaden Libreville. Helle og Hannelore (filmfotograf Hannelore Dörner, red.) kiggede på tørklæder og figurer. Jeg kiggede på masker. Helle sagde: ’Ikke flere masker’ og smilede til mig. Jeg tænkte, at jeg bare lige skulle kigge, for masker er en af mine store interesser. En mand kom gående hen imod mig. Jeg tænkte: ’Den stakkel, han har ikke set så mange hvide mænd før. Han vil nok spørge om klokken eller bede om nogle penge.’

Uden varsel trak han en kniv frem og råbte ’Allahu akbar.’ Jeg har været i den israelske hær, hvor jeg lærte krav maga, en brutal kampsportsteknik, hvor du bruger din aggression, men i de sekunder på kunstmarkedet var jeg ikke forberedt på kamp. Han gik direkte på mig. Først stak han mig i maven og ramte min lever. Så løftede han kniven og huggede mig i hjertet. Han råbte, at han kom fra Boko Haram, den islamistiske terroristfraktion, der hører under ISIS. Boko Haram er finansieret af handel med ulovlig elfenben og handel med truede dyr og guld og mange andre ting. Jeg kunne simpelthen ikke fatte, hvad der skete.

Det var først, da han stak mig i tindingen og i halsen, og blodet sprøjtede, at jeg blev gal og gik på ham. Han nåede at stikke mig et par gange i ryggen, inden jeg lagde ham ned og tæskede ham, først med knytnæverne, så med en jernskål, der lå ved siden af. Han ville ikke slippe kniven. Han holdt krampagtigt fast i den. Han var bange, for lige pludselig var det mig, der var øverst. Jeg har været i krig to gange med kuglerne flyvende om ørene og mortérangreb, så jeg er vant til lidt af hvert. Han fik stukket mig i alt 10 gange. Jeg brølede af smerte.