Hvor stort er markedet for billigere ure?
”Det er umuligt at sætte tal på, men der har været en sjov udvikling undervejs: Markedet for billigere ure har delt sig i to, i traditionelle billigere ure vs. smartwatches. Jeg vil tro at, det er 50-50. Samtidig er der en tendens mod de ekstremt dyre ure, men det handler også om, at folk i dag interesserer sig for ure som samlerobjekter og investering. Hvis du går ned i det billige prisleje, så er det mere, ’hvad jeg kan lide, det køber jeg.’ Det er ure, der faktisk bliver brugt. Jeg synes næsten ikke, man har kunnet se større forskel på dyre og billige ure siden kvartskrisen i 70’erne.”
Hvad efterspørger urentusiaster pt?
”Hvis vi taler under 1.000 kroner, så er det CASIO Vintage (en retroinspireret kollektion med designs fra 1970’erne og 1980’erne, red.). I mellemkategorien 3.000-6.000 kroner har en model som PRX fra Tissot også været populært. Generelt kan man sige, at de klassiske licensbrands, modeure fra Hugo Boss, Tommy Hilfiger og Lacoste, der har drevet rigtig meget salg i Europa, i dag er på vej nedad. I stedet efterspørger folk nu mere autentiske ur-brands, som Casio, Seiko og Tissot.”
Er der noget, der har overrasket dig i den forbindelse?
”Det kan stadig komme bag på mig, hvordan trends kan opstå ud af det blå. Det kan starte med en fodboldspiller som Robert Lewandowski, der bar et vintage guld Casio til Ballon d’Or i 2022. Eller Gerard Piqué, der slår op med Shakira, som så laver en sang ud af det (Sharikas hitsang indeholdt verset ’You swapped a Rolex for a Casio’ i en bitter henvisning til eksmandens nye kæreste, red.). Det er sådan noget, hverken vi eller brandsene kan forbedre sig på. Det er sjovt.”
Hvor stor kvalitetsforskel er der mellem et ur til 1.000 og 10.000 kroner? Hvad er det, man ikke får, når man køber et billigere ur?
”Ligesom med alt andet, så hænger pris og kvalitet sammen. Med ure er det ikke sådan, at man får et ur, der går mere præcist, hvis man betaler mere. Det er ikke det, det handler om. Men hvis man ser på materialer, så kan man tage den hele vejen rundt: Er lænken massiv eller ej, hvilken kvalitet stål er anvendt, hvilket glas? Er urværket massefremstillet kvarts eller et håndbygget automatisk? Og så er der brandgenkendelse, for selvfølgelig får man lov til at betale for et navn, men jeg vil også sige, at så er det heller ikke værre: Brandsene i det her segment ligger ikke langt fra hinanden, fordi det er der ikke nogen, der kan tillade sig, uden at forbrugerne shopper videre et andet sted.”
Hvilke brands giver mest for pengene?
”Doxa ligger rigtig skarpt i pris. Hvis man ser på materialer alene, ville jeg have skudt et Doxa Sub 200 til at koste 25-30 procent mere end den vejledende udsalgspris.”
Hvad er dit foretrukne ’billige’ ur?
”Det er faktisk et Doxa Sub 200, som jeg har med blå urskive. Jeg burde nok have valgt brandets signaturfarve, orange, som Doxa udviklede i 1960’erne for øget sigtbarhed under vand. Tissot PRX i 35 mm er også flot, men når man nu ved, hvor jeg arbejder, så må du ikke sige til nogen!”
Kan billigere ure stige i værdi? Kan de ligefrem være en investering?
”Ja og nej. Der har været eksempler på Swatch-ure, som den gennemsigtige Jellyfish, der pludselig begyndte at stige i pre-owned. Der har også været hype om Casios Pac-Man, men det er jo ure til under 1.000 kroner, så selv hvis de bliver mange gange mere værd, så er det ikke noget, du bliver rig af. Så er det i al fald kun på den meget lange bane. Men jeg husker da stadig, dengang jeg købte fire Kenny Scharf X Movado til 4.000 kroner stykket. Det var et collab mellem urfirmaet Movado og den amerikanske billedkunster Kenny Scharf, der pludselig begyndte at sælge for mere end det dobbelte på brugtmarkedet. ’Så sælger vi!’ jokede jeg til min far, som bare svarede: ’Dem har jeg da solgt for længe siden.’ Der røg børneopsparingen.”
