Ur-industrien er primært en mandsdomineret verden. Hvorfor er det sådan?
”Når det kommer til design og produktion, så falder urmageriet inden for det, som man kalder STEM-fagene (videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, red.), og STEM-karrierer over hele linjen kæmper med mangfoldighed, men tingene ændrer sig langsomt. Jo flere ældre kvinder, der er i feltet, jo flere yngre kvinder kan se sig selv gøre karriere i det. Det tager bare tid.”
Platforme som Dimepiece får kvinder til at interessere sig for ure, men hvorfor har det taget så lang tid for kvinder at udvikle en interesse for ure?
”Kvinder har altid været interesserede i ure, armbåndsure blev oprindeligt opfundet til kvinder. Det er først i det 20. århundrede, at de blev kommercielt acceptable for mænd. Den største forandring har været, at flere kvinder har kontrol over deres egen økonomi, især til at træffe uafhængige købsbeslutninger af høj værdi.”
Hvor mange kvinder arbejder i ur-branchen, og hvad laver de typisk?
”Der mangler forskning på området, og mig bekendt har der aldrig været foretaget en stor undersøgelse af det, selvom der i den grad er behov for det. Generelt er der langt flere kvinder, der arbejder i produktionslinjer med samlebåndsarbejde.
Det største problem er at hjælpe dem i deres karrierefremskridt for at sikre, at de, der vil, har støtten til at blive mester-urmagere. Kvinder ser ud til at forsvinde hurtigt, jo højere op i fødekæden i branchen de kommer. Jeg kan kun komme i tanke om en håndfuld uafhængige kvindelige urmagere og restauratorer rundt om i verden.”
Du har en ph.d. i ure. Hvad kan vi lære af faget, og hvad har overrasket dig mest i din forskning?
”Vi kan lære så meget af tiden, ikke mindst hvordan vores forhold til tid ændrer sig. I 1700-tallet var den største udfordring længdegradsproblemet (så skibsfarten kunne udstikke sin kurs og navigere sikkert, red.), men i dag skal vi nu til at tage stilling til, hvordan man måler tid på Månen, Mars eller i ’deep space’, hvor jordens tid er irrelevant. Og hvordan klarer vi det socialt, når mennesker har udviklet sig til at leve efter Jordens tidscyklusser?
Den største overraskelse var, at der ikke er flere urmagere involveret i forskning af ure. Det er et emne, hvor der er behov for en teknisk og historisk viden for at studere det ordentligt. De to størrelser er uadskillelige. Jeg havde aldrig været i stand til at forske på den måde, jeg gør – skille urene ad, undersøge dem, og derefter sammenligne med historiske arkiver – hvis jeg ikke også var uddannet urmager.”
Hvorfor er der ikke flere kendte kvindelige ur-designere? Hvem er det kvindelige svar på Gérald Genta?
”Der findes fantastiske kvindelige ur-designere, de får bare ikke den anerkendelse, de fortjener. En kvinde som Fiona Krüger har stået bag virkelig banebrydende og ikoniske designs til store ur-huse. Hun bør være meget mere anerkendt, end hun er. Mit personlige favorit-ur er fra hendes Entropy-serie, som er utrolig.
Billeder yder ikke de ure retfærdighed. Finishen, teksturerne, måden, de leger med farver på, det er genialt. Det er et af den slags ure, du får et glimt af på en persons håndled på tværs af lokalet, og så må du bare hen og finde ud af, hvad det er, vedkommende har på.”
Hvad er den største udfordring som kvinde i ur-branchen?
”Du skal kæmpe 10 gange hårdere end dine mandlige kolleger for at blive anerkendt og blive taget seriøst, og så skal du kæmpe, som mændene gør, for at mestre dit fag. Det kan være svært at bevare energien til at blive ved med at presse sig selv, mens du konstant skal bevise din ret til at være på værkstedet i første omgang. Det var grunden til, at jeg endte med at starte min egen virksomhed: for at komme væk fra det.”
Hvordan ser fremtiden ud for kvinder i ur-branchen?
”Tingene ændrer sig helt klart. De kvinder, jeg møder i branchen i dag, er alle meget støttende over for hinanden. Så jo flere vi er, jo bedre ser det ud på sigt. Det tager bare meget lang tid at mestre urmagerfaget: Traditionelle lærepladser plejede at tage syv år, plus to-tre år, før man blev mester. Det er en proces, der tager tid, men jeg tror, at tingene vil se meget anderledes ud om 10 eller 20 år.”
