Disse ure rangerer blandt ur-entusiasternes foretrukne: ”De forbindes med jetsettere”

Vi har talt med Brice Lechevalier, som er direktør i GMT Publishing og udgiver af ’The Millennium Watch Book 2024’, der i år fokuserer på GMT og worldtimers fra mærker som Patek Philippe samt prismæssigt mere spiselige rejseure fra blandt andre Nomos og Longines.

Offentliggjort

I har udgivet en stor bog om GMT-ure. Hvorfor?

”For at fejre, at det er 24 år siden, at GMT Magazine udkom første gang. Det er også femte bind i Millennium Watch Book-serien, der blev lanceret i 2020 for at fejre 20 år med enestående urmageri i det nye årtusinde – deraf navnet. 

Hvert år vælger vi et tema, der dækker alt, hvad man har brug for at vide siden 2000 om haute horlogerie, tourbillons, dykkerure, kronografer og nu GMT'er og worldtimers. Det er en bog på 200 sider, illustreret med 1.000 billeder på 15 kapitler, der hver er skrevet specialister.”

Hvorfor er GMT-ure interessante? 

”De er praktiske. Ifølge en undersøgelse fra 2024 fra MBD Consulting om udfordringer og tendenser inden for luksusure, rangerer GMT og worldtimers på tredjepladsen blandt entusiasters foretrukne komplikationer. Det er kun dato og kronograffunktionen, der rangerer højrere. 

I bogen udforsker vi, hvordan GMT-urenes design giver mulighed for kreativitet, hvordan uafhængige brands nyfortolker verdenstid, hvorfor Patek Philippe er synonym med rejseure, historierne bag bynavne (som de optråder på worldtimers. red), de vilde hammerslag, ideen om en månetidszone, vinderne af Grand Prix d’Horlogerie de Genève, og hvordan 2024 skiller sig ud som rejseurenes år. Et historisk kapitel runder det hele af.” 

Hvad er et lidt kendt faktum om GMT-urene? 

”GMT- og Worldtimer-ure er det seneste udtryk for tidtagning til brug under rejser, men selve det at rejse går selvsagt langt forud for disse opfindelser. Det går tilbage til de tidlige dage af kronometri, især skibskronometre, hvor nationer og urmagere konkurrerede indædt med hinanden om at skabe det bedste system til at beregne længdegrad – ved hjælp af nøjagtig tid – til søs. 

Behovet for at måle tid over lange intervaller og afstande er tæt forbundet med langdistancenavigation. Når sømænd historisk set holdt sig til kystsejlads, var der ikke behov for en anden tid end den lokale tid ved kystlinjen. Men da de vovede sig længere ud for at krydse, hvad vi nu kalder tidszoner, blev det tydelig for enhver, at man skulle bruge præcise redskaber til at måle tiden.” 

Hvad er dit favorit-GMT gennem tiden? 

”Det er uden tvivl H. Moser Pioneer Dual Time. Det er lavet i et begrænset oplag af 24 styk for at fejre GMT Magazines 24-års jubilæum i 2024. Den er udstyret med Mosers ikoniske Matrix Green-urskive, arabertal, visere typisk fundet i Heritage-kollektionen og et egentligt GMT-urværk. 

Viseren for den sekundære tidszone ses kun, når man har brug for det under rejsen og gemmer sig under timeviseren, når den ikke er i brug - ret genialt!” 

Er GMT mere populære end før? 

”Absolut. I 2024 var der adskillige nye lanceringer. Det er ure, der overskrider tid og grænser og forbindes med jetsettere, opdagelsesrejsende og drømmere. I en tid, hvor oplevelser ofte værdsættes over ejendele, og luksus rækker ud over rent materielle goder, tilbyder rejseure en gateway til eventyr. 

Dette års nye GMT- og Worldtimer-modeller passer til enhver smag og pengepung og viser en varig fascination af rejseure. De opfylder ønsket om at udforske verden, mens de holder styr på ens hjemmetid.” 

Hvad er det bedste ved GMT-komplikationen? 

”Det er en praktisk komplikation, der forbliver tilgængelig hvad angår prisen, samtidig med at det tilbyder brandsene et kreativt potentiale til at skille sig ud. 

Især de uafhængige urmærker har fundet sig en legeplads for innovation med GMT-urene: De har ofte en begrænset produktion og er ikke bundet til at appellere til masserne, så de kan tillade sig at genfortolke Worldtimer eller GMT på deres egen måde. 

Mange GMT-ure er desuden udstyret med in-house værker, hvor urhusene viser deres ekspertise og balancerer mellem tradition og innovation.” 

Og det mest irriterende aspekt? 

”Måske mangel på ambition og kreativitet i nogle designs.”