Britisk historiker har skrevet om verdens mest sjældne, innovative og smukke ure

Bliv opdateret på, hvad der rører sig på urscenen.

Britisk historiker har skrevet om verdens mest sjældne, innovative og smukke ure
Offentliggjort

Frankofilt

Urbrandet Serica blev grundlagt i Paris i 2019 som et collab mellem den franske ur-blog Les Rhabilleurs og Matt Hranek, der er forfatter til bogen ’A Man And His Watch’.

De har med det nye ref. 8315 GMT Chronomètre lavet en smuk GMT på 39 moderate mm, der giver den klassiske komplikation et twist.

Uret er udstyret med en rød lollipop-viser til at markere en anden tidszone og en tofarvet keramisk krans med påskriften Ante og Post Meridium, altså AM og PM.

Uret er udstyret med COSC-certificeret schweizisk urværk med 40 timers gangreserve og er vandtæt til 200 meter.

Hvis man er venstrehåndet, kan man vælge at få kronen på venstre side af ur-kassen.

Til 11.700 kr. hos serica-watches.com.

Umulige ure

I 2014 skrev den britiske historiker Nicholas Foulkes bogen ’The Impossible Collection of Watches’ for det amerikanske forlag Assouline, hvor han udvalgte de 100 mest banebrydende armbåndsure i det 20. århundrede.

Foulkes er en erklæret ur-nørd og har også skrevet ’Patek Philippe: The Authorized Biography’.

Nu er han klar med anden udgave af sin klassiker over de mest sjældne, kostbare, innovative, historisk væsentlige eller bare smukke ure.

Her har han også fået plads til et Patek Philippe ref. 97975 fra 1925, et Van Cleef & Arpels Midnight Planétarium fra 2014 og det nye og absurde Jacob & Co. Opera Godfather Musical Watch fra 2022.

Til 6.850 kr. hos assouline.com.