Dansk ur-brand vil have dig til betale 150.000 kroner for et ur, ingen ud over nørderne vil kunne anerkende

Jorn Werdelin ved det godt. Hans ure er ikke for alle. Der er dels prisen og navnet: Hvorfor give 100.000 kroner for et ur, som ingen, ud over de allerede indviede, kender?

Som den 57-årige dansker siger, så tager det ”virkelig lang tid at forelske sig i et ur fra et ukendt brand.”

Så er der designet på urene: Linde Werdelin har siden starten af 00’erne lavet sportsure, som sagtens kan bruges som hverdags-ur, men firmaets anden medstifter, designer Morten Linde, har også givet urene et let genkendeligt og industrielt udseende, som deler vandene.

Hvis ikke urene fra Linde Werdelin var så gennembearbejdede, facetterede og detaljeorienterede, ville man næsten kalde dem brutale.

De er ofte lavet i højteknologiske og hårdføre letvægtsmaterialer som titanium og kulfiber og udstyret med gummirem eller lignende syntetiske materialer, som ved første øjekast giver urene et sporty, men også nærmest plastikagtigt look.

Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at der var tale om et Casio G-SHOCK, ikke et schweizisk fremstillet mekanisk armbåndsur i dansk design.

Skulle det nu være luksus? Ja, lyder det fra den amerikanske ur-ekspert Tim Mosso, der anmelder armbåndsure for online-platformen WatchBox. Da Mosso lavede et af sine populære YouTube-reviews af et Linde Werdelin Hard Black III Big Date stod superlativerne i kø, for ifølge Mosso er designet på Linde Werdelin intet mindre end ”en nutidig opdatering af Gerald Genta.”

Det er store ord, for Genta stod bag verdensberømte ur-designs som Audemars Piguets Royal Oak og Patek Philippes Nautilus. Andre ur-entusiaster bruger knap så floromvundne vendinger som Tim Mosso gør, men begejstringen er ofte den samme. Som en YouTuber skrev i kommentarfeltet til videoen: ”The styling kind of grabs you by the collar and smacks you around a little bit. But I like that.”

Det er der også andre, der kan. Linde Werdelin har i årenes løb kun lavet 5.000 ure, men alligevel har danskerne formået at trykke på de rigtige knapper hos ur-entusiaster verden over.

Det er, som om kombinationen af et luksuriøst, mekanisk sportsur, der ligner et sporty kvartsur til forveksling, har sin egen charme. I den forstand minder Linde Werdelin om et broderskab af ur-tosser, der med uret på armen signalerer usnobbet know-how. Usnobbet, fordi så få kender mærket, at det er svært at prale med. Men også usnobbet, fordi Linde Werdelin ikke kun handler om fint urmageri og in-house urværker.

De har ganske vist mere end en gang fået specialbygget urværker af leverandører af high-end kalibre, deriblandt Svend Andersen Geneve, men udgangspunktet har altid været mere punket og innovativt.

De første Linde Werdelin-ure var designet til at blive parret med en computer til brug under ekstremsport. Ikke et ur, som taler til alle entusiaster, men tilstrækkeligt mange til at Linde Werdelin fandt sin egen niche i den schweiziske ur-industri.

Linde Werdelin blev grundlagt i 2002 af de to barndomsvenner Morten Linde og Jorn Werdelin, som er tidligere finansmand.

Idéen til et ur-firma blev født ud af en skiulykke, da Jorn Werdelin, en ivrig bjergbestiger og off-piste skiløber, blev overrasket af dårligt vejr, farede vild, og kørte ud over en klippe. Han brækkede ryggen, og det var under hans lange rekonvalescens og samtaler med vennen Morten Linde, at idéen opstod til et avanceret sportsur, som kunne kombineres med et digitalt instrument for at give information til skiløb eller dykning.

De kaldte konceptet ’watch-plus-instrument’ og gik så grundigt til værks, at det tog næsten fem års udvikling, før det første ur, Biformeter, var klar i 2006.

I 2009 kom det ultralette Spidolite, inspireret af en Everest-ekspedition, som Linde Werdelin sponsorerede, og i 2010 kom dykkeruret Oktopus. På ganske få år etablerede Linde Werdelin sig i 30 lande, og selvom de i 2012 besluttede at droppe instrumentdelen i urene – Apples lancering af App Store betød, at der blev udviklet nye apps, hurtigere end Linde Werdelin kunne følge med – så havde de fundet deres niche i markedet.

Lige siden har de markeret sig som firstmovers på en række andre områder, fx da firmaet som et af de første luksus-ur-brands begyndte at sælge direkte til deres kunder online.

Men også da de i 2016 lancerede ‘LW Vintage’, en platform for handel med pre-owned Linde Werdelin-ure.

I 2022 markerede Jorn Werdelin og Morten Linde så firmaets 20-års jubilæum med den farverige Sunset-kollektion, den sidste variant af deres 3 Timer-model, samt Oktopus Moon Black Ink.

Der er kun lavet 20 eksemplarer af uret, og det eksemplar, som Euroman fik i hænderne, var lige så underspillet, som det var sært dragende.

På trods af en ur-kasse, der er 44 mm bred og 15 mm høj, så er det så ergonomisk snedigt designet, at monsteret smyger sig om håndleddet. De små blå tal med en industriel firserfont er det eneste farvespil i den blæksorte brønd af et dykkerur, der med 60 gram også er det letteste ur, Linde Werdelin har lavet.

Den slags er ikke billigt at udvikle, og prisen på 150.000 kroner er en pæn sjat for et ur, ingen ud over nørderne vil kunne anerkende. Måske er det pointen.

Som en skribent for det canadiske ur-magasin WatchPaper skrev efter at have testet et Linde Werdelin: ”For mig handler et ur om udtryk. Når du bærer et Breguet, udtrykker du en kærlighed til tradition, håndværk og prestige. Når du bærer et Linde Werdelin, udtrykker du en kærlighed til moderne design, hightech og vovemod.

Linde Werdelin er som at køre en Lamborghini. Den har ikke en Ferraris racer-DNA. Den er ikke så gennemført som en Porsche. Men det er ekstremt, over-engineered og vanvittig high-end. Det er kort og godt sjovt.”