Dansk ursamler: ”Jeg savnede en hobby og stod med en formue på hånden efter at have solgt min samling af eksotiske krybdyr”

”Jeg er fascineret af mekaniske ure af mange årsager, det gælder ikke mindst tanken om uafhængighed af gadgets i vores digitale tidsalder. Et mekanisk ur kan vise dig tiden på ethvert tidspunkt af døgnet uafhængigt af strøm og opdateringer fra producenter af såkaldte smart watches. Du skal være indstillet på at indgå i et nærmest symbioselignende forhold med dit ur, da tidsvisning fra et mekanisk ur med selvoptræk forudsætter, at du bærer det regelmæssigt, eller trækker det op indenfor bestemte intervaller i ure med manuelt optræk. Men det er en lille pris for at opnå den bekvemmelighed.

Samtidigt rummer mekaniske ure og endda visse kvartsure noget, som smart watches ikke byder på: historie. Jeg får en snert af historiens vingesus, når jeg beundrer mit Panerai Luminor 1950 8 Days GMT og Blancpain Fifty Fathoms Chronographe Flyback Quantième Complet, da de blev skabt ud fra et reelt behov hos professionelle aktører inden for bestemte områder. Fifty Fathoms består af en fusion af ideer hos militærdykkere og dykkerentusiaster. Tilsvarende kan siges om Breitling Navitimer og Rolex GMT-Master II, der var et værktøj for kommercielle piloter. De historier kan intet smart watch tilbyde dig – overhovedet.”

”Jeg har omkring 30 ure. Det er ikke min ambition at eje en bataljon af ure, eftersom der er vedligeholdelsesudgifter i form af service samt udgifter til boksleje og forsikring. Derfor foretrækker jeg at eje færre ure. Dernæst er det min erfaring fra min efterhånden righoldige skjortesamling – som for tiden rummer omkring 80 forskellige skjorter – at man hurtigt kan glemme at værdsætte de ting, man stræbte efter at eje i tidernes morgen, fordi jagten allerede er gået ind efter noget nyt, når hvedebrødsdagene med ens seneste køb er overstået.”

”Jeg forsøgte tidligt at opstille en regel, som går ud på ikke at tilføje noget, som i forvejen er repræsenteret i min samling. Det var imidlertid svært at håndhæve konsekvent, og derfor anlagde jeg en mere lempelig fortolkningspraksis. Det er årsagen til, at der for nyligt har sneget sig et Rolex Datejust med den olivengrønne tavle med palmemotiv ind i min samling.

Datejust-kollektionen sagde mig ellers intet i tidernes morgen, men det ændrede sig, efter at Rolex gav deres ikon fra 1945 et frisk pust i 2021 med netop den skive. Komplicerede ure og ikoniske modeller fra anerkendte fabrikanter kan også fange min opmærksomhed. Dernæst har jeg en forkærlighed for ure i hvidt ædelmetal. Og så foretrækker jeg finishen og håndværket i ure fra eksempelvis Romain Gauthier, Petermann Bédat, Roger W. Smith og Moritz Grossmann over ure, der bliver produceret på samlebånd.

Kort sagt går der som regel ikke lang tid, før jeg overvejer at sælge en nyre eller andre organer, hvis der skulle komme et ur forbi min snude, der rummer ovenstående kvaliteter.”

”Et Rolex Submariner, som jeg fik i konfirmationsgave i 2004. I 2010 begyndte jeg for alvor at interessere mig for mekaniske ure. Jeg savnede en hobby og stod med en formue på hånden efter at have solgt min samling af eksotiske krybdyr og dertilhørende udstyr. Jeg havde mulighed for at eksperimentere lidt. Efter noget research landede mit valg på et Breitling SuperOcean Steelfish, som kort tid efter blev suppleret med et Omega Speedmaster ’Patch’.”

”Mit 5960P-016, et kompliceret Patek Philippe-ur i platin. Det blev kun produceret i ét år og rygtet lyder, at der kun blev produceret i omegnen af 100 eksemplarer. Det er en milepæl for Patek Philippe, da det ikke alene huser en årskalender, men også deres første selvoptrukne in-house kronografværk med fly-back funktion. Det er noget nær det perfekte ur for mig af såvel entusiastiske som personlige grunde. Det rummer en affektionsværdi, fordi det minder mig om et år, som meget vel kan være det bedste år i mit liv. Alt kørte nemlig på skinner for mig i 2013, som var det år, referencen blev introduceret. Jeg bruger også uret til at genkalde minder fra et fabriksbesøg hos Patek Phillippe, hvor jeg fik en bedre forståelse for de høje krav og standarder, som Patek Philippe-ure underkastes for at blive certificeret med deres eget kvalitetsstempel.”

”Det afhænger af den måde ’grail watch’ defineres på, for det kan være et ur, som ligger over min økonomiske formåen eller et ur, der kan erhverves, hvis jeg solgte ud af min samling. For så vidt angår førstnævnte er det vanskeligt ikke at slå ens rationale fra – heriblandt overvejelser om gensalgsværdi og vedligeholdelsesudgifter – fordi næsten ingen alligevel ville være i stand til at købe det. Mit valg ville i den forbindelse lande på et Patek Philippe Grandmaster Chime, der blev lanceret i forbindelse med deres 175-års jubilæum. Det er et mageløst ur med 20 komplikationer – herunder fire chiming-mekanismer – i en vendbar kasse. Der blev kun lavet syv eksemplarer, og det sidste blev udbudt på det sekundære marked for 50 mio. dollars.”

”Jeg skal blankt erkende, at det i starten ikke fremkaldte en rar følelse i mig, når jeg afhændede et eller flere ure med henblik på at finansiere et nyt. Ofte kan der være minder tilknyttet et ur, og de minder kan være nemmere at genskabe, når du stadig har uret i din besiddelse. Det er med tiden blevet nemmere for mig, og det er primært i tiden op til en egentlig byttehandel, at jeg kan komme i tvivl, om det faktisk er en god idé eller ej. Det handler om at tænke langsigtet og ikke dvæle ved minderne, fordi du i værste fald kan ende med at frarøve dig selv muligheden for at skabe nye og bedre minder. I princippet er det ikke meget forskelligt fra bryde et forhold med en partner eller et job, idet du ikke aner, om der kommer noget endnu bedre på banen senere hen.”