Er Omegas MoonSwatch galt eller genialt? Ur-eksperter er uenige

Pro

Petit Samourai

Hvorfor er der så meget furore omkring dette collab?

”Det rejser en masse spørgsmål om, hvorfor Swatch Group overhovedet kaster sig ud i sådan en operation med risiko for at devaluere brands som Omega og Blancpain (som Swatch også ejer, red.).

Der er til gengæld ikke så meget tvivl om, at de på mange måder har lavet en genial PR-manøvre. Og ja, måske har de strukket konceptet lidt rigeligt, men det er svært at bebrejde dem set i lyset af succesen.

Uanset hvordan man vender og drejer det, synes jeg ikke, man skal forlange mere af disse ure, end hvad de kan give.

Ja, det er plastik, ja, det er opportunistisk, ja, det er selvkopierende. Men du skal simpelthen se på dem som sjove ure, der er superbehagelige at have på, og som er æstetisk meget vellykkede.

De gør det også muligt for mange mennesker at få lidt af skønheden ved et Speedmaster eller en Fifty Fathoms uden at skulle tage et lån i banken. Jeg ser ofte MoonSwatches på håndleddet af folk, jeg møder, og hver gang synes jeg, at det ser superflot ud.”

Hvor mange har du af dem?

”To MoonSwatch, Mission to Jupiter og Mission to Mercury, samt et Blancpain x Swatch Antarctic Ocean. Jeg kunne godt tænke mig samtlige varianter af MoonSwatch, mens jeg er mere lunken på Blancpain. Farverne på sidstnævnte taler ikke til mig på samme måde.

Og så er der det tekniske: Der er kvartsværk i MoonSwatch og et automatisk SISTEM51 i Swatch x Blancpain. Jeg tror, at den begrænsede succes som Swatch x Blancpain har opnået, skyldes den højere pris.”

Hvad er det bedste ved et collab som dette?

”Du kan have et MoonSwatch på iført korte ærmer uden at være bange for at se fjollet ud eller at blive overfaldet. Der er også masser af fine detaljer på hver version: Den hvide urskive med en grå gradient af Antarktis og de blå visere.

Den grå kant på timemarkørerne, den turkise Luminova, den gennemsigtige urkasse og urværkets dekorationer, er smukt lavet. Den ’patinerede’ Luminova på Mission to Jupiter giver uret et vintage-look, og så er der de små strejf af orange på.”

Hvad er det værste?

“Remmene. MoonSwatch ser godt ud, men det er ikke særligt behageligt at have på, fordi standardremmen er så tyk. Du skal være villig til at have dem på længe nok til, at det kan fungere, men det orkede jeg ikke. Jeg har i stedet sat dem på en smuk læderrem fra Atelier Romane, som gør dem mindre sporty, men meget mere behagelige.

Blancpain x Swatch er udstyret med en Nato-rem, der er anderledes behagelig og fleksibel, men jeg har aldrig været fan af Nato-remme og bærer det på en tekstilrem, som jeg også bruger med min Tudor MN FXD. Det andet negative aspekt ved de her ure, er, at de ikke kan repareres.

Det er fuldstændig det modsatte af hele budskabet om, at det er ’bioceramic’ og hele den bæredygtige side af sagen. Nato-remmen får vi for eksempel at vide er lavet af genbrugte fiskenet. Alt dette vejer meget lidt sammenlignet med de meget ringe servicemuligheder, der er i tilfælde af et teknisk problem. Går noget i stykker, ender dit ur i skraldespanden. Jeg synes også, at prisen på Blancpain x Swatch er lidt høj: 100 euro mindre ville have været perfekt.”

Contra

Ian

Hvad forstår folk ikke ved dette collab?

”At det er et markedsføringstrick. Folk bliver forført af de store brand-navne og tror, at urene er et fund til prisen, selvom de koster tusindvis af kroner. Sandheden er, at folk bliver taget ved næsen af Swatch, der har en plan om først at tjene en masse penge på billige ure, og siden få kunderne hooked, så de i sidste ende køber den ægte vare. Det må siges at køre som smurt.

I mine øjne er det et af de bedste marketingtricks set i branchen, siden Omega puttede en Seamaster på håndleddet af Pierce Brosnan i rollen som James Bond. At give millioner af nye ur-samlere følelsen af at eje en Omega eller en Blancpain for et beskedent beløb, mens koncernen stadig tjener kassen, er en genistreg. Tallene taler for sig selv, og du behøver kun at se på, hvordan Omega har malket MoonSwatch for at se, hvilken enorm succes det har været.”

Kune du finde på at købe et alligevel?

”Jeg havde faktisk ét ur i serien, men i dag ville jeg ikke betale selv småpenge for et. Dårlige materialer, en forfærdelig oplevelse på håndleddet med standardremmen, tvivlsom kvalitet med kronografpushers, der knækker af. Selvom MoonSwatch er langt billigere end dets inspirationskilde, Speedmasteren, så er det faktisk et ret dyrt ur, når du tænker på, hvad du får for pengene. Hvis jeg vil bruge den slags penge på et ur, så behøver man kun at se på Citizen, Tissot eller G-Shock for at få en overflod af muligheder. Og det er før, du dykker ned i mikrobrands.”

Hvad så med Swatch x Blancpain? Ser du anderledes på det?

”MoonSwatch er mere smagfuldt designet i en størrelse, du kan bære, mens Blancpain er komisk stort. Med hensyn til urværket, så har man et kvartsværk i det ene og et SISTEM51 mekanisk urværk i det andet, men de er i sidste ende begge forfærdelige: Kvartsen tikker og laver en lyd, der minder mig om negle på en tavle. Det er den slags ur, du skal opbevare i et andet rum end det, du sover i, fordi det tikker så højt. SISTEM51 ser ikke dårligt ud og er i sidste ende langt smukkere, men det er stadig noget skrammel. Det kan ikke repareres, og det vil gøre uret ubrugeligt, hvis det skulle få problemer. MoonSwatch har i det mindste et batteri, du kan skifte ud.”

Hvad er det bedste ved uret?

”I forhold til MoonSwatch får du et Omega-look til en pris, der er til at betale.”

Og det værste?

”Kvaliteten. Der er anvendt forfærdelige urværker, kvalitetskontrollen er tvivlsom, og så er det biokeramiske materiale ikke nær så godt for miljøet, som det burde være. Hvorfor i det mindste ikke lave uret af genbrugsmaterialer, hvis det endelig skal være? Hvis man piller Omega-, Blancpain- eller endda Swatch-logoet af urene, ville de være under en tredjedel værd af, hvad der bliver taget for dem.”