Ur-branchen har kopieret modeverdenens 'collabs'. Men er det fedt?
Ur-branchen har for længst kopieret modeverdenens brug af collabs. Nogle samarbejder falder dog ikke altid i god jord: Da Omega lavede MoonSwatch sammen med Swatch, var det for nogle som at lade en Toyota Yaris blive udstyret med en hækspoiler fra en Formel 1-racer. Andre så et uhøjtideligt stunt, som tjener begge brands. En ting er sikkert: Juryen er stadig ude.
VED FØRSTE ØJEKAST er der intet nyt under solen: Ur-industrien har altid levet af samarbejder.
Først foregik det langt inde i urværket, som når schweiziske urmagere specialiserede sig i alt fra urkasser til tandhjul, som de lod cirkulere i et netværk, der blev kendt som ’établissage’. Det er fransk for ’arbejdsbænk’ og henviste til et system af uafhængige værksteder, som urmagere lod indrette i deres hjem.
Det var en genial arbejdsfordeling, hvor producenter i fællesskab, men hver for sig, fremstillede dele til ure, som siden blev samlet og solgt af grossister.
Denne model fungerede glimrende, indtil industrialiseringen ramte schweizerne lige i klokkeværket, og de blev nødt til at sadle om til fabrikker med alt under ét tag.
