Supreme og Levi’s laver ternet samarbejde

Supreme og Levi’s laver ternet samarbejde
Offentliggjort

Ud over i sig selv at være et succesfuldt brand er Supreme kendt for sine samarbejder med store mærker inden for gademode – fra Comme des Garcons til The North Face. Levi’s er et andet af de mærker, som newyorkermærket flere gange har, om man så må sige, slået pjalterne sammen med.

LÆS OGSÅ: Pharrells samarbejde med Adidas rammer gaden

Og nu gør de det igen, når de på torsdag sender et par nye beklædningsgenstande, der er designet i fællesskab mellem denimgiganten og streetweardesigneren, i handelen.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd til pleje af denim

Indvendig er tøjet foret med de skaktern, der var et kendemærke for ska-kulturen i 1970’erne og 1980’erne.

Minikollektionen, der tæller en vest, et par 501-jeans og en truckerjakke, kan også købes online.