Thomas har 176 Omega-ure: ”Det værste er ventetiden, fra man har købt, til man modtager uret”

”Min interesse for ure og vintage Omega startede, da mit ur gik i stykker. Det var i 2009, og under et besøg hos mine forældre fik jeg sagt, at jeg skulle have fundet mig et nyt ur, da min far fortalte, at han da havde flere ure liggende i skrivebordsskuffen.

Et nærmere eftersyn afslørede, at et af dem var et Omega Speedmaster i meget fin stand, som han havde arvet efter en god ven, der var død næsten 30 år tidligere. Min far syntes bare, at uret var for stort til ham, så han havde ikke brugt det. Jeg fik lov at få det efter lidt overtalelse og uden nogen reel viden om uret. Bagefter fik jeg taget nogle billeder og forhørte mig det på et online urforum. Her fik jeg at vide, at det var et Speedmaster ref. 145.012-67 Caliber 321 i flot stand. Det startede min ursamling.”

”Jeg er nok en temmelig struktureret person, og det fede ved at samle Omega er, at det er så veldokumenteret: Man kan finde oplysninger i Omegas egen vintage-database, de har også udgivet en fantastisk bog om deres ure gennem tiden, som man kan bruge som opslagsværk, og man kan mod betaling købe en udskrift fra deres arkiver med oplysninger om ens ur. Man kan fx fastslå urets omtrentlige alder ud fra serienummer. Desuden har Omega lavet så mange modeller af ure, at der er noget for enhver smag. Kvaliteten fejler heller ikke noget.”

”Alt for mange er vist det korte svar. For tiden er det 176 Omegaer fordelt på herreure, bord- og vægure, stopure og lommeure. Det betyder også, at jeg for en del år siden lejede bankbokse, som de ligger i, så jeg kan sove roligt om natten. Det er selvfølgelig træls, at de ikke er tæt på, når man vil skifte ur eller bare får lyst til at rode med dem. De sidste år har jeg næret en ambition om at nedbringe samlingen til 20-30, men hver gang jeg sidder med urene, ender det med, at jeg ikke nænner at skille mig af med dem. Undtaget de mest almindelige referencer, som jeg altid kan genanskaffe.”

”Det tilhørte som nævnt min far. Det var noget af en start med et legendarisk Speedmaster, og der gik heller ikke længe, før jeg købte et dress-ur, et Seamaster 30 fra 1960’erne. Jeg begyndte at sætte mig ind Omega vintage, læste alt hvad jeg kunne få fat på og lærte en masse fra danske og udenlandske Omega- og vintagefora. Herfra gik det stærkt med samlingen.

Jeg lavede de sædvanlige begynderfejlkøb i starten og lærte af det. Jeg købte i starten et Omega Seamaster Cosmic 2000, der trængte voldsomt til service og kærlighed. Hvad jeg ikke vidste var, at urkassen var en rigtig træls Unishell-kasse, der er trykket sammen, og urmagerne hader dem, fordi de er så trælse at adskille. Så jeg troppede op ved urmageren med uret i sølle stand og havde også betalt for meget for det.

De kiggede på det, og jeg kunne høre ude fra baglokalet, at urmageren sagde, at den model ville de ikke bøvle med, men det endte med, at de fik så ondt af mig og det sølle ur, at de tog det ind og fik sat det fint i stand alligevel. Med årene blev jeg klogere, og min fokus har ændret sig adskillige gange. Jeg har flere ’sub-collections’ som Omega Ranchero, Suverän, Officer, stemmegaffelure, stopure, Art Deco og Bauhaus-inspirerede lommeure.”

”Jeg købte engang et Omega-lommeur på sitet Omegaforums.net, der nok er det bedste vintage Omega-forum, der findes. Det er med caliber 19’’’ CHRO, som er Omegas første ur med kronograf-urværk. Uret er fra 1903, og på bagsiden står der en dedikation, ’The Royal Masonic Institute for Boys’ og ’for games purposes presented by Bro Geo Corble’. Inskriptionen gjorde mig nysgerrig, så jeg endte med google mig frem til, at der fandtes et frimurermuseum i London, The Library and Museum of Freemasonry.

Jeg tog kontakt, og de kunne fortælle mig, at George Corble var medstifter af et børnehjem for drenge fra mindre bemidlede hjem, som blev indviet i 1903. Corble donerede Omega-uret til tidtagning under sportsaktiviteter på børnehjemmet. De fandt gavelisten fra indvielsen i 1903, hvor uret var dokumenteret.”

”Mit Speedmaster, som jeg fik af min nu afdøde far.”

”Et tidligt eksemplar i god stand af ’The Omega Holy Trilogy’, der blev lanceret i 1957 og bestod af CK2913 Omega Seamaster 300, CK2914 Omega Railmaster og CK2915 Omega Speedmaster. De er dog knapt så økonomisk tilgængelige, men man har jo lov at drømme.”

”I og med at jeg startede med Omega, har jeg aldrig følt jeg har skullet tage stilling til, om det er Omega eller Rolex, jeg skulle være fan af. Jeg har da overvejet Rolex ind i mellem, men så tænker jeg, at jeg kan købe 20-25 vintage Omegaer for prisen af et vintage Rolex, og så er det valg nemt taget.”

Thomas Dunker Nielsen.

”Jeg er nok en atypisk samler, da jeg ikke går med eller bruger alle mine ure. Jeg er reelt mere en samler end en bruger. I alt har jeg nok 10 ure, som jeg jævnligt bruger, resten ligger i bankboks.

For mig er jagten det bedste ved at samle. Det er at trawle auktionssider igennem, finde en interessant, måske sjælden reference eller variant, tjekke at alt er originalt og undgå de mange falske ure og franken-ure, der er i omløb, håbe at standen på uret er i orden og at andre har overset auktionen. Selve auktionen, om man vinder med det maksimale bud, som man vil byde, for til sidst at modtage uret, tjekke det om det skal have service, rengøre det, få en passende rem på. Alt det er for mig en kæmpestor fornøjelse.

Det er værste er ventetiden, fra man har købt, til man modtager uret. Derudover er der blevet længere mellem de interessante ure, og priserne er for høje, hvilket betyder, at jeg har købt meget mindre i seneste par år. Jeg går nu mere målrettet efter helt specielle Omegaer.”

”Et vintage Omega, da det er dem, jeg brænder for. Hvilket et afhænger af budgettet. I den billige ende et dressur fra 1960’erne, f.eks et Seamaster 30 eller Seamaster De Ville, de starter fra omkring 4.000 og op i rimelig stand. Det er vigtigt at gøre sit hjemmearbejde grundigt inden købet. Tøv ikke om at spørge om hjælp på Facebook-grupper som ’Vintageure og ’Danske Omega Entusiaster’, hvor man kan spørge inden køb. Der er mange faldgruber, som man kan undgå ved at få lidt hjælp. Ofte falder folk for ure, der ser ud som nye, men så viser det sig, at skiven er malet om (redone, red.), og urkassen er poleret til ukendelighed. Begge dele er skidt for originaliteten, hvis man sætter pris på det.

Der bliver også lavet falske udgaver af visse Omega, nogle får sat forkerte urværker i og urskiver i forhold til referencen – det man kalder Frankenwatches – samt ofte alt for høje priser i forhold til markedsprisen. Hvis man er i tvivl om, hvad man kunne tænke sig, så er man altid velkommen til at tjekke min Instagram, hvor man kan se min samling, men også finde inspiration. Jeg har typisk skrevet referencen i teksten.”