Da Omar Abdel Hamid El-Hussein dræbte to mennesker i København skubbede han samtidig en række danskere ud i politisk aktivisme på den yderste højrefløj.
Journalist Tom Carstensen, der har fulgt den radikale og ekstreme højrefløj tæt i snart ti år, kan nu fortælle, at flere grupper på den yderste nationalistiske fløj som direkte konsekvens af angrebet i København har oplevet en stigende tilgang af medlemmer og interesserede.
En af de grupper er Danish Defence League, der er en afstikker af den engelske gade-protestorganisation English Defence League.
”Vi oplever en generel stigende interesse blandt unge mennesker og får flere henvendelser fra folk, der er interesserede i at blive aktive på den ene eller anden måde,” fortæller talsmand Lars Grønbæk til euroman.dk.
LÆS OGSÅ: "Dansk familiefar slås mod Islamisk Stat i Syrien: "Det er skræmmende let at slå dem ihjel"
Mens Danish Defence League er en protestbevægelse, så er Danskernes Parti et decideret politisk parti, der på sigt også vil stille op til Folketingsvalg.
Partiet fik omkring 6.000 stemmer ved seneste kommunalvalg og er kontroversielt, fordi en del af de ledende medlemmer – blandt andet lederen Daniel Carlsen – har fortid i det danske nazistparti DNSB.
Hagekorset pakket væk
I dag er hagekorset og raceretorikken dog pakket væk til fordel for jakkesæt og slips og tale om kulturelle forskelle og nødvendigheden af hjemsendelser af indvandrere. De oplever også en stigende interesse i øjeblikket.
![]()
”Mange kontakter os og fortæller, at nu har de fået nok. Desværre virker det som om, at det er tragiske begivenheder som terrorangreb og lignende, der skal til, før folk siger fra,” siger Daniel Carlsen.
Hos Danish Defence League sætter Lars Grønbæk tal på henvendelserne.
”Vi har vel været i kontakt med mellem 30 og 50 efterfølgende,” siger Grønbæk.
30-50 lyder måske ikke af så meget. Men det er et relativt stort antal i denne sammenhæng, da kernen i den danske højrefløj kerne ikke består af en særlig stor personkreds. Derfor vil eksempelvis 20 nye aktive medlemmer i en gruppe som Danish Defence League faktisk være en markant tilgang.
LÆS OGSÅ: PET går nye veje i kampen mod terror - søger unge smarte mænd
Hos Danskernes Parti gør man medlemstal op på årsbasis, så man har ikke den præcise tilgang i talform endnu – men tilgangen er man sikker på.
”Når der er den her debat om negative aspekter ved indvandring, oplever vi en øget tilslutning. Og det har vi selvfølgelig også oplevet efter terrorangrebet i København.”
Og Danskernes Parti har også haft stor succes med en offensiv Facebook-kampagne.
”Vi kørte kampagner kort efter angrebet, og det blev delt utroligt mange gange og kom ud til op imod 200.000 danskere,” fortæller Daniel Carlsen.
Nye kræfter
En ting er tilgang, men interessant er det også, hvem det er, der kontakter grupperne. Det er nemlig i høj grad nye medlemmer, som ikke tidligere har været i kontakt med miljøet, der nu melder sig under fanerne hos Danskernes Parti og Danish Defence League.
”Det er ganske almindelige unge mennesker. Primært er det unge mennesker, der søger et sted, hvor de kan dele deres holdninger med andre,” siger Lars Grønbæk fra Danish Defence League.
Samme billeder af nye folk tegner sig hos Danskernes Parti.
”De folk, der søger til os er som regel folk, der er uden for miljøet. Det er folk, der er blevet trætte af gammelpartierne, Men de har måske ikke selv tidligere været politisk aktive,” siger Daniel Carlsen.
Men også Dansk Folkeparti er leveringsdygtige i nye medlemmer til Daniel Carlsens parti.
”Hvis de kommer fra DF, så er det typiske, de siger, at de over en periode har følt, at DF er blevet slappere i udlændingepolitikken. Og så har de fået nok. Vi kan ikke blive ved med at tale integration. Vi skal også tale hjemsendelser.”
Unge frustrationer
De unge mennesker der søger til Danish Defence League og Danskernes parti kommer ofte med historier om frustrationer over udviklingen i samfundet.
”De mener udviklingen i samfundet er forkert, og de kan ikke forstå, hvorfor der ikke er nogen, som gør mere ved det,” siger Lars Grønbæk.
LÆS OGSÅ: 12-årig Hannah står frem efter terrorangrebet: "Jeg var sygt bange"
Ud over Danish Defence League og Danskernes Parti er der en række forskellige grupper på den danske højrefløj – flere af dem er enkeltsagsgrupper som Danish Defence League.
En af de grupper er det, der i starten hed Pegida DK – opkaldt efter den tyske protestbevægelse Pegida, der har samlet op mod 25.000 demonstranter i Dresden i protest mod islamisme.
Pegida DK har nu taget navneforandring til For Frihed og går protestture om mandagen i det centrale København.
Den seneste endte i tumult, da den blev angrebet af folk med tilknytning til den ekstreme venstrefløj, og politiet måtte skride til anholdelser.
Syv blev anholdt, og ifølge Berlingske Nyhedsbureau var de alle fra den venstreradikale demonstration. Andre steder fremgår det dog, at der også blev anholdt to med tilknytning til Pegida, da de var i slagsmål med venstreradikale i et tog.
Ikke tidligere set før
Den første PegidaDK-demonstration i Danmark var ret speciel i dansk sammenhæng. Der var i omkring 300 demonstranter, og det er aldrig set før i Danmark til en demonstration med et indvandrings- eller islamkritisk udgangspunkt. Det vidner om, at der måske er ved at ske et skred.
Danish Defence League vil ikke afholde mange demoer. Talsmanden for Danish Defence League Lars Grønbæk deltog selv i den første Pegida DK-demonstration, men han ser umiddelbart ikke det at arrangere en masse demonstrationer som vejen frem i Danmark.
”Ved Pegida så man, at der kom en hel masse mennesker op af stolen - til den første demonstration. Men det var så også det. Den nationale scene i Danmark er ikke så orienteret i den retning, så det bliver meget svært.”
Men hvad mener I, der skal gøres konkret i Danmark?
”Jamen, vi har jo ikke en hel masse konkrete forslag, for det er sådan set politikernes rolle, men det vi ønsker helt generelt er, at man stopper den her udvikling. At man tager hånd om det fra myndighedernes side.”
”Og det vil selvfølgelig sige, at man sørger for på den ene eller anden måde, at politisk islam ikke får så frit spil i Danmark, som det har lige nu. Vi skal ikke opleve terror. Og hvis det er udvisninger, der skal til, så er det jo det.”
Langsigtet hjemsendelsesproces
Hos Danskernes Parti nikker man, når man hører ordet udvisninger.
”Vi går ind for en langsigtet hjemsendelsesproces, hvor formålet vil være, at der ikke skal være personer med ikke-vestlig baggrund, der har permanent ophold i Danmark,” siger Daniel Carlsen.
For Daniel Carlsen og Danskernes parti betyder det – på sigt – alle, der ikke er etniske europæere eller ikke mindst en etnisk dansk forælder.
”Hvis man er overvejende dansk – Det vil sige, at man har danske forældre eller blot en dansk forælder. Men kommer man fuldstændig af en tyrkisk familie, så er man tyrker. Sådan definerer vi det.”
Det danske højres fremtid
Ud over de gadeaktive grupper, så findes der også en række nationalsindede blogs på nettet. Den mest toneangivende og besøgte er Uriasposten.
Den er Nationalkonservativ i sit udsyn, og blogindlæggene handler ofte om de dårlige sider ved indvandring, er kritisk mod de etablerede medier og venstrefløjen.
Indehaver Kim Møller fortæller til Euroman.dk, at han oplevede en stigning i besøgstal – men han forventer også, det sker, når der eksempelvis bliver udskrevet folketingsvalg lige om lidt.
Han mener ikke, at man samlet set kan tale om en stor opblusning på den radikale højrefløj – og at det er ærgerligt, da det betyder, at der ikke er balance i tingene.
Det sidste skal nok ses som en henvisning til, at den radikale venstrefløj er noget mere aktive i gadebilledet, ifølge ham.
Danskernes Parti måske på Christiansborg
I fremtiden kan danske vælgere meget vel komme til at se et nyt parti på stemmesedlerne. Danskernes Parti arbejder nemlig på at blive opstillingsberettigede.
Men med Thornings finger svævende i nær afstand til valgknappen bliver det dog ikke i denne omgang, men tidligst ved næste valg igen, at danskerne kan stemme på Danskernes Parti til folketingsvalg.
Og selvom der altså er tilgang til grupperne på den yderste nationalistiske fløj, så betyder det næppe, at man i fremtiden vil se en stærk samlet højrefløj. Dertil er forskellen for store – det medgiver Lars Grønbæk fra Danish Defence League.
”Den nationale fløj spænder ret bredt. Problemet er, at folk har vidt forskellige holdninger. Nogle er helt vilde med Israel, og andre hader Israel. Nogen diskuterer race – andre diskuterer kultur og religion. Og det er jo nok den slags, der gør, at man er meget splittet.”
”Det er jo også det, der gør, at jeg ikke er interesseret i at samarbejde med gud og hver mand. Jeg mener ikke nødvendigvis, at den nationale fløj kan samles. Jeg tror, man er for langt fra hinanden.”
Ph.d.-studerende ved RUC, Chris Holmsted Larsen, der er ekspert i politisk ekstremisme, har svært ved at vurdere de højreradikales tal. Det er nemlig tal, som kun de selv, og sandsynligvis PET, kender. Men han mener, at en fremgang er sandsynlig.
”Det er helt klart, at de kan bruge et terror-angreb som det i København. Det styrker dem politisk og giver en øget synlighed i medier og offentlighed. Det rykker ikke nok stemmer og støtter, så det gør en forskel realpolitisk. Men det sætter dem i stand til at lave flere udadrettede aktioner.”
Jyllands Posten offentliggjorde for nyligt en undersøgelse, der viste, at 13 procent af danskerne mente, at der er plads til et parti til højre for Dansk Folkeparti. Det kunne ud over Danskernes Parti være Dansk Samling – et nationalkonservativt parti, der ligger til højre for Dansk Folkeparti.
”Det er et tegn på, at der sker et ryk lige nu. Der er en gruppe, der synes, at DF er blevet for midtersøgende.”
LÆS OGSÅ: Se billederne fra otte år med Ku Klux Klan
LÆS OGSÅ: Politbevogtet kosher-slagter: "Jeg har det som om jeg er i fængsel"
LÆS OGSÅ: 300 skræmmende beviser på at mennesket er ved at ødelægge jorden
