Endelig ferie: Disse bøger skal du læse

’Angrebet’

Hvorfor angreb Rusland Ukraine? Og hvad foregik der overhovedet? Selvom Rusland i månedsvis havde oprustet militært langs den ukrainske grænse, kom det som et chok for resten af verden, da det, der har vist sig at være den største konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, blev indledt den 24. februar 2022. I ’Angrebet’ giver den anerkendte historiker og østeuropaekspert Serhii Plokhy sit bud på, hvordan Ruslands krig vil ændre verdensordenen i de kommende årtier.

Han fortæller om et ukrainsk folk, der på tværs af etniske, kulturelle og sproglige grænser har fundet sin identitet som frontlinjestat i den nye kolde krig. Og han skitserer en global udenrigspolitik, der bevæger sig væk fra økonomisk samarbejde og mod dominans, vasalstater og militær styrke – med alvorlige konsekvenser. Kun hvis Vesten erkender dette, kan vi sikre vores frihed. Også i fremtiden.

’Engang troede vi på fremtiden’

Alt var bedre i 90’erne. Det var det i hvert fald for journalist og forfatter Christian Bennike, der voksede op i det bekymringsfrie årti mellem Berlinmurens fald og Tvillingetårnenes fald. Det var dengang, vi troede på fremtiden, dengang hvor ting løste sig af sig selv.

Sådan er det ikke længere, argumenterer Bennike i sin debutbog og beskriver, hvordan den optimisme, han fik ind i kroppen i ungdomsårene, er blevet afløst af krig, økonomisk kollaps og pandemier, der har skabt et sortsyn, man ikke sådan ryster af sig. Men der er håb, heldigvis, og en umanerligt velskrivende Bennike, der normalt slår sine folder i Weekendavisen, redegør for at det hele nok skal gå. Bogen er skrevet med historisk, økonomisk og samfundsmæssig indsigt, og tidsånden dissekeres med vid og bid.

’Tigerens år’

Den danske musiker og trommeslager Stephan Grabowski debuterer med en dramatisk fortælling om den utilpassede Daniel, der i 1985 flytter med sin lille familie til Kenya, hvor han er opvokset. Men alt tager en uventet drejning, da kæresten går fra ham. Daniel befinder sig pludselig alene i Nairobi uden penge til en flybillet.

Desperat begiver han sig ud på en nært fatal safari og et mislykket smuglerjob, og derfor havner han på en kenyansk mafiaboss’ sorte liste og må flygte til Goa. Grabowski skriver medrivende om en mand, der er tvunget til at lægge sit liv i skæbnens hænder og hovedkulds kaste sig ud, hvor han konstant må navigere i ukendt farvand fra bunden af samfundet til dets top.

’Tillid’

Hvad kan man egentlig tillade sig som forfatter? Hvor langt må man gå? Og hvor meget må man ’snyde’ sine læsere? Denne hårfine grænse mellem fakta og fiktion undersøger argentinskfødte Hernan Diaz på fornemmeste vis i ’Tillid’, som er en af årets to vindere af Pulitzer-prisen. Romanen handler umiddelbart om et velhavende ægtepar i 1920’ernes New York. Men intet er, som man tror.

I virkeligheden fortælles historien fra fire forskellige vinkler, og undervejs sidder man forundret tilbage, mens en medrivende fortælling om aktiemarkederne, klasseskel, Wall Street, levet liv og erindring udfolder sig. Vildt ambitiøst og elegant udført.

’Aftenland’

Tobias Bukkehave er blevet kaldt Danmarks svar på John le Carré, og han har noget at have det i. I hvert fald er Bukkehaves to hidtidige bøger om agenten Tom Cortzen blevet særdeles godt modtaget, og nu kommer tredje og sidste bind i serien om Cortzen og efterretningsenheden Sektor 7.

I ’Aftenland’ har et bombeangreb mod en russisk diplomat i København ført Danmark helt tæt på den ild, der truer med at fortære det gamle kontinent. Da det danske energinet i Nordsøen pludselig bliver angrebet, siger al logik, at svaret skal findes i Rusland, men overraskende nok peger pilen snarere på USA og den unge, excentriske præsident Ted Clayton.

Og midt i det ledes Tom Cortzen på sporet af en gammel, tværnational og dybt hemmelig organisation, der trækker tråde til hans egen far, kontreadmiral Richard Cortzen.

’Der var engang en mand som hed Fausto Coppi’

Cykellitteraturen har kronede dage i disse tider. Derfor er det en god og helt naturlig idé at samle en håndfuld af Jørgen Leths mest ikoniske tekster om cykling og cykelsportens væsen. ’Der var engang en mand som hed Fausto Coppi’ indeholder erindringstekster, reportagetekster, transskriberede kommentatorspor, digte og også helt nyskrevne tekster.

Det er alt i alt 80 års vidnesbyrd om cykelsportens glorværdige og problemfyldte fortid. Teksterne er udvalgt af Jørgen Leth i samarbejde med forfatter og cykelekspert Bastian Emil Goldschmidt, og ja, der er selvfølgelig også den klassiske fortælling om dengang, da Leth mødte Coppi på Vigorelli-banen og stod klar med sit Rolleiflex-kamera.

’111 steder i Tour de France som du skal se’

Mange, mange danskere har Tour de France som sommerens højdepunkt, og sidste års Grand Départ herhjemme og Jonas Vingegaards triumf i Touren har blot bidraget til euforien. Derfor vil det nyeste bind i ’111’-serien garanteret trække mange læsere til.

Her klæder Per Bausager og Michael Benzon os på til en sydeuropæisk rejse gennem Tour-historien med udgangspunkt i 111 steder, der har betydning for Tour de France, både i Frankrig og omegn. Bogen byder på de bedste anekdoter fra de største etaper i verdens største cykelløb gennem årene. Hvad skete der fx under Tourens blodbad i 1919? Hvor cykler rytterne på vulkaner? Og hvorfor gik publikum amok på Col d’Aspin?

’Boi Wagner’

I 1998 brød Benn Q. Holm igennem med den sprællevende samtidsroman ’Hafnia Punk’. Fire år efter føjede han endnu et højdepunkt til forfatterskabet med ’Album’. Alt i alt er det blevet til 14 romaner fra Holm. En produktiv herre med andre ord. Nu er han aktuel med en ny roman.

Boi Wagner er et alter ego for forfatteren selv, og adskillige elementer i den nye bog har et autofiktivt præg. Vi møder Boi Wagner i et corona-nedlukket Europa, hvor han rejser rundt i Schweiz og Frankrig, mens han funderer over det liv, han har levet. En midaldrende mand, der ser tilbage, i skarpe, satiriske blik, og hvor fx en Kristian von Hornsleth-lignende skikkelse optræder under navnet Bastian Hornemann.

’Først nu’

Den aldrende flanør og forfatter Niels Barfoed har tidligere skrevet flere erin- dringsbøger, fx ’Du siger noget’ og ’Ingen vej udenom’, men man bliver aldrig træt af at læse hans humoristiske, syleskarpe og samtidig fintfølende pen.

Barfoed, der var barndomsvenner med Klaus Rifbjerg og blandt meget, meget andet har forfattet en fantastisk biografi om Knud Rasmussen, slentrer her omkring i Nyhavn og funderer i 28 tekster over livet, kærligheden og den både nære og store verden. Det er causerende uden at være kedeligt eller forstillet, og vidende, uden at være selvfedt. Endnu en smuk og eftertænksom bog fra journali- sten og litteraten, der fortsat mestrer genren til perfektion.

’Vejen til ansvar’

I en alder af 27 år blev Alex Vanopslagh leder af Liberal Alliance, et parti i krise efter et katastrofalt valgresultat i 2019. I sin nye bog fortæller han om turen fra at være vestjysk politikerspire til pludselig at blive landskendt, og hvordan han gennem fire år har forsøgt at sætte en ny kurs og et personligt præg på partiet.

Han fortæller også om de første tumultariske år som partileder, der har formet hans syn på frihed, ansvar, fællesskab og lederskab – og åbnet hans øjne for den kompleksitet i det moderne liv, der fører til stress og mistrivsel for unge i den generation, som også er hans.

Men først og fremmest er ’Vejen til ansvar’ en bog, hvor Vanopslagh fortæller om sit idégrundlag, der bygger på både Grundtvigs frihedsbegreb og barndommens avisruter i Struer. Og om at han mener, at ansvarsfralæggelsen er vores største folkesygdom.

’Nye balancer’

Caspar Eric har skrevet en rørende digtsamling om at leve med en handicappet krop, der ikke passer ind i de raskes verden. Caspar Eric har selv cerebral parese, en hjerneskade, der kan give udfordringer af motorisk og kognitiv karakter, og som bliver brugt meget aktivt som motor i bogen. Både til at beskrive, hvordan livet med et handicap er, men også til at udstille, hvor akavet dårligt den raske verden omfavner det unormale.

Gennem bogen er der skiftevis en følelse af afmagt over for systemet og et oprør over, at det fandme ikke er godt nok. Hovedbudskabet er, at flere skal få et sprog for, hvordan det er at have et handicap i Danmark og helt fundamentalt blive klar over, hvor elendige kår handicap-området eksisterer under.

Caspar Erics digtsamling sparker døren ind til en verden, det er nemmest og mest komfortabelt at ignorere. Et ønske om dialog og et råb om hjælp. Det mindste, man kan gøre, er at lytte og læse med.