Pierre har købt fodboldtrøjer for 150.000 kr.: ”Samlingen er det dobbelte værd nu”

Hvorfor samler du på fodboldtrøjer?

”Det er en form for hobby for mig, og jeg nørder med det. Jeg vil ikke sige, at de er min identitet, men de betyder meget for mig og har en affektionsværdi. Min fascination opstod, da jeg fik min allerførste fodboldtrøje som 10-årig af min far. Det var sommeren 1984, og Danmark havde endelig kvalificeret sig til en slutrunde igen.

Jeg fik Danmarks rød-hvide EM-trøje i en børnestørrelse, og jeg kan huske glæden ved at have den på og spille fodbold i den, hvor jeg legede, at jeg var Preben Elkjær og Michael Laudrup. Når jeg kigger på den i dag, tænker jeg tilbage på en tryg barndom.

To år senere fulgte jeg op med den bolchestribede 86-trøje fra VM i Mexico. Mig og lillebror fik lov til at være oppe om natten, når Danmark spillede mod Skotland, Uruguay osv. Det var fantastisk. Jeg sad med to VHS-maskiner under kampene, så jeg kunne redigere og sætte målene sammen fra hele VM-slutrunden på mit eget videobånd.”

Hvor mange trøjer har du?

”163. Hvis vi tager Danmarks trøjer, har jeg 18 hjemmebanetrøjer og tre udebanetrøjer, og de er alle sammen fra EM- og VM-slutrunder. Jeg gider ikke samle på kvalifikationstrøjer. Jeg har også alle de trøjer, som Diego Maradona har optrådt i på klubplan og landsholdet. Og så samler jeg på Real Madrids og AGF’s trøjer.

Trøjerne er originale og er mere eller mindre velholdt, men jeg har dog ikke nogen trøjer, som en professionel spiller fysisk har spillet i. Jeg har til gengæld trøjer med autografer på. Og jeg kan altid spotte på trøjen, når der er tale om en original, en replica eller en decideret kopi.

Da jeg begyndte at samle på fodboldtrøjer i 80’erne, var der ikke noget internet, men der fandtes et tysk kuponhæfte, som hed Sport Dress, hvor jeg kom til at købe mange trøjer fra – især Real Madrids og Napolis. Købene var altid forbundet med spændingens glæde, fordi jeg først rigtigt kunne se trøjerne, når de ankom på posthuset to-tre uger senere. Der er stor forskel på at se trøjerne i et katalog og så i virkeligheden.

Jeg kan huske, at jeg tog hen på posthuset for at hente en Maradona-trøje, mens Danmark spillede VM-kvalifikationskamp mod Spanien i 1993. Jeg glædede mig så meget til at få trøjen, at det var vigtigere end landskampen, så jeg oplevede aldrig, at José Maria Bakero snød os ved at lave et frispark på Peter Schmeichel, der aldrig blev dømt. Det kostede os billetten til VM i 1994 i USA, og siden sørgede jeg for aldrig at smutte under en landskamp igen, fordi jeg tænkte, at det gav uheld.”

Hvor mange penge er samlingen værd?

”Jeg har gjort det, at jeg på et tidspunkt lagde alle mine trøjer ud på græsplænen, tog et billede af hvert enkelt og havde tilføjet en stykke papir, hvor der stod, hvad jeg havde givet for trøjen dengang, jeg købte den. Da jeg lagde priserne sammen, gav det cirka 150.000 kroner. Men det skal siges, at jeg ikke har siddet og sjusset mig frem til, hvad de trøjer med autografer er værd, fx har jeg Zinedine Zidanes, den gamle Ronaldos, Preben Elkjærs og Brian Laudrups. Så reelt er min samling meget mere værd. Jeg ville nok selv vurdere den til i runde tal at være mellem 250.000 og 300.000 kroner værd.

Pia, min kone gennem 14 år, har tit sagt til mig: ’Skal du ikke snart sælge dem? Du kan jo få en masse penge, og de ligger alligevel bare og samler støv.’ Så har jeg altid svaret: ’Jamen, skat, der er jo ikke nogen, der gider købe sådan nogle gamle aflagte fodboldtrøjer. Dem kan jeg simpelthen ikke få noget for.’

Jeg har da leget med tanken bare for sjov om at sælge trøjerne, hvis ’buddet’ nu kom, men jeg tror, at jeg ville fortryde det resten af mit liv. Hvis jeg skulle sælge dem, skulle det være hele samlingen.”

Hvordan passer du på dem?

”De ligger alle sammen inde i mit tøjskab og er lagt flot sammen i en bunke. Jeg har dog sikret dem lidt med noget videoovervågning, hvis der nu skulle komme en indbrudstyv forbi. Jeg holder til gengæld ikke igen med at bruge dem i min hverdag. Hvis nu Real Madrid havde spillet sig i Champions League-finalen, havde jeg da tænkt mig at tage en ny Real-trøje på hver dag i en uge.

Når jeg tager trøjerne på, er der tit folk, der siger til mig: ’Hva, Pierre.. Er den ikke lidt lille til dig?’, fordi jeg er lidt tyk. Jeg plejer bare at svare: ’Nej, nej, sådan skal den sidde. Det er jo en 80’er model.’ Eller så forklarer jeg, at det er en målmandstrøje, fordi der er puder på maven. Man skal have lidt selvironi.

Jeg kan også finde på at møde op på arbejde i en fodboldtrøje. Jeg sidder på kontor i forsikringsselskabet Tryg, og der kommer ikke så tit kunder ind i huset. Hvis der gør, så tager jeg selvfølgelig noget andet tøj på.

Er gutterne på besøg til spisning, kan jeg også finde på at hænge trøjerne op inde i stuen som pynt. Da jeg fik min trøje nummer 100 i samlingen, lavede jeg min egen fernisering derhjemme, hvor venner, journalister og andre interesserede kunne komme og se alle mine trøjer og få en grillpølse i haven."

Hvad er den dyreste trøje, du har købt?

”Den ligger nok i 5.000-6.000 kroner. Det er en gammel Napoli-trøje, som det ikoniske mærke NR har designet. Trøjen er original, fra sæsonen 1990-91 og har våbenskjoldet Scudetto som symbol på, at Napoli var regerende mestre. Jeg købte den på nettet og har aldrig fortalt min kone, hvor meget jeg egentlig betalte.”

Hvilken af dine trøjer har en god historie?

”Jeg kan ikke komme uden om den Argentina-trøje, hvor jeg fik Diego Maradona personligt til at skrive sin autograf på. Det er det største øjeblik fodboldmæssigt i mit liv, selvom mange af mine venner ryster på hovedet og påstår, at det ville være større, hvis AGF blev mestre. Men nej. Diego Maradona vil altid være den største fodboldspiller for mig.

Jeg mødte ham i 2006, da han var i København for at lave noget showball i Parken mod blandt andre Preben Elkjær, ’Store Larsen’ og John ’Faxe’ Jensen. Min plan var at finde ud af, hvor han præcist boede henne. Derfor ringede jeg til alle hoteller i København, men de havde tavshedspligt, så de ville ikke hjælpe mig. Jeg tog derover en fredag og købte mig en morgenavis, hvor jeg kunne læse, at Maradona havde indlogeret sig på Marriott Hotel med Argentinas hold.

Da jeg besøgte hotellet, stod der en lang række af fans ude foran, og jeg kom frem til, at sandsynligheden for, at jeg ville få en autograf her ville være minimal. Man måtte ikke komme ind på hotellet uden noget ærinde, fik jeg at vide i døren. ’Jamen, jeg skal booke et hotelværelse’, fortalte jeg dem og kom indenfor. Jeg kunne få et værelse uden morgenmad for 2.300 kroner, og det bookede jeg så. Jeg spurgte Maradona tre gange, og det var først tredje gang, at han sagde ja til at give mig sin autograf.

Argentina havde lejet en hel etage på hotellet, og jeg så ham første gang ude på hotellets veranda. Maradona sad med hat og solbriller på og sammen med en masse bodyguards rundt om sig. Jeg tænkte for mig selv: ’Han er godt nok lille.’ På forhånd havde jeg studeret ham meget og nøje overvejet, hvilket trøje jeg skulle tage på, når jeg mødte ham. Valget faldt på den trøje, som Argentina spillede i mod Danmark i 1993 på Mar del Plata.

Man går bare ikke hen til ham med en kuglepen og beder om en autograf. Så jeg spurgte ham på pæn afstand. Jeg kiggede ham i øjnene og havde lært mig selv, hvordan man sagde det på italiensk. Han svarede blot: ’No, no, no. Ikke lige nu.’ Jeg så ham igen et par timer senere på hotellet og tænkte: ’Nu prøver jeg lige noget udspekuleret.’ Jeg valgte at spørge hele Argentina-holdet samtidigt, fordi når jeg så nåede hen til ham, ville han da selvfølgelig sige ja, tænkte jeg.

Alle sagde også ja, indtil jeg nåede hen til Maradona: ’Måske senere’, svarede han denne gang og viftede med sin pegefinger. Det var jo Guds hånd, så jeg skyndte mig at gribe ud efter pegefingeren, så jeg kunne sige, at jeg havde rørt den. Han har prøvet mange ting før, så han tog det faktisk meget roligt. Da jeg snakkede med min kone lidt senere i telefonen, sagde hun, at jeg skulle opgive at få autografen fra den ’arrogante stodder’, men det ville jeg absolut ikke gøre. Jeg kunne jo i øvrigt også godt lide ved Maradona, at han altid gjorde, hvad der passede ham.

Det lykkedes endelig at få autografen, da Argentina-spillerne skulle køre med bussen fra hotellet mod Parken. Vi var mange fans, der stod og ventede. Maradona sagde, at alle ville få en autograf og ikke mere end det. Jeg fik derfor hele truppens autografer på trøjen og var meget lykkelig.”

Hvilken af dine trøjer brugte du længst tid på at jagte?

”Argentinas 80’er trøjer, men det var bestemt heller ikke let at få fat i den danske EM 88-trøje. Det tog mig nok et halvt år.”

Hvilken er din personlige favorit?

”Jeg er særlig glad for Real Madrids hjemmebanetrøje fra 1988, som Hummel har lavet og Parmalat er sponsor. Det var unikt, at et dansk mærke var trøjesponsor for et storhold som Real Madrid, og så kan jeg lide den lilla farve fra dengang på ærmerne. I dag bruger man den blå farve i stedet for. Jeg var vild med Hugo Sánchez, fordi han lavede kolbøtter, når han scorede.”

Hvilken trøje drømmer du om at købe?

”Jeg mangler Danmarks hvide udebanetrøje fra EM 1984, og den kunne være meget interessant at få fat i. Det er dog meget svært. Jeg har kun set den til salg på nettet én gang, og den var alt for dyr, syntes jeg. Det var på en engelsk hjemmeside, og det var mange tusinde kroner, de forlangte.”

Du kan finde endnu flere trøjer på Pierre Wigant-Bjerres egen hjemmeside.