BLK DNM og de perfekte læderjakker

BLK DNM og de perfekte læderjakker
Offentliggjort

Jeg kiggede forbi BLK DNMs showroom på rue Papin i Paris, og så kreativ chef Johan Lindebergs bud på den perfekte læderjakke. Johan Lindeberg har som bekendt tidligere været chef for sit eget mærke, J. Lindeberg, men manglende indtjening og efterfølgende uenighed om den kreative strategi efter firmaet blev overtaget af en kapitalfond, fik i 2009 Johan Lindeberg til at forlade det firma, han selv havde grundlagt. Derefter startede han BLK DNM, som med klare rockreferencer og endorsement fra nogle af branchens mest kreative hoveder har fået en rigtig fin start. Og så laver de nogle rigtig fine læderjakker. Se et par billeder herunder.