Arkitektur kan både fascinere og skræmme os mennesker. Blandes arkitektur med en diktators storhedsvanvid og machiavellisk politik får man et af verdens absolut største og makabre bygningsværker – Parlamentets Palads.
Anca Petrescu er ikke et navn, der klinger velkendt i de flestes ører. Hun var chefarkitekten, som stod bag opførelsen af Parlaments Palads i det centrale Bukarest i Rumænien.
Petrescu har aldrig formået at slippe af med den association, den kontroversielle bygning gav hendes navn og som endte med at være definerende for hendes karriere.
Annonse
Bygningen dominerer stadig landets hovedstad og er en konstant påmindelse om de mørke dage under kommunismen i et af de nyeste lande i EU.
Det monolitiske palads er en af de sidste rester af Nicolae Ceaușescus grusomme totalitære regime. Han nåede aldrig at bebo bygningen, da de første værelser først blev færdigopført måneder før Ceaușescu og hans kone blev henrettet for åben skærm under revolutionen i 1989.
Chefarkitekten Petrescu var blot 32 år gammel, da hun blev udpeget til chefarkitekt på et projekt, der skulle opsluge 30% af Rumæniens nationale budget. Over 20.000 mennesker arbejdede i døgndrift uanset årstider gennem syv år.
Op mod 300.000 beboere blev modvilligt fjernet fra deres hjem for at skabe plads til det grandiøse bygningsværk, som i dag er en af verdens største administrative bygningskomplekser (kun overgået af Pentagon i USA).
Der er brugt 1.000.000 m3 rumænsk marmor og 900.000 m3 træ til det kæmpemæssige palads. 3.500 tons krystal, 3.500 m2 læder og over 200.000 m2 tæpper. En del af den historiske bydel i Bukarest blev jævnet med jorden, herunder 9.000 huse, kirker og synagoger, for at gøre plads til paladset.
Efter revolutionen i 1989 var paladsets skæbne uvist. Meningerne var splittet. Burde man rive symbolet på Ceaușescus brutale regime ned? Eller skulle man se ud over de negative associationer og bevare det? Det endte med, at det rumænske parlament og senatet overtog bygningen. I 2004 blev der også plads til et museum for moderne kunst.
Annonse
I 1990 forsøgte en gruppe arkitekter at retsforfølge Petrescu for at have misbrugt offentlige midler. Anklagerne blev afvist, men Petrescu modtog dagligt dødstrusler. Herefter emigrede hun til Frankrig.
En rundvisning koster i dag 75 kroner og tager to en halv time, og stadig når man blot at se otte procent af paladset. Det er enormt.
Man forstår godt, hvorfor bygningen skiftede navn fra det misvisende navn Folkets Hus til Parlamentets Palads.
I dag er paladset indehaver af en række forskellige titler. For eksempel: Europas største bygning, verdens næststørste bygning (efter det amerikanske forsvarsministerium Pentagon), verdens tungeste bygning, verdens dyreste administrative bygning, verdens største civile bygning og verdens tredjestørste bygning rent volumenmæssigt efter raketsamlehallen på Cape Canaveral i USA og Quetzalcoatl-pyramiden i Mexico.
Anca Petrescu var i august i år involveret i en alvorlig bilulykke. Hun lå efterfølgende i koma, men kom sig aldrig over episoden. Hun døde af sine komplikationer 30. oktober 2013 i en alder af 64 år.
