Antallet af hjemløse i New York City er steget drastisk de sidste 10 år: fra 30.000 i 2002 til mere end 50.000 mennesker i 2013.
En af de mest udsatte grupper findes blandt den homoseksuelle, lesbiske og transkønnede ungdom. De ‘springer ud’ til deres forældre allerede inden de er fyldt 18 år. Og selvom den øgede sociale accept af seksuelle minoriteter skal ses i et positivt lys, så betyder det i realiteten, at mange af disse unge ender på gaden, fordi deres forældre ikke vil acceptere deres børn, som de er.
Forældrene til disse unge har smækket med døren, og bedt dem om at rejse eller forsvinde. Mange af dem tager til New York. De kommer ind med bus eller tog til Penn Station på 34th Street. Så sover de på gaden i nogle dage, indtil de finder et herberg, hvor de ikke behøver at være bange for at få tæsk eller blive voldtaget.
Annonse
Sophia: “Min mor fandt mine hormoner, og spurgte mig, hvad det var? Da jeg fortalte hende det, flippede hun ud og kaldte mig en bøsserøv, og råbte, at jeg fortjente det. Som en slags straf. Hendes sidste ord var: “Du fortjener at dø.” Jeg har boet på gaden siden den dag i april. Der er nu gået seks måneder. Jeg sover ikke på herberget hver nat. Jeg har fundet et lille sted tæt ved Pier 41, hvor jeg kan være i fred.”
Sasha: “Min mor smed mig ud, da hun fandt ud af, at jeg var homoseksuel. Jeg har altid vidst, at jeg var anderledes. Jeg kan huske, at jeg som otte-årig kunne mærke, at jeg ikke kunne lide pigerne på samme måde som drengene. Min familie har prøvet at ignorere det. Da jeg var 14 år, forsøgte jeg at begå selvmord, i vores badekar derhjemme. Da jeg fortalte min mor hvorfor, sagde hun: “Du er klam. Du bliver nødt til at forsvinde, inden du gør din bror og din søster homoseksuelle!” Der var ingen, der forstod mig. Jeg boede på gaden i halvandet år. Det var skræmmende, og det var første gang, at jeg var hjemløs. Det gik op for mig, at der også var andre mennesker, der levede på denne her måde. Hjemløshed var blevet mit liv. Og det er det stadigvæk.”
Annonse
Stephen har været hjemløs, siden han for- talte sin far, at han er homoseksuel: “Vi sad på T.G.I. Fridays og skulle spise. Og så sagde jeg det midt i maden. Jeg ville egentlig ikke have sagt det, men jeg gjorde det alligevel. “Far, der er noget, jeg skal fortælle dig: “Jeg er bøsse.” Han sad bare dér og stirrede ud i luften, med hovedet i hænderne. Og så re- jste han sig og gik. Han sagde ikke noget. Han sendte mig en mail senere, hvor han skrev, at han ikke længere ville betale for mine universitetsstudier. “Du skal ikke kom- me hjem,” stod der. Jeg gik fra Westbury, Long Island til Manhattan. Det tog mig hele natten at gå de 40km.”
