En opdeling af Ukraine er umulig

Det russiske flag vajer over parlamentet på halvøen Krim. I Ukraines næststørste by, Kharkiv, stod en pro-russisk aktivist med det russiske flag i hånden på taget af en administrationsbygning. I mellemtiden står ukrainske soldater ansigt til ansigt med russiske styrker på Krim. Lad os alle bede for, at der ikke udbryder en borgerkrig i Ukraine.

Vestlig mediedækning har en tendens til at tegne et alt for forsimplet billede af krisen i Ukraine. Lad mig forklare.

Ukraines markante opdeling i en østvendt og en vestvendt halvdel er stærk overdrevet. Både vis á vis politisk og sproglig orientering.

Truslen om en opdeling af det store land synes at være en mulighed hver gang, der er krise i Ukraine. I 2004 advarede mange guvernører fra de østlige provinser i Ukraine, der traditionelt er russiskorienteret, at de vil bryde med vest, hvis Viktor Jusjtjenko (den karismatiske leder under den Orange Revolution, som endte med at blive forgiftet) blev præsident.

Jusjtjenko endte med at tage præsidentposten fra Viktor Janukovitj efter den stærk omdiskuterede valgsejr til Viktor Janukovitj i 2004. Landet forblev politisk opdelt, men diskussionen om en opdeling visnede.

Nogenlunde 10 år senere, blev Janukovitj i 2010 valgt til præsident efter sit nederlag under den Orange Revolution. Øst-vest opdelingen begyndte påny at simre som en anden varm russisk borch.

Den østlige del af Ukraine, fra provinsen Kharkiv til de ydre grænser af Donetstk, Luhansk og Krimhalvøen mod syd, betragtes traditionelt som russiske. Langt størstedelen af storbyerne i øst er domineret af russisktalende indbyggere, ligesom også de kulturelle og historiske forbindelser er russiske.

Et nærbillede af Ukraine

Hvis vi kigger lidt nærmere på den østlige region Kharkiv, vil et forsimpelt billede af en østvendt og vestvendt opdeling af Ukraine tegne sig.

Kharkiv er Ukraines næststørste by. Regionens meget omdiskuterede guvernør, Mikhajlo Dobkin, var for nogle uger siden vært ved en konference bestående af pro-russiske guvernører. De ville ikke anerkende den nye regering i Kiev, og regionen stemte på Janukovitjs parti, Regionernes Parti, ved præsidentvalget i 2010.

En meningsmåling foretaget i 2010 af ukrainske Census viser at 54 procent af regionen Kharkiv, næsten 3 millioner mennesker, ser deres modersmål som ukrainsk. Ser vi blot på byen Kharkiv, sagde 44 procent af byens indbyggere, at russisk var deres modersmål.

Kontrasten bliver ikke mindre udenfor storbyerne. I Donetsk-regionen, beliggende yderligere mod øst, betragter næsten 2/3 af befolkningen russisk som deres modersmål.

Men tager man et kig på småbyerne og landet, så betragter disse ukrainsk som deres modersmål.

Opdeling

Derfor kan en opdeling af det store land ikke sådan videre lade sig gøre. Ethvert forsøg på at opdele det østlige Ukraine fra resten af landet vil medføre kæmpe protester. Ikke blot fra det vestlige Ukraine, men også fra de millioner af ukrainere, som bor i de historisk russiske provinser i øst.

Meningsmålinger peger ligeledes på, at majoriteten af russisktalende i det østlige Ukraine har udtrykt deres støtte til Ukraine og ikke til Rusland. Der er også folk, som identificerer sig som ukrainsktalende, men taler russisk i det daglige.

Der er masser af patriotiske ukrainere, som både taler russisk og foretrækker russisk kultur, men som ikke desto mindre støtter et suverænt uafhængigt Ukraine.