Euroman mener: UEFA skylder det danske landshold en uforbeholden undskyldning

”DET VAR PÅ ingen måde os, der kom til UEFA og sagde, at vi havde lyst til at spille videre. Det er sandheden. Det ved jeg.”

”Corona giver mulighed for at udskyde en kamp 48 timer. Det gør et hjertestop åbenbart ikke. Det, synes jeg, er forkert.”

”Det eneste rigtige lederskab havde været at sende vores spillere hjem i en bus, og så skulle vi have set på, hvad der kunne ske. Man kunne have ledet os med menneskelighed.”

Den danske landstræner Kasper Hjulmand var klar i mælet, da han i formiddags talte med pressen forud for torsdagens EM-kamp mod Belgien: Efter Christian Eriksens kollaps blev spillerne på det danske landshold de facto presset til at vende tilbage på banen, og UEFA burde have ageret anderledes.

Siden lørdag aften har kritikken haglet ned over UEFA, efter Hjulmand løftede sløret for, at det danske landshold blev præsenteret for to muligheder efter Eriksens hjertestop: Spil kampen videre i aften, eller kom tilbage i morgen kl. 12.00 og spil kampen færdig.

Mandag rettede også spillergruppen kritik mod UEFA:

”Sket er sket, men jeg håber, UEFA har lært noget af det her,” lød det blandt andet fra Kasper Schmeichel.

SKAL MAN TRO UEFA’s kommunikation, har det europæiske fodboldforbund dog lært absolut ingenting. Ifølge Jim Stjerne Hansen, næstformand i UEFA’s eksekutivkomité, tog man hensyn til finske fans og spillernes restitution, hvorfor det ikke var muligt at placere kampen senere end 17 timer efter ulykken. UEFA holder desuden stædigt fast i, at man kun fortsatte kampen lørdag aften på spillernes eget ønske. I TV Avisen søndag kunne man høre UEFA’s tidligere mediedirektør Frits Ahlstrøm forklare, at det altså koster UEFA flere milliarder at udskyde kampene.

Således står vi tilbage med det indtryk, at intet har ændret sig i UEFA-land. Alt foregik efter protokollerne. Kampen blev genoptaget så hurtigt som muligt, som det står i protokollerne. Der var ikke direkte tvang involveret, som det står i protokollerne. Og ingen kampe blev spillet samtidig, så ingen sponsorer følte sig snydt – som det står i protokollerne.

UEFA glemmer imidlertid, at det traume, hele fodboldverdenen og i særdeleshed de danske landsholdsspillere gennemlevede lørdag aften bør, og det føles vanvittigt, at jeg er nødt til at understrege det, være hævet over alle protokoller. Fra det sekund, tv-billederne viste danske landsholdsspillere danne menneskelig ring om deres livløse ven med tårer ned ad kinderne, burde UEFA som ansvarlig myndighed have gennemtrumfet, at de spillere i sagens natur ikke skulle spille mere fodbold den aften.

I stedet for at gå i flyverskjul bag generiske, skriftlige kommentarer, der nonchalant henviser til paragraffer og præcedens, burde UEFA til en forandring udvise et gram af medmenneskelighed og overlevere en uforbeholden undskyldning til de danske landsholdsspillere. På pressemødet i søndags fortalte Hjulmand, at spillernes efterfølgende reaktion har gjort det klart, at det var en fejl at sende dem tilbage på banen. Det kan ikke gøres om nu. Det handler heller ikke om, at UEFA bør uddele trøstepoint til Danmark, som tyske Bild har foreslået. Men UEFA kan bidrage med et lille plaster på et åbent sår ved at anerkende, at de selv har et ansvar.

Lige nu pågår en krig på ord, der ikke tjener nogen. Hjulmand og det danske landshold skal – igen – have uforbeholden ros for at tage bladet fra munden. De skylder ikke UEFA at være loyale overfor et forbund, der har behandlet dem kynisk og ansvarsfralæggende.

Bolden ligger for fødderne af UEFA’s slipseklædte diplomater. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at UEFA for fremtiden vil sætte menneskelige værdier over profit, men den debat må vi tage en anden dag. Lige nu bør UEFA sætte et midlertidigt punktum ved at lægge sig fladt ned og give de danske landsholdshelte en god, gammeldags undskyldning.