Euroman Weekend: "Chef, jeg kan ikke komme på arbejde de næste tre uger"

Skriv dig op til Euroman Weekend her.

I morgen ruller 176 af de fremmeste cykelryttere ud på gaden i den sydfranske by Nice for at markere starten på Tour de France. Det er en Tour, som jeg har glædet mig ekstra meget til. Savnet efter den nærmest hypnotiske lyd af de hujende fans i vejkanten, der gjalder ud gennem skærmen, mens et splittet felt forcerer det ene mytiske bjerg efter det andet, har mindet mig om, at de tre uger i juli, hvor Touren afholdes, er de bedste på året. Her kan jeg med god samvittighed installere mig i min lejlighed, selvom vejrappen viser 25 grader udenfor. Selvom lyden af sommer er blevet til lyden af efterår, er jeg lykkelig for, at vi ikke snydes for verdens største cykelløb i år, for vi har noget af et løb i vente.

Konkurrencen i Tour de France har været en by i Rusland de sidste år. Touren har været totalt domineret af det britiske superhold Team Ineos Grenadiers (tidligere Team Sky), der har stået øverst på podiet i Paris syv af de sidste otte gange – endda med fire forskellige vindere. Det har lagt en dæmper på spændingen for de mange fans, men konturerne af en reel konkurrence er begyndt at tegne sig.

For første gang i mange år ser Team Ineos Grenadiers nemlig ikke til at være det stærkeste hold. Den rolle skal i stedet tilskrives hollandske Team Jumbo-Visma, der med kaptajnen Primoz Roglic og hjælperyttere som Tom Dumoulin og det nye stjerneskud, Sepp Kuss, har den rette holdsammensætning til at presse det britiske mandskab, der har taget konsekvensen af de tidligere Tour-vindere Geraint Thomas og Chris Froomes dårlige form og udeladt dem fra truppen. Der satses nu kun på sidste års vinder, Egan Bernal, hvilket lægger op til gigantopgøret mellem de to bedste grand tour-ryttere i verden lige nu: Bernal og Roglic.