Far-klumme: Den unge singlefars lidelser – og sejre

Nattoget buldrede afsted mod det svenske fjeld. Nede i sovekupeen var vores fem drenge, Hector, Anton, Oscar, Viggo og min Hugo, netop blevet lagt til at sove i køjesengene. De opførte sig eksemplarisk, selvom de var lidt oppe at køre over, at de nu for første gang var på vej afsted på skiferie – kun med deres fædre. ’Drengetur’, kaldte vi det. Og det var det så sandelig også. Fem fædre, fire nyligt fraskilte, én fortsat i et forhold. En skolelærer, en fotograf, en tv-producent, en arkitekt og så mig. Med vores fem, jævnaldrende drenge.

I spisekupeen, der mindede om noget fra ’Mordet på Orientekspressen’, strøg de mørke skove forbi udenfor. Der blev hældt whisky op, vi spillede kort og udvekslede erfaringer fra livet som alenefar. ”Nå, kan I stadig ikke finde ud af at tale sammen dig og din eks?” ”Er du kommet dig over turen i statsamtet?” ”Kører I også 7/7 – eller måske 9/5?” ”Har du fundet et nyt sted at bo?” Og: ”Er du okay?”