Far-klumme: “Jeg er en stolt Berlingo-mand"

Solen er ved at glide ned, men endnu er der lyst i junglen. Bag motorcyklens brummen kan vi høre aberne kalde og de store fugle synge deres aftensang. Min kæreste holder armene tæt om mig, mens jeg navigerer motorcyklen uden om hullerne i den røde lervej. Vi er unge og eventyrlystne. “Jeg er meget lykkelig,” siger hun, lige præcis højt nok til at jeg kan høre det ...

Flash forward. 12 år og to børn senere:

Jeg skovler udkogt pasta op fra håndvasken. Det er blevet så blødt, at det tværer ud på hånden. Højttaleren spiller ubestemmelig preteenpop. Og på køleskabet hænger en ugeplan, hvor vi alle fire har fået farvekoder.

Vi fik vores første barn for knap 11 år siden. En pige. Tre år senere fik vi hendes lillebror. Lejligheden på indre Nørrebro blev skiftet ud med en villalejlighed i forstaden, da pladsen blev for trang. Ja, vi har også fået en hund. Og en lille, fornuftig bil med airbags og ABS-bremser.