Far-klumme: ”Drømmer om, at når hun bliver voksen, spiser en simreret eller hører C.V. Jørgensen straks kommer til at tænke på de mange aleneaftener"

Den anden aften sagde min kæreste til mig i sofaen:

“Jeg tænker tit på, hvor unikt det er, og hvor heldig Dagmar er, fordi hun har så meget alenetid med dig. I kan jo virkelig blive tætte.”

Dagmar er vores datter på 18 måneder, som jeg har alle forudsætninger for at skabe et tæt bånd til. Da min kæreste arbejder som sygeplejerske og har mange aften- og weekendvagter, tilbringer jeg timevis af alenetid med Dagmar hver uge. Vi har også de fleste morgener sammen.

Det var en dejlig reminder at få. At huske at værdsætte aftenerne alene med Dagmar. Selv om de også kan være meget kaotiske. Der var fx en aften i sidste uge, hvor det tog mig 4,5 time at putte hende godnat. Det skal siges til hendes forsvar, at hun var syg. Men jeg blev sindssyg til sidst, havde ikke mere overskud. Føltes som et evigt loop af gråd, så turen ind til hendes værelse, lægge hende ned, forlade værelset og så starte forfra igen. Som min gode ven Johan, der også er far til en datter i nogenlunde samme alder, sagde så rigtigt forleden: “Man kan blive virkelig vred på dem, hvis de ikke vil sove, men så snart de falder i søvn, bliver man ramt af en dårlig samvittighed over at have haft de følelser.”