Jeg har altid undret mig over den populære kontrafaktiske historiskrivning. Det er i bund og grund en måde at skrive historie på, hvor man spørger med: ”Hvad nu hvis?”. For som så meget andet i livet, når man vælger noget til, så vælger man som bekendt ofte noget fra. Kontrafaktisk historie undersøger dermed det ikke-valgte, som kunne have ændret den historie, vi kender i dag.
Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på, om jeg overhovedet skrev dette indlæg og du læste det nu, hvis en vis Mikhail Gorbatjov ikke havde startet de store reformer i Sovjetunionen? Uden Perestrojka kom min familie sandsynligvis aldrig til Danmark.
Da Mikhail Gorbatjov i 1985 overtog posten som Sovjetunionens leder efter den aldrende Tjernenkos død, skete der et generationsskifte i det sovjetiske styre. Det kriblede i fingrene på denne nye generation for endelig at sparke nogle reformer i gang, efter at årtier med gamle mænd i førertrøjen – et såkaldte gerontokrati – havde medført håbløs stagnation. Forandringens vinde blæste i Kreml med løfter om reform og nytænkning. Gorbatjov gav ny politisk vægt til ordene Perestrojka og Glasnost, ombygning og åbenhed, og introducerede dem som nøglebegreber i en opfattende renovation af det sovjetiske styre. Det skulle være slut med at halte økonomisk, teknologisk og politisk efter Vesten! Men det viste sig at være sin sag at ombygge det gamle sovjetiske samfund. For som oftest, når man har med et gammelt bygningsværk at gøre, dækker de yderste lag maling og puds blot over en pilrådden trækonstruktion.
Annonse
Ifølge Gorbatjov var nøglen til løsningen af alle landets problemer, herunder sociale, politiske og ideologiske, økonomiske reformer. I 1987 pegede Gorbatjov på, at der blev brugt mere energi og råstoffer pr. produceret enhed i Sovjetunionen end i alle andre industrialiserede lande. Den store mængde råstoffer og en enorm arbejdsstyrke havde i årtier gjort det muligt for Sovjetunionen at føre en ekstensiv økonomisk politik, hvilket i sidste ende medførte stagnation. Arbejdsløshed var en by i Rusland i Sovjetunionen.
Da Gorbatjov iværksatte en hastig prisreform på forbrugsvarer, steg priserne til astronomiske beløb, det skabte uro blandt befolkningen – og milelange køer. Han blev upopulær, og borgerne oplevede fyringer og nedgang i levestandard.
Igennem Glasnost blev der åbnet op for hidtil tilbageholdt information omkring Stalin-periodens rædsler, Bresjnev-periodens stagnation og tidligere forbudte litterære værker blev nu udgivet. Gorbatjov lovede befolkningen, at der fremover ikke skulle være flere hemmeligheder om Sovjetunionens historie. Nyhedspressen begyndte at publicere historier om tidligere tabubelagte emner som alkoholisme, prostitution, kriminalitet og stoffer.
Men al åbenhed med måde, for da Tjernobyl katastrofen udbrød i 1986, fik omverdenen det først at vide 18 dage senere, helt i den gamle sovjetiske ånd.
Mikhail Gorbatjov blev i løbet af sin regeringsperiode populær i Vesten, men i sit eget land blev han mødt af modstand, da varemangel og lange køer blev hverdagskost for den almindelige sovjetborger.
Gorbatjov med hustruen Raisa.
Annonse
Glasnost skabte en meget åben debat og diskussion om problemerne i Sovjetunionen og med problemerne kom tvivlen til selve eksistensgrundlaget for Sovjetunionen – ideologien. Sovjetborgerne kendte ikke til mekanismerne i markedsøkonomi, fordi de havde levet så længe under planøkonomi. Modvillighed og skepsis i samfundet var derfor tilstede, og Perestrojka blev aldrig den smukke ombygning af det gamle bygningsværk, som grundlæggende var målet med den.
Derfor er det fint at spørge "hvad nu hvis" – men samfund udvikler sig ikke tilfældigt, så der er som regel en forklaring på de historiske handlinger, hvis blot man graver lidt i det øverste lag ideologi.
