Det er snart den amerikanskromantiske Valentinsdag, men hvis man virkelig har brug for et kærligt klem eller måske ligefrem en ungdommelig tungeslasker, så er det ikke bare sådan lige at sætte en serie på. Kærligheden er nemlig slet ikke på mode i nutidens serier. Med mindre den altså er problemfyldt og kompliceret.
Tag nu bare Netflix’ seneste to udspil. I ’Master of None’ forsøger komiker Anziz Ansari med ofte stort held at gøre sig morsom over den ellers mest udslidte komikerkliché: Kærlighed. Ansari spiller selv manden Dev, der kæmper med dels at forstå kvinder og dels at forstå, hvorfor man overhovedet skal finde kærligheden.
Det sidste er seriens bedste greb. Tag nu bare eksemplet her, hvor Devs flamme sammenligner modtagelsen af hendes billede på de sociale medier med modtagelsen af præcis det samme billede på én af Devs profiler:
Det er falde-på-halen-komik på en ganske satirisk måde, men det er samtidig også et klart udtryk for, at kærligheden ikke er nem. For hvad gør man, hvis alle hele tiden har fokus andre steder end på hinanden? Hvor går man hen, hvis alle går på Facebook? Er man egentlig overhovedet sammen eller hver for sig?
Det andet Netflix-udspil, der egentlig har alle de vibrationer som en romantisk komedie skal have, er ’New Girl’. En ny sæson er netop blevet lagt op (men det er nu ikke den nyeste). Zooey Deschanel, der spiller hovedrollen Jess, har for længst bevist sig som én af de mest kringlet-morsomme kvinder i disse år, men Jess er samtidig en håbløs romantiker, der bliver mere og mere håbløs til romantik.
Her er fx en scene, hvor Jess forsøger at få sin eks-kæreste (og roommate) Nick til at date Jess’ bedste veninde Cece – desværre tror Nick bare, at de taler om, hvorvidt han skal investere i en popcornmaskine til sin arbejdsplads:
Ja, det er sjovt, men det er også et glimrende eksempel på, hvordan kærlighedsproblemer ikke længere er noget man løser ved at finde sammen. Kærlighedsproblemer i 2010’erne handler om, at man ikke kan tale sammen længere i en verden, hvor flere snakker om sig selv end spørger interesseret til andre.
Sådan er det også i den fuldstændig formidable HBO Nordic-serie ’Girls’, der snart har premiere på sin femte sæson. Her er kærlighedskvalerne udtalte, når de fire unge kvinder tumler rundt og har svært ved at tale om andet end sig selv.
Mange har peget på, at hovedpersonen Hannah (der spilles af idékvinde, manuskriptforfatter og fænomen Lena Dunham) ser ud til at være blevet voksen i slutningen af fjerde sæson, fordi hun har lagt forfatterdrømmen på hylden og er blevet underviser.
Men er Hannah nu også blevet så voksen, som det postuleres? Næppe. Seriens oprindelige promo-video handler da netop også om, hvor man går hen, når der ingen kærlighed er at tro på:
Igen vittigt, men også med udtalt smerte og tanker om, hvordan verden vil se ud, hvis kærligheden ikke eksisterede. Ville man så kun have sine venner og veninder? Og kan man overhovedet bruge ”kun” i sådan en sætning?
”Kun” kan i hvert fald bruges, når vi taler om en anden HBO Nordic-serie: ’Togetherness’, hvis anden sæson også har premiere i slutningen af februar. Det er den mest konventionelle sag fra Duplass-brødrene (der tidligere har stået bag underligt dejlige film som ’The Puffy Chair’, ’Baghead’ og ’Jeff, Who Lives at Home’), men også her kammer kærligheden over i den forkerte retning.
Alle er følsomme, men egentlig kun over for sig selv. Serien vælger tydeligvis at fokusere på, hvor rædselsslagne vi mennesker er for ikke at opnå alt det, som alle andre gør – selvom vi egentlig kun har os selv for øje.
Der er både noget sjov, overraskende og rørende, men som også viser, at den moderne mand har sine kvaler med at finde fodfæste i andet end sig selv og sine minder:
Tja, hvordan løser vi egentlig problemer i kærlighed og i livet? Ved at tænker på noget andet åbenbart…
Det egocentrerede blik på kærligheden er nu ikke noget, der kun hører 2010’erne til. Tag nu bare 00’ernes to store drengerøvsserier ’Entourage’ og ’Californication’ (begge kan ses på HBO Nordic).
Her møder vi kreative mennesker, der overhovedet ikke kan finde ud af det med kærligheden. Formentlig fordi at det er langt mere interessant for serieskaberne at undersøge de spændinger, der ligger i problemfyldte liv frem for at fremstille lykkelige mennesker i en perfekt verden.
Netop det seneste eksempel på dette er måske det allerbedste. ’Transparent’ kan ses på Viaplay, og her er problemet først og fremmest, at en ældre, mandlig, tidligere universitetsprofessor vælger at blive til en kvinde.
Men det er nu ikke hans/hendes problem, for hurtigt absorberer omgivelserne problemstillingen, og alle i serien sætter sig selv i centrum omkring kønsskiftet. Og det er jo svært at finde kærligheden, hvis man hele tiden har travlt med at kigge indad:
LÆS OGSÅ: 5 vigtige serier du bør unde dig selv
