Kampen om Ukraine

Først fredelige demonstrationer i Kievs gader. Dernæst blodige kampe i Ukraine. Nu er Krim blevet en del af Den Russiske Føderation. Tingene har gået rigtig hurtigt i det store østeuropæiske land. Men lad os lige bremse en anelse og rette fokus mod, hvem det i virkeligheden handler om - om en bedre fremtid for det ukrainske folk. En ny Kold Krig er ikke på vej.

Konflikten i Ukraine har vist verdenssamfundet, at hvis man står sammen som nation, så kan selv det mest utopiske ske. Det ukrainske folk fjernede en uduelig leder og hans establishment.

De frygtelige begivenheder i Ukraine har gjort et stor indtryk på den enkelte ukrainer. Det er naturligt. Alle har under revolutionen reageret forskelligt. Nogle ved at bygge barrikader, besætte offentlige bygninger, og nogle ved at være fast besluttet på at vælte det nu forgående kleptokratiske regime. Nogle har været ansat til at være de personer, der står på den anden side af barrikaderne og har til formål at beskytte den forfatningsmæssige orden i landet. Nogle har set frem til nyheder fra Maidan for at drøfte det med familie og venner. Men der er også dem, som er interesserede i, at uroen optrapper og bliver voldsommere. De er der alle sammen.

Når et hus brænder er det i alles interesse at slukke branden. Man bør undlade at sidde på sidelinjen. Men i Ukraine er det nu en gang sådan, at branden allerede er i gang.

I Ukraine ved rigtig mange mennesker ikke, hvad EU er for en størrelse. De intellektuelle ukrainere kan sagtens ræsonnere sig frem til, hvad EU’s normative rolle er for en størrelse, men for den pensionerede krigsveteran i Luhansk er EU blot et akronym, to intetsigende bogstaver. Ukrainerne er trætte af krig og magtkampe blandt eliten samt korruption og lovløshed i en grad, som ikke kan overdrives.

Folk er på udkig efter årsagerne til disse begivenheder, ivrige efter at forstå hvad der sker. De bekymrer sig om landets skæbne, fædrelandet, dets folk, deres egen skæbne. De spørger sig selv og andre spørgsmål:

- Hvad sker der?

- Hvorfor sker dette?

- Hvem har skylden?

- Hvad gør vi?

- Hvad sker der nu i Ukraine?

Ukraine har en alvorlig sygdom. Der er flere måder, man kan reagere:

1) Genoptræning

2) Overgang til en kronisk form, og som et resultat heraf, en ny endnu mere alvorlig sygdom.

3) Død

For positivt at komme ud af krisen, for at få det godt, er du nødt til at fjerne årsagerne til konflikten eller sygdommen. Kampen mod konsekvenserne kan give midlertidig lindring, men kan også drive sygdommen dybere. Ukraine har brug for de rigtige skridt. En positiv løsning af konflikten i Ukraine vil tjene som et eksempel for andre lande.

Hvad er årsagerne til disse hændelser? Hvem har skylden? De, der har lavet dem?

Hvem har skylden?

Efter min overbevisning er der eksterne og interne årsager til krisen i Ukraine. Selvfølgelig er der sådanne kræfter i den ydre verden, som er interesseret i Ukraine (som i ethvert andet land), at der først skabes kaos, og så etableres der orden. Disse kræfter hedder noget forskelligt. Men at bebrejde disse styrker alene for at være årsagen og bære ansvaret er uberettiget.

Det er ligesom når en person søger de eksterne faktorer for sygdommen, beskylder dem, der kæmper med dem, men tager ingen foranstaltninger til at fjerne de indre årsager til sygdommen, som at ændre deres livsstil og måde at tænke på.

I den nuværende situation er det vigtigt for ukrainerne at realisere deres interne årsager, distribuere deres styrke, finde nye ressourcer og bruge årsagerne til at komme videre.

Begivenhederne i Kiev og i hele landet er en afspejling af de processer, der finder sted i samfundet såvel som blandt ukraineren.

Det viser sig, at folk er klar til at tage ansvar for forvaltningen af deres land, og ikke uddelegere dette ansvar til et en håndfuld korrupte politikere. Folk begynder at forene sig i lokale fællesskaber præcis som man så det i de sprudlende 1920'ere i Sovjetunionen, hvor den spæde stat oplevede hidtil usete kulturelle bevægelser og politiske tanker. Dette er det første ukrainske spadestik til det nye Ukraine. Valget er ukrainernes. Hver enkelt ukrainer bør stille sig de grundlæggende spørgsmål: Er jeg klar til at styre mit liv, mit land, retfærdigheden, æren og samvittigheden? Magt er et ansvar!