Lenin: Sovjetisk kitsch

Lenin: Sovjetisk kitsch
Offentliggjort

Hvis du nogensinde har været i Østeuropa, vil du sagtens kunne nikke genkendende til sovjetisk kitsch. Da jeg selv var praktikant på den danske ambassade i Kiev, tog jeg sommetider i weekenden ned langs den stejle og snoede Andrejevskij Spusk. Her står kunstnere, sælgere og andet godtfolk samlet i massevis med ét formål – deres genstand skal blive dit eje. Du kan få gamle sovjetiske ordner, matryoshka-dukker (de hedder ikke babushka-dukker, som mange tror), t-shirts med socialistiske slogans, ure, kasketter med Lenin på og meget andet sovjetisk nostalgi.

Min far stod der sågar selv i 1980'erne og forsøgte at sælge sine avantgardistiske collager for et sovjetisk publikum, som efter min overbevisning ikke just var helt ”parat”. Husk på, at det var en befolkning, som var blevet eksponeret for adskillige årtier med socialistisk realisme, som var den herskende norm for kulturlivet i Sovjetunionen fra ca. 1932. Det havde sat sine spor.

Men hvad er kitsch for en størrelse? Vi kan i hvert fald konstatere, at den er steget med 1980'ernes nostalgi-industri og auktionshandel. Den amerikanske kunstkritiker Clement Greenberg definerede i 1939 "kitsch" som en form for efterligning af overklassens kunst. Han gik så langt som at sige, at det endda var masseproduceret kunst for lavere sociale lag til pynt. I Danmark er det nok illustreret bedst i form af den berømte havenisse.

Den sovjetske kitsch er overalt omkring os og i særlig grad i Rusland, hvor den bliver masseproduceret til udenlandske turister. Der findes smarte spisesteder med navne som ”Propaganda”, ”CCCP”, ”Soviet Kitsch” og ”Lenins parringskrig” (det er ikke løgn). Deres business går strålende trods den tydelige sovjetiske reference.

Måske er det et kulturelt kompromis? Måske bør russerne tage opgøret og stillingtagen til den sovjetiske fortid, som har fyldt og stadig fylder meget i den russiske bevidsthed. Det er som om, denne sovjetiske kitsch agerer en symbolsk bro til det gamle regime. Mange bygninger fra det tidligere Sovjetunionen har bevaret statuerne af revolutionære typer som arbejdere, atleter, studenter eller soldater.

Det er en interessant diskussion.

Hvis du er interesseret i at vide mere om sovjetisk kitsch, kan jeg varmt anbefale at gennembladre den bulgarske fotograf Eugenia Maximovas spændende fotoalbum om sovjetiske kitsch i boligindretning. Du kan se det her.