Max Hunt: Mode og smog i Kiev

Max Hunt: Mode og smog i Kiev
Offentliggjort

De seneste dage har vi tilbragt i Kiev med at finde en, der kan få os ind til Chernobyl med vores egen bil. Efter sigende skulle vi kunne komme ind i morgen tidlig.

Inden jeg tog afsted fra Danmark, var der mange, der spurgte "hvordan tør du?". Men går man efter de officelle forureningstal, er smoggen, der hænger over Kiev og vækker en hver morgen med en svien i næsen, noget mere sundhedsskadelig end den lange køretur.

Ud over kvinderne, der er naturligt smukke, stolte og smilende, kunne vi ikke lade være med at bemærke, at alle mænd går med håndtasker i alverdens afskygninger. En lille smule underligt og ikke særligt maskulint. Men herren, der hjælper os med papirerne til Chernobyl, har forklaret mig, at alle ukrainere bærer alle deres papirer og penge på sig hele tiden. Så det er mere en sikkerhedsforanstaltning snarere end et modefænomen....