Skriv dig op til Euroman Weekend her.
Berlingske har sendt et brev til Statens Serum Institut. Det forstår jeg godt. Mediernes redigeringsret er generelt under voldsomt pres fra en hær af spindoktorer, som forsøger at kontrollere det indhold, som kommer ud til læserne, og det gælder i øvrigt ikke kun for morgenaviser; også Euroman oplever nærmest hver måned at skulle debattere med agenter, der kræver indflydelse på indholdet på vegne af de virksomheder og personer, de repræsenterer.
Men her skal det handle om Berlingske. I brevet skriver chefredaktørerne Tom Jensen og Mette Østergaard, som har lagt brevet på Facebook, at avisen har haft mere end almindeligt svært ved at få instituttets svar på spørgsmål i løbet af coronakrisen. Instituttet har krævet ret til at afvise og ændre citater, formuleringer, overskrifter, fotos og billedtekster i forbindelse med artikler, hvor medarbejdere ved instituttet medvirker. Og i et helt grelt tilfælde er det lykkedes Statens Serum Institut at lægge et så hårdt pres på redaktionen, at den til sidst valgte helt at droppe publicering af ellers væsentlige artikler om håndteringen af coronakrisen.
Mange vil læse brevet og konkludere, at Berlingske selv er skyld i problemerne: Avisen har gennem krisen været benhård i dens kritiske dækning af myndighederne, og det kan slide på myndighedernes vilje til at samarbejde. Berlingske er tilmed så taktisk ukloge, at avisen sender, ikke bare citater, men hele artikler med rubrikker, fotos og billedtekster – samt citater fra andre kilder – til gennemsyn hos Statens Serum Institut, som dermed opnår en uhørt indflydelse på redigeringen inden offentliggørelse. Berlingske burde have vidst, at mediers relation til det politiske system og centraladministrationen er blevet et taktisk spil, hvor der kæmpes om hver eneste lille flig af indflydelse, så Berlingske ligger, som den har redt.
Men den konklusion holder ikke.
Myndigheder har en forpligtelse til at forklare sine handlinger for offentligheden og må ikke fryse særligt kritiske medier ude, som det tilsyneladende er sket her, og myndigheder skal naturligvis respektere, at mediers redigeringsret er beskyttet ved lov. Både medieansvarsloven og markedsføringsloven forpligter specifikt chefredaktører til at værne om deres ret til at redigere alt indhold i mediet uden indflydelse ude fra.
Der foregår naturligvis altid en dialog om indholdet og fremstillingen mellem os som medier og de personer, vi interviewer. Alle har krav på at blive behandlet fair af medierne. Men det er blevet sædvane, at dialogen foregår gennem mellemmand, gennem spindoktorer/agenter, der forventer og alt for ofte bevilliges anonymitet, og deres krav om redigeringsret har forvandlet dialogen til en verbal krig.
Denne hær af repræsentanter for ministre, politikere, embedsmænd, virksomheder og kulturpersonligheder opmuntrer reelt på daglig basis danske redaktører og journalister til at bryde lovens regler for redigeringsret og klar adskillelse mellem redaktionelt indhold og markedsføring, og det er en uskik, som får alt for lidt opmærksomhed.
Berlingske begik nok en fejl ved at sende andet end kildens egne citater til tjek. Det fremgår i øvrigt allerede af avisens interne etiske regler, at kilder ikke har krav på at få andet end egne citater til gennemsyn inden publicering, og chefredaktørerne erkender i brevet denne fejl. Men den egentlige fejl, vi bør være oprørte over, er Statens Serum Instituts vilje til at udnytte Berlingskes imødekommenhed til at kvæle offentliggørelse af samfundsvæsentlige oplysninger. Det lykkedes i første omgang, men heldigvis ikke i anden. Tak til Berlingske for i sidste ende at lægge oplysningerne frem i brevform.
Du kan læse hele brevet her.
Rigtig god weekend!
