Der er et sted mellem 4 og 7 kampe tilbage af sæsonen 2013/14. Det har været en lang og begivenhedsrig sæson med opture og nedture.
Nu er finalerne her. De bedste hold fra hver conference er fundet og dramaet kan begynde. De samme to hold som sidste år gav os én af de bedste finaleserier i nyere tid:
San Antonio fandt deres gode spil igen i Western Conference Finals. Efter at havde ladet Oklahoma City Thunder udligne til 2-2 i kampe, vandt Spurs de sidste to for at slutte serien i seks kampe, 4-2. Især i Kamp 5 viste Spurs noget af det angrebsspil, som er så beundret og frygtet rundt om i NBA. Thunder fik simpelthen bank. I Kamp 6 måtte point guard Tony Parker udgå med en skade i halvlegen, men Spurs formåede alligevel at vinde ved at bruge bænkspillere, som Patty Mills og Cory Joseph. Parker er meldt klar til finalerne, men hans helbred er essentielt for Spurs.
Annonse
Tim Duncan, Tony Parker og Manu Ginobili. De tre store hos San Antonio Spurs.
Træner i San Antonio, Gregg Popovich, er heller ikke bange for at eksperimentere lidt med opstillingerne. I et par minutter af Kamp 6 stillede San Antonio Spurs op med opstillingen: Manu Ginobili/Marco Belinelli/Danny Green/Kawhi Leonard/Boris Diaw.
Jeg mener, se lige på den opstilling! Det er godt nok nogle år og kilo siden at Boris Diaw har været wing, men han var det, da han kom ind i ligaen, så det er en nærmest en opstilling bestående udelukkende af shooting guards og small forwards!
Men den virker fordi Manu Ginobili kan udfylde rollen som point guard, Belinelli og Green står som skytter, Kawhi Leonard kan rebounde som en større spiller og Boris Diaw kan spille center mod de rigtige modstandere. Hvis Parker er det mindste skadet, så bliver Spurs nødt til at læne sig op ad Ginobili til at være deres playmaker. Han kan godt. Han er mere skadesfri i denne sæson end han var sidste år, hvor hans spil over hele finaleserien ikke levede op til vanligt niveau. Men Manu har været bedre spillende i år. Og han kan stadig noget. Se lige denne forbindelse mellem Manu og Parker. En nærmest fodbold-lignende aflevering (stikning?) frem foran Parkers løb.
I år kommer Spurs med en rask Ginobili og deres yngre spillere, Leonard, Green og Splitter er blevet bedre. Det er en stor del af argumentet for hvorfor Spurs slår Heat.
Men Miami Heat kommer også med en raskere shooting guard. Dwyane Wade er blevet sparet hele sæsonen for at være klar til slutspillet. Han har kun spillet i 54 ud af 82 kampe i den ordinære sæson.
Annonse
I sidste års finaleserie mod Spurs var Heat dårligere med Wade på banen i forhold til når han sad på bænken, hvor mærkeligt det end lyder. Mens Wade var på banen sidste år, scorede Spurs 54 point mere end Heat gennem alle kampe. Heat vandt kun fordi deres angreb var lynende effektivt når Wade satte sig. Generelt i sidste års slutspil scorede Heat 107,6 point per 100 besiddelser med Dwyane Wade på banen. Det svarer til et middelmådigt angreb i denne sæson. Når Wade var på bænken, scorede Heat 118,2 point per 100 besiddelser. Et tal 6 point bedre end det bedste angreb i denne sæson. Det hjalp Miami at skifte Wade ud med en spiller som Mike Miller eller Ray Allen, der er en trussel bag trepointslinjen. Det åbner op for LeBron James’ drives at forsvarerne bliver nødt til at være ekstra påpasselige med at forlade deres egen mand.
Men Dwyane Wade er tilbage i en form, hvor han er en trussel, selvom han ikke er den store skytte. Hans knæ har fået tid til at hvile sig og han er en farlig mand både på kontra og i det normale angreb. Selvom Paul George havde held til at lukke Wade ned i dele af serien mod Indiana Pacers, så snittede Wade stadig 19,8 point, 4,7 assists og 4,3 rebounds.
I det hele taget så Miami’s angreb forrygende ud mod Indiana. De scorede 118 point per 100 besiddelser mod Indiana. Et helt sindssygt tal, når man tænker på at Pacers havde det bedste forsvar i denne sæson. Men deres forsvar så også til tider lidt sårbart ud mod et Pacers-hold, som ikke ligefrem var skræmmende offensivt.
Heat er også blevet et år ældre. De lod Mike Miller gå efter sidste sæson og han var en vigtig del af deres finaleserie. Der er usikkerhed om Heat’s bænk er god nok til at modstå alle de tricks som Spurs og Popovich har tænkt sig at benytte.
Det er en møgsvær øvelse at forudsige serien. Hvem får spillet til at køre? Hvem laver de rigtige tilpasninger? Hvem har heldet? For der skal også held til. En Rashard Lewis som rammer 5 for 5 fra treeren ville vinde en kamp. En Tim Duncan 30 point-20 rebounds ville vinde en kamp. En uheldig forstuvning til Chris Bosh kan vende en kamp. Hver eneste kamp har sine egne historier og grunde til at udfaldet bliver som det gør og tilfældigheder er en del af det. Det er det som gør det afsindigt spændende at følge med hen over en hel serie.
Jeg tror at den bliver tæt. Jeg har svært ved at vælge en vinder, men kommer tilbage til LeBron James. Den bedste spiller i serien. Spurs havde held med at stoppe ham sidste år ved at lade ham skyde udefra. Jeg tror ikke at samme taktik virker igen og han fører Heat til 3. mesterskab i træk. Deres angreb har været giftigt på det seneste og hvis de kan tvinge Spurs til turnovers er det game over. Jeg siger Heat i 7 kampe.
Følg med på DR1 (Ja, DR1!) natten til fredag, når Kamp 1 spilles.
