Politiken rykker helt VILDT med nogle stærke digte om flygtningesituation og Danmark i disse dage. Jeg har også sendt dem et digt. Det kommer nok på i morgen:Rummelig
Nu er det nok, små danskere
Jeg har kvalme og migræne af jer
Annonse
Vi følges hjem efter et dejligt arrangement på Louisiana
En skøn debataften i plusklubben
Vi har en pragtfuld samtale i toget
Og bliver enige om at vi må gøre noget
Noget der VIRKELIG
Giver genlyd og hjælper
Annonse
Jeg skynder mig derfor hjem og skriver et digt
Sidder nu her under min PH-lampe
Og tænker på hvor små danskerne er
Hvor lidt plads de har i deres hjerter
Hvor bange de er
Jeg kører til Rødby og Sandholm
Med et skilt
Annonse
Welcome to Denmark
Poor people
Jeg giver dem mine gamle Birkenstock-sandaler
det er da det eneste anstændige man kan gøre og en dejlig skyrkage
Jeg har bagt forleden
Det var en opskrift fra Irma
Der var desværre ingen der ville have sandalerne
Det var nok størrelsen
Jeg går i meget store sko
Men kagen blev de glade for
De smilede sådan
Og sagde noget der lød som tak
Jeg fik det så varmt indeni
Fik tårer i øjnene
Før gjorde det ondt
Nu gør det godt
Det gør godt
At gøre godt
Selv om det er hårdt
Jeg inviterede alle flygtningene med på Louisiana
Det ville de vist gerne
Men så blev de bange for danskerne
Det forstår jeg godt
Så de sagde nej
Der var ellers tilbud i Louisiana-butikken og jeg købte en bog om Afrika
Og et læsebrilleetui i håndlavet rav
Drak nogle enkelte flasker bourgogne i cafeen og læste Politiken
Jeg kan godt lide, at alt er up in the open. De sjoveste mennesker er dem, der kan finde ud af at læse en simpel situation. Og det er der bekymrende mange, der ikke kan.
