Østrigske fristelser

Østrigske fristelser
Offentliggjort

Jeg har samlet lidt billeder og anbefalinger fra mine dage i den østrigske hovedstad.

Den østrigske mesterforfatter Karl Kraus skrev en gang ”Wiens gader er brolagt med kultur, gaderne i andre byer med asfalt”. Jeg giver ham fuldstændig ret. Byen er fyldt med kunst, arkitektur, sjæl og kultur.

Wien er særlig kendt for dets mange fine kaffehuse. Jeg blev fortalt, at hvis du har et forretningsmøde, så er det ikke normalt at byde på kaffe på kontoret, nej, turen går til et kaffehus.

Her kan du sætte dig med en mokka (siger du espresso, forstår de det ikke helt) og nyde dagens avis eller sidde og tænke, at her sad Freud og selv Lev Trotskij engang og udtænkte planer og teorier. Desuden sad Beethoven og Mozart og gav koncerter for gæsterne. Få mig tilbage i tiden!

Tjenerne er i uniform og servering af din kaffe kommer på sølvbakker, og det virker fuldstændig normalt. Wiens første cafe åbnede helt tilbage i 1685 og den er der altså stadig. Unikt.

Arkitekturen og historien

Fantastisk imponerende bygninger og palæer fra storhedstiden som kejserrige. Placeret smukt rundt i byen. Der er noget for en hver smag. Jeg elsker den smukke kombination af klassicisme ved indgangen til det tidligere kejserpalæ og barok inde bag selve slotsgrunden. Her er ikke blevet sparet.

Det er også interessant at se, hvorledes farverne på de mange boligblokke er pastelfarvede eller malet med dristige farver i forhold til for eks. Københavns ensartethed. Wien har også spændende ny arkitektur som Haas-Haus.

Den Spanske Rideskole, Stephansdom, Schönbrunn Slot, Sisi Museum, Museumskvarteret. Wien er en by med en fornem historie, og der er utrolig meget at se samt en atmosfære kejsertiden.

Se flere billeder på min Instagram-profil @philipsviat