Protest i paradis: Tåregas og molotow cocktails i Rio de Janeiro

Protest i paradis: Tåregas og molotow cocktails i Rio de Janeiro
Offentliggjort

Rio de Janeiro er mere end hvide sandstrande, samba, kødrestauranter, caipirinhas og verdensmesterskaberne i fodbold.

Under mit ophold i Rio har jeg snakket med flere lokale om Rios økonomi, landets inflation, korruption og den måde, landet rydder op på før verdensmesterskaberne i 2014.

Der har været voldsomme prisstigninger på husleje, mad, lån og så videre, siden det blev officielt, at Brasilien skal være vært for VM i fodbold. Alt stiger med undtagelse af folks løn. Det skaber vrede i samfundet. Folket betaler for, at der bliver "ryddet op" i Rio forud for VM, men alle er sikre på, at størstedelen af pengene går til korrupte politikere og politifolk.

I går var jeg til demonstration. Lærere demonstrerede for bedre løn og bedre arbejdsforhold. Som det er tilfældet med mange demonstrationer, startede det stille og roligt ud med taler, sange og optog, men pludselig tog det fart. På et splitsekund gik det hele amok. Tåregas, sten og molotow cocktails fløj gennem luften. Jeg indåndede så meget tåregas, at jeg kastede op midt på gaden.

Jeg var på gaden med demonstranterne i over syv timer, og da jeg blev ramt af en marmorkugle synes jeg, det var på tide at komme hjem. Se mine billeder fra demonstrationen her:

Jeg filmede optøjerne med et GoPro-kamera, mens jeg tog billeder. Se den lille film her: