Sløv sæsonstart: FC Københavns ufattelige krise

Sløv sæsonstart: FC Københavns ufattelige krise
Offentliggjort

FC København har siden årtusindeskiftet været totalt dominerende i dansk fodbold. Ni mesterskaber, tre sølvmedaljer samt en gang bronze er det blevet til i de seneste 13 sæsoner. Det siger alt. Mens den evige rival Brøndby IF har været igennem et sandt mareridt over flere sæsoner, har FCK været som et stabilt eksprestog, der konstant har holdt kursen.

Der har generelt været ro både på de ydre og de indre linier. Hvor magtkampene i Brøndby har trukket overskrift på overskrift, har vi stort set intet hørt om magtkampe og uro i FCK. Ikke fordi der ikke har været det, men fordi sejre og succes skaber ro.

Jeg kan huske for et par år tilbage, hvor jeg snakkede med FCK's sportsdirektør Carsten V. Jensen før en af deres kampe. FCK var inde i en småskidt periode, hvor de kun havde fået et point de seneste to kampe, men dog stadig lå nr. 1 i ligaen. Jeg spurgte ham, om han ikke var nervøs. Hans hold kunne miste førstepladsen, hvis de tabte aftenens kamp. "Nej, egenligt ikke", svarede han, "vi har et koncept her i klubben, som vi holder fast i. Det er mange år siden, vi har fyret en træner, og vi ryster ikke på hånden på grund af en dårlig periode resultatmæssigt."

Jeg kan huske, at jeg tænkte, at Carsten V. Jensen havde ret et langt stykke hen ad vejen. De sidste mange år havde først Hans Backe og siden Ståle Solbakken haft hver deres lange stabile regeringstid i klubben. Og i kraft af de resultater, de havde skabt, havde en fyring af dem selvsagt ikke været et tema. Rettede man derimod blikket mod Brøndby, var situationen ganske anderledes. Der havde været stor udskiftning på trænerposten og det samme havde været tilfældet på direktørkontoret.

Og nu er FCK inde i den værste krise i de seneste mange år. Og samtidig ser vi lidt af samme tendens, som vi så i Brøndby. Efter at Ståle for lidt over to sæsoner siden stoppede, er Ariel Jacobs den tredje mand i cheftrænersædet. Både Ronald Nielson og Carsten V. Jensen blev selv fyret. Og nu er Ariel Jacobs i en situation, hvor han meget vel kan blive den tredje fyrede cheftræner i klubben på bare to år. FCK kan selvfølgelig sige, at Carsten V. Jensen ikke blev fyret, og at man bare var blevet enige om, at han ikke skulle bestride begge poster. Men den køber jeg ikke. Carsten V. Jensen havde nemlig flere gange i løbet af foråret givet klart udtryk for, at han var rigtig glad for sin dobbeltrolle som både cheftræner og sportsdirektør.

Lige nu er der selvfølgelig fuld mediedækning på FCK's kollaps her i sæsonstarten. 0 point i de første 3 kampe er den dårligste start i de 21 år, klubben har eksisteret. Brøndby samt sidste års sølvvindere FCN kan på trods af begge holds elendige sæsonstart ånde lettet op. Det er nemlig FCK's dybe krise, der stjæler overskrifterne.

Jeg vil vove den påstand, at FCK's krise startede for længe siden. Hele sidste forår spillede FCK ikke godt. I starten af foråret fik de godt nok en del point og de afgjorde også mesterskabet, da de slog konkurrenterne fra FCN i den direkte kamp om guldet. Men spillemæssigt fungerede det ikke for holdet, og med bare én sejr i de sidste 10 kampe burde de røde advarselslamper have blinket kraftigt. Især omkring det offensive spil, og selv med Cornelius på holdet scorede man i forårets sidste seks kampe kun to mål, og ingen af kampene blev vundet!

Da man så solgte Cornelius, sidste sæsons topscorer og ligaens bedste angriber, stod FCK virkeligt skidt rustet til denne sæson. Ja, man havde godt nok hentet Silkeborgs topscorer og problembarn Marvin Pourie. Men hvis man havde kigget lidt på hans historik, ville man måske have faldet over, at han ikke scorede i sine første 11 kampe for Silkeborg. Netop det faktum kunne godt insinuere, at han ville have brug for lidt tid, før han faldt til og begyndte at score i storklubben FCK.

At man foreløbigt ikke har forstærket sig væsenligt på de offensive pladser, er i mine øjne FCK's største fejl. Og det faktum, at holdet kun har scoret et mål i efterårets tre første kampe, er det tydeligste bevis på dette. Et topklub skal altid være på forkant med udviklingen på transfermarkedet, og det har FCK været gennem en lang periode. Stor ros til bl.a. Carsten V. Jensen for dette. Men hold da helt op, hvor har man sovet i timen denne gang. For selvfølgelig blev Cornelius solgt. Selvom Carsten V. Jensen i løbet af foråret hårdnakket havde benægtede, at det ville ske. Selv ikke FCK havde råd til at sige nej til et så stort tilbud, som det der kom fra Cardiff. Og at Marvin Pourie efterfølgende er den eneste angriber, man har bragt ind, er intet mindre end ufatteligt.

Lad os lige kigge på statistikken for offensivspillerne hos FCK:

Santin - 0 mål i de sidste 11 kampe

Vetokele - 3 mål i 18 kampe

Pourie - 0 mål i 3 kampe

Bolanjos - 2 mål hele sidste sæson - 0 mål i dette efterår

Gislason - 17 kampe for FCK - 0 mål

N. Jørgensen - Skadet, men scorede ikke i de sidste 9 kampe, han spillede

Delaney - scorede ikke hele foråret. 1 mål i efteråret

En skræmmende statistik set med FCK øjne. Og som sagt ufatteligt, at man som klub ikke har reageret på dette.

Men hvem har så ansvaret? Og ikke mindre vigtigt; hvilke hoveder kommer til at rulle i klubben, hvis man ikke meget hurtigt får rigtig, rigtig mange point ind på kontoen?

Carsten V. Jensen må selvfølgelig tage en stor del af ansvaret, men hvordan har hans råderum været økonomisk? Netop det kan være bestyrelsens ansvar? Og Ariel Jacobs, træneren der blev hyldet som et supervalg af både fans og medier i sidste efterår: Hvor delagtig er han? Når et hold som FCK med den trup, Ariel Jacobs har til rådighed, kun scorer tre mål i ni kampe, står man som cheftræner med et kæmpe forklaringsproblem. Bare se på Santin. Han har gennem en årrække i FCK-trøjen været garant for rigtig mange mål. Sæson efter sæson. Nu har han ikke scoret i 11 kampe og har ikke fået fuld spilletid i de seneste 10. Det gør noget ved en angribers selvtillid, når man ved, at man altid bliver taget ud. Så det er bare et eksempel på noget, Jacobs må tage ansvaret for.

Lige nu er det rigtig spændende at se, hvad der sker med FCK. Hvilke spillere køber de ind, og når de at få vendt skuden, inden der ruller hoveder? Og i givet fald: Hvis hoveder bliver det?

En ting er sikkert: FCK er meget uventet havnet i en situation, få af os havde forudset komme. En situation, man troede var forbeholdt Brøndby. Nu holder hele Fodbolddanmark vejret i spænding og vi i medierne er parat til at kaste os over det uventede bytte.