Det går voldsomt for sig i den ukrainske hovedstad Kiev og det er endda en underdrivelse. De mest intensive kampe i Kiev lige nu foregår blot 20 meter fra den lejlighed, som dannede rammen om mit praktikophold på den danske ambassade i Kiev for knap 2 år siden. Samtidig er det den by,jeg er født i, og det gør naturligvis et stort følelsesmæssigt indtryk at se ens fødeby i brand.
Natten til tirsdag var der endnu en gang store kampe mellem politi og demonstranter i landets hovedstad.
Skillelinjen mellem demonstranter og politiet er en stribe nedbrændte busser og lastvogne. Det ligner en slagmark. Udenlandske journalister beretter om, at demonstranter angriber politiet med molotovcocktails og brosten. I nogle tilfælde kaster politiet brosten tilbage mod demonstranterne, hvis ikke flashbang-granater eller de såkaldte gummikugler anvendes.
Annonse
Ukraines præsident Janukovitj nedsatte forleden dag en kommission, som har til formål at løse landets presserende politiske konflikt. Det sker i kølvandet på de seneste dages massedemonstrationer, hvor over 100.000 (nogle analytikere peger på tallet er langt større) var på gaden for at demonstrere mod Janukovitjs regime. Kommissionen kommer med al sandsynlighed til at bestå af oppositionspolitikere og repræsentanter fra den siddende regering. En kommission på kryds og tværs af partierne.
En demonstrant ser på politistyrkerne fra et nærliggende tag efter flere nætter med sammenstød. Foto: Etienne De Malglaive / Getty Images.
Demonstranterne ønsker en fælles oppositionsleder, som kan samle kravene under én fane mod den siddende præsident. Billedet lige nu er alt andet end samlet og ligner en fragmenteret opposition bestående af tre ledere, som alle gerne vil være ledere af oppositionen.
Jeg kan derfor heller ikke lade være med at tænke mit, når jeg ser pressebilleder fra demonstrationerne. På den ene side ser jeg demonstranter, som kæmper mod den gennemsyrede korruption i landet, andre er mere pro-EU og dermed integration i Europa, eller den populære kliché ”Return to Europe”, men blandt de tusindvis af demonstranter er der en meget hård højreorienteret fraktion.
Her fristes man til at forestille sig to imaginære bannere med teksten – ”Anarkistisk agenda?” – ”Ned med Janukovitj”. Denne hårde kerne er typisk hentet ind med busser fra de vestlige provinser og repræsenterer de meget højreorienterede grupperinger i Ukraine.
Billedet af to faldne politimænd og hætteklædte demonstranter, som tæsker løs på politimændene med baseball-bat, får ikke ligefrem min påstand til at stå svagere. Demonstranterne er en fragmenteret størrelse.
Annonse
Selv oppositionslederne er enige om, at det var de meget højerorienterede, som startede urolighederne i søndags. Lokale medier indikerer, at det er den ukendte nationalistiske gruppe ”Højre Sektor” som står bag de mest voldelige angreb på politiet. De støtter ikke et Ukraine i EU, men er modstandere af den siddende regering og ser en mulighed for at ødelægge ”statens skelet”.
Situationen er kompleks.
Torsdag den 16. januar indførte det ukrainske parlamentet en ny kontroversiel lovgivning om forsamlingsfrihed. Lidt firkantet går den ud på, at det for fremtiden bliver langt sværere at demonstrere og det er et stort tilbageslag for demokratiet i Ukraine.
Loven er både ugennemarbejdet, frihedsberøvende og selve måden, hvorpå lovforslaget blev stemt igennem på er et kapitel for sig.
Demonstrant står foran en udbrændt politi-lastvogn i Kiev. Foto: Eitenne De Malglaive / Getty Images
Ukraines præsident har for længst opgivet at gå mod den europæiske varmestue i Bruxelles.
Janukovitj er ikke dum. Han kan nu spille et dobbeltspil mellem EU og Rusland. Trække penge ud af de to parter og samtidig undgå at underskrive en aftale med Putins toldunion. Med den seneste lov kan han skabe ro og med et tocifret milliardbeløb, vel og mærket i amerikanske dollars, fra Rusland, kan han dels undgå, at ukrainske økonomi bliver skyllet ud med badevandet og pleje sit kriminelle bagland samt konsolidere sin magt frem mod næste valg.
